Stress kan opstå som en reaktion på forskellige stressorer i arbejdsmiljøet. Disse stressorer kan være ydre påvirkninger der udfordrer medarbejderens evne til at tilpasse sig, såsom overbelastende arbejdsopgaver, manglende støtte fra ledelsen, eller et dysfunktionelt arbejdsmiljø. Ofte handler stress om en ubalance mellem de krav, der stilles til medarbejderen, og de ressourcer, personen har til rådighed for at imødekomme disse krav.
Stress på arbejdspladsen er et udbredt problem på mange arbejdspladser, og det kan have alvorlige konsekvenser både for den enkelte medarbejder og for virksomheden som helhed. Men hvad er best practice når vi taler om årsager, konsekvenser og håndtering af stress og hvordan påvirker det arbejdsmiljøet? Ydermere, når vi har den viden, hvilke strategier kan så anvendes til at forebygge og håndtere det?
Et af de mest diskuterede spørgsmål er, om stress kan betragtes som en arbejdsskade. Stress er en belastningsreaktion, som kan være forårsaget af arbejdsrelaterede faktorer. Det er dog ikke nok blot at identificere stress som en arbejdsskade; der skal også findes løsninger. En vigtig del af håndteringen af arbejdsrelateret stress er at identificere de stressorer, der udløser stressen, og om muligt fjerne eller reducere dem. Hvis arbejdsopgaverne er særligt stressende, kan det være nødvendigt at omfordele dem til andre kolleger eller sikre, at medarbejderen har adgang til den nødvendige hjælp og støtte for at klare opgaverne.
Forebyggelse og håndtering af stress på arbejdspladsen kræver en helhedsorienteret tilgang. Stress kan opstå på flere niveauer – individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau.
På individniveau handler det om at sikre, at medarbejderen har de nødvendige mestringsstrategier til at håndtere sine opgaver. Ved at bruge NLP-værktøjer kan medarbejderen lære at identificere og ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der forværrer stress. På Dansk NLP Institut arbejder vi med at ‘omstrukturere’ de mentale processer, der aktiverer stressreaktioner gennem reframing af tankemønstre, hvilket skaber rum for at opdage hvor mange handlemuligheder vi faktisk har at vælge imellem, også i stressede situationer. Dette kan være særligt effektivt for personer, der oplever arbejdsrelateret stress, da de kan lære at bryde negative tanker om arbejdsopgaver og styrke deres evne til at fokusere på konstruktive løsninger.
På gruppeniveau kan stress relateres til de dynamikker, der eksisterer mellem kolleger, og på ledelsesniveau er det vigtigt, at ledere har de rette redskaber og strategier til at støtte deres medarbejdere – også her kan NLP værktøjer være nyttige at anvende. Ved at analysere de kommunikations- og interaktionsmønstre, der eksisterer i en gruppe, kan en NLP-psykoterapeut hjælpe med at løse konflikter, der opstår af misforståelser eller uhensigtsmæssig kommunikation. Dette skaber en mere harmonisk arbejdsplads, da øget interpersonel forståelse reducerer de stressfaktorer der kan opstå som følge af dårlig gruppedynamik.
På organisationsniveau er det afgørende at have en klar stresspolitik. En sådan politik bør beskrive, hvordan virksomheden vil forebygge og håndtere stress, samt hvilke copingstrategier der kan anvendes i stressende situationer. Denne tilgang skaber tryghed og klarhed for både ledere og medarbejdere. Her ville man med ‘NLP briller på’ i særdeleshed fokusere på at udvikle organisationens ledelseskompetencer ved at lære ledere at blive mere bevidste om deres egen kommunikation og de påvirkninger, denne har på medarbejdernes stressniveau – blandt andet ved at rette særlig opmærksomhed på udviklingen af konstruktiv kommunikation og beslutningsprocesser under stressede og/eller pressede forhold.
Stress kan også opstå som følge af alvorlige arbejdsrelaterede begivenheder som fyring eller fratrædelse. Når en medarbejder står over for sådanne situationer, kan det udløse en række følelsesmæssige reaktioner, som afvisning, svigt eller en følelse af utilstrækkelighed. NLP-psykoterapi kan hjælpe medarbejdere med at navigere i disse følelser ved at skabe klarhed omkring de bagvedliggende dynamikker og hjælpe med at bearbejde de mønstre og overbevisninger, der kan forværre stressen.
Som tidligere nævnt er reframing et centralt værktøj som vi arbejder med på Dansk NLP Institut på en sådan måde at vi kan benytte værktøjet der hvor mennesker er sammen og skaber resultater. At spotte helt konkrete sætninger der aktiverer unødig stress som fx “jeg kan ikke nå det” “jeg når det aldrig” “det er ikke godt nok” “jeg har ikke tid” osv. kan bearbejdes på en sådan måde at der bliver skabt nye konstruktive sætninger, der skaber ny adfærd og ny følelse af mere behag. Det samme gælder oplevelser eller situationer der kan bearbejdes og dermed skabe nye og mere konstruktive perspektiver, hvilket er konstruktivt til at afhjælpe følelsesmæssige konsekvenser af arbejdsrelaterede problemer og ja ind imellem er der brug for at erkende at det ikke er det rette job man har eller den rette medarbejder eller leder man har og så kan den afklaring skabe nye muligheder.
Det kan være svært at skelne stress fra andre psykiske problemer som depression. Depression er en diagnosticerbar psykisk lidelse – stress er en belastningsreaktion, der kan udvikle sig til mere alvorlige tilstande, hvis det ikke håndteres korrekt. Det er dog vigtigt at understrege, at diagnosticering af psykiske lidelser som depression er forbeholdt psykiatere og psykologer, såfremt de har de fornødne kvalifikationer.
Arbejdsmiljøet spiller en afgørende rolle for medarbejdernes stressniveau. Hvis arbejdsopgaverne ikke er klart definerede, eller hvis der er usikkerhed om ansvarsområderne, kan det føre til en stigning i stressniveauet. En klar og tydelig kommunikation tilpasset den enkelte medarbejder er noget vi på Dansk NLP Institut træner, netop fordi vi alle er forskellige med hver vores landkort og derfor kommunikere og opfatter på forskellige måder. Mange unødige konflikter på arbejdspladsen, der både er stressende og koster dyrt, kan minimeres ved at ændre ganske lidt på den måde vi er sammen og måden vi kommunikerer med hinanden.
Ankring er en teknik, der bruges til at skabe forbindelse mellem en bestemt stimulus og en følelsesmæssig tilstand. Ved at knytte en bestemt følelse eller tilstand til en specifik stimulus (som en berøring, et ord eller en bestemt situation), kan man senere aktivere den følelsesmæssige tilstand ved at genbruge den samme stimulus. Overordnet set kan ankring beskrives med følgende fire ‘trin’:
I nogle tilfælde vil stress også kunne opstå i mere komplicerede former som i tilfælde med posttraumatisk stress. Posttraumatisk stress (PTSD) kan være invaliderende og gøre det svært både at vende tilbage til arbejdet, men også at rumme den samme mængde kompleksitet og stimuli som førhen. I sådanne tilfælde kan NLP-psykoterapi være et redskab til gradvist at lære medarbejderen at håndtere de fysiske og følelsesmæssige reaktioner og finde nye måder at skabe mening og struktur i livet.
Når vi taler om stress og arbejdspladsen, er det vigtigt at huske, at medarbejdere er hele mennesker, der også har personlige udfordringer, der kan påvirke deres arbejdsliv. Ved at implementere en helhedsorienteret tilgang til stresshåndtering, der involverer copingstrategier på alle niveauer af virksomheden, kan man skabe et sundere arbejdsmiljø, der fremmer trivsel og produktivitet.
Ved at arbejde med kommunikation, tankemønstre og adfærd kan medarbejdere og ledere lære at håndtere stress mere effektivt og skabe et sundere arbejdsmiljø. Åben og ærlig kommunikation mellem medarbejdere og ledere er afgørende for at sikre, at arbejdsopgaverne kan tilpasses midlertidigt, hvis det er nødvendigt. Dette skaber ikke kun en bedre arbejdsplads, det styrker også medarbejderens mulighed for at vende tilbage til fuld arbejdsstyrke, når de personlige eller arbejdsrelaterede stressorer er håndteret.