Forståelse og genkendelse af stress
- Annegrethe Williams
- 1. oktober, 2024
Hvad er vigtigt ved forståelse og genkendelse af stress? Stress er en belastningsreaktion. Medicinsk taler man om stress som en belastningsreaktion, som sætter ind, hvis vi er pressede eller er i situationer, som overstiger vores almindelige handleevner. Stress opstår, når de krav, forventninger og belastninger, som omgivelserne stiller til os eller som vi stiller til os selv, f.eks. på arbejde, i familien eller i uddannelsessystemet, overstiger de ressourcer og muligheder, som vi har til rådighed for at imødegå eller takle belastningen.
At forstå og identificere tegn på stress – Hvordan NLP-psykoterapi kan hjælpe
Hvad er stress, hvordan opstår stress og hvad bidrager til genkendelse af stress? Stress, det er en belastningsreaktion. Medicinsk taler man om stress som en belastningsreaktion, som sætter ind, hvis man er presset eller er i en situation, som overstiger dine almindelige handleevner. Stress opstår, når de krav, forventninger og belastninger, som omgivelserne stiller til os eller som vi stiller til os selv, f.eks. på arbejde, i familien eller i uddannelsessystemet, overstiger de ressourcer og muligheder, som vi har til rådighed for at imødegå eller takle belastningen.
Stressbegrebet er et flertydigt begreb, som dækker over flere aspekter. Et af aspekterne af stress er stressorer. Stressorer er påvirkninger fra omgivelserne, der udfordrer eller overstiger vores evne til tilpasning i de givne situationer. Med andre ord kan vi sige at vores stresshåndtering eller coping, altså vores måde at reagere på over for stressorer, ikke er effektiv nok til at vi kan regulere os tilstrækkeligt i situationerne, hvorefter de ydre påvirkninger går fra at være stimuli, til at blive stressorer. Dette bidrager til udviklingen af stressreaktioner.
Stressreaktioner – Fysiologisk og Psykologisk Stress
Stressreaktioner er de psykologiske og fysiologiske resultater af stresspåvirkninger. Når vi taler om begrebet stress, indgår både fysiologisk og psykologisk stress symptomer. Fysiologisk stress er stressreaktioner i det autonome nervesystem, hjerte-kar-systemet, hormonsystemet, immunsystemet osv.
Psykologisk stress er psykologiske, dvs. kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner på stress. Herunder indgår også social stress, hvilket omfatter ændringer, konflikter og problemer i en social enhed, f.eks. arbejdsplads og familie.
Stress og den fysiske krop
Hvordan føles stress? Genkendelse af stress er lettere når vi, foruden psykologiske, også ved hvilke fysiologiske reaktioner vi skal holde øje med. Så hvordan påvirker stress den fysiske krop, og hvilke fysiske symptomer på stress kan NLP psykoterapi hjælpe med at lindre? Ved fysiske symptomer, uanset om de er stressrelaterede eller opstår på anden vis, vil man som NLP-psykoterapeut gå i dialog med og undersøge, hvad symptomerne egentlig forsøger at kommunikere. Som ofte handler det om, når det er stress, at der er nogle omstændigheder i klientens liv, hvor klienten mangler coping-strategier. Det handler med andre ord om at finde frem til de underliggende faktorer, der fremprovokerer de fysiske symptomer.
Genkendelse af stress
Når vi taler om stress, kan symptomerne være mange, da de både kan være fysiologiske og psykologiske. Nogle symptomer kan være glemsomhed, tankemylder, svedeture mm. Det er igen vigtigt at disse symptomer også kan opstå i forbindelse med akut stress, som, når den optræder indenfor en afgrænset periode, kan være produktivitetsfremmende og motiverende. Det er når den langvarige stress opstår, og vi ikke har mulighed for at handle os ud af, eller flytte os fra situationen – med andre ord at vores flygt eller kæmp reaktion ikke kan gøres brug af, at vi kan ende med at stagnere (spille død) som eneste ‘udvej’ som et af udtrykkene for langvarig stress symptomer.
Når vi arbejder med forståelse for og genkendelse af stress, er det derfor vigtigt at få adskilt pærer og æbler her. Der findes mennesker der går rundt og siger, at de er stressede, men ‘blot’ er et udtryk for at de har travlt. Det kan også være, at de går og er stressede, men at de i virkeligheden er udsat for et pres (den gode stress), som er nyttig for dem, for at kunne komme videre i deres udvikling – hvad end det er deres psykiske eller fysiske udvikling. Genkendelse og forståelse af stress, er dermed bedst forstået i den kontekst og ud fra det menneske som oplever symptomer i en given situation, da stress både rummer fordele og ulemper.
Stresstest – fra grøn til rød
Hvordan kan man bruge stresstest til at vurdere ens stressniveau og hvordan ved man, om man har stress? Ligesom i andre sammenhæng, så kan grønt være, at man har et passende stressniveau og copingstrategier, der modsvarer det pres. Begynder det at knibe med mestringsstrategierne og copingstrategierne, kan man opleve, at man langt hen ad vejen er i stand til at cope, men der er nogle områder, man ikke er i stand til det. I disse tilfælde kan man kalde det gult. Hvis man oplever at være i det røde felt, hvad stress angår, så har der været nogle påvirkninger, hvor man ikke har mestringsstrategier længere til at kunne håndtere det pres, der kan være. Det kan både være fysisk, psykisk, emotionelt og kognitivt.
Det er individuelt, hvor meget pres vi hver især kan modstå, og det er også individuelt i forhold til, hvor man er i livet og hvilke andre omstændigheder, der er til stede – vi kan altså i nogle perioder klare mere end i andre perioder. Når vi evaluerer os selv handler det om vores evne til at foretage en retvisende ‘her og nu’ vurdering af vores egen tilstand og de stressorer der er omkring os. Det kan hjælpe os til at kunne danne en mere holistisk vurdering af vores situation og begynde at gøre noget ved at ændre på de stressorer vi oplever, så vi føler mindre pres eller mindre stress.
Forskellige faser af stress
Man kan tale om stress i forskellige faser. Langvarig stress kan betragtes som en krise, hvori der indgår flere reaktioner og stadier. Der indgår en chokreaktion, en reaktionsfase, en bearbejdningsfase og en nyorienteringsfase ud fra Johan Cullbergs kriseteori. Kronisk stress opstår, når der er vedvarende påvirkninger af tilstrækkelige intensitet, som vi ikke har været i stand til at fjerne eller fjerne os fra. Risiko for kronisk stress stiger ligeledes også, når mulighederne for at reagere med kamp eller flugt mindskes eller elimineres.
Ydre omstændigheder & handlemuligheder
Når vi ikke har mulighed for at ændre på omstændighederne eller fjerne os fra dem, begynder vores modstandsdygtighed over for situationerne at blive formindsket, og vores opfattelse af situationer og omstændigheder ændrer sig. Derfor kan man sige at stress også er et resultat af vores oplevelse, fortolkning og reaktion på begivenheder – begivenheder i omverdenen, sanseindtryk, perception, fortolkning, indre dialog, samt det fysiske og emotionelle system. Netop derfor er genkendelse af stress en proces, der både kræver nutidig observation, kontekstforståelse og evnen til at reflektere over egen tilstand.
Selve ændringen af opfattelser i stressprocessen foregår således, at vi, når vi møder ydre krav, udfordringer eller ændringer, fortolker disse krav og egne evner til at håndtere kravene. Jo mere krav der har virket urealistiske at imødekomme, over længere tid, øger langsomt vores opfattelse af, hvad der er urealistisk, idet vi ikke når at restituere gennem at fjerne os fra omstændighederne, eller ændre på kravene. Nogle krav kan opleves som stress, andre kan opleves som ikke stressende. Bliver det oplevet som stress, så kan det give nogle negative følelsesmæssige reaktioner, der kan resultere i både fysisk og psykisk sygdom.
Forskel på angst, depression og stress
Angst og depression, er psykiske lidelser, man kan finde kriterier om i ICD 10-diagnosesystemet. Der er nogle særlige karakteristika ved angst, og der er nogle særlige karakteristika ved depression. Stress, en langvarig stress, som ikke bliver bearbejdet, kan udvikle sig til angst og depression. De tre begreber har en indbyrdes forbundethed. Angst har i sin grundform en høj intensitet med fokus på fremtiden. Depressionen har en anderledes energi, som er mere nedtrykt og tung. Denne tilstand kan fx have været opstået efter en længere periode med et pres, med stressorer og uden mestringsstrategier. NLP psykoterapi er i høj grad gearet til, sammen med klienten, at undersøge de mestringsstrategier, klienten har, og se på dem som medvirkende årsager til at depressionen har manifesteret sig. Det kan fx være en skilsmisse, en fyring, et dødsfald, sygdom eller andre begivenheder der gør at man ikke længere har energien til at følge med i det tempo man tidligere kunne eller klienter der har mistet kontakten til noget værdifuldt fx meningen, håbet eller kontakten til betydningsfulde relationer, kontakten til sig selv, kontakten med naturen mm.
Det vestlige moderne menneske
NLP-psykoterapi er beregnet til at kunne arbejde med forskellige psykiske belastninger som det fx kan være tilfældet når man er i et stressforløb. Når man er et menneske i den vestlige og moderne verden, er der masser af ting, som kan betragtes som stressorer. At nå noget til tiden, samtidig med at føle, at man ikke har tid nok. At være splittet mellem flere roller – når man vil gerne være en god mor, men man vil også være en dygtig arbejdskraft på arbejdet. At ønske alene tid samtidig med at have dårlig samvittighed over at føle at man ikke giver nok til sine venner. I disse modsatrettede ambitioner, intentioner, opfattede krav, samt manglende opfattelse af krav i form af udefinerede krav, kan der opstå et indre (stressende) spændingsfelt.
Stress – samfundets rolle
Ønsker vi at forstå stress som fænomen, er det vigtigt at forstå det samfund vi er en del af, og at forstå at den verden vi lever i er yderst kompleks og stiller store krav til vores bevidsthed og mentaliseringsevne på daglig basis.
Alt er, og kræver, energi
Vi bruger energi på alt, på at google, scrolle, tale med alle mulige, også dem der giver råd i øst og vest, se nyheder og så meget andet. Vores generelle aktiviteter kan gøre at vi bliver stressede over klimaet, over verdenssituationer og mange andre ting der er udenfor vores kontrol. Ser vi stress som også et produkt af de systemer vi er i, åbner det op for et perspektiv hvor stress kan ses som noget der skal løses og adresseres på et kollektivt plan. En sådan anskuelse gør os i stand til at differentiere mellem ting der er i, og uden for vores kontrol, hvilket skaber klarhed over hvilke ting vi kan ændre og hvilke vi ikke kan.
En holistisk forståelse giver os muligheden for at eksternalisere nogle af årsagerne til stress, når vi ser på det som ‘samfunds-stress’, som en proces hvor vi alle stresser hinanden ved at skynde på, presse på, og italesætte stressen. Det kan blive en ukonkret størrelse, der skaber mere forvirring end gavn, når det holdes i live kognitivt og lingvistisk. Når vi taler om vores egen stress, eller lytter til andres, kan det derfor være en fordel at blive så konkret som muligt omkring hvad det helt konkret er, der er stressende og på den måde få lokaliseret stressorerne, hvorefter der kan arbejdes med dem. Metamodellen er et NLP værktøj som NLP psykoterapeuten bliver præsenteret for i starten af uddannelsen netop fordi forandringsarbejde blandt andet bliver skabt ved at ændre på italesættelsen, som giver anledning til stress. Eksempelvis er der forskel på om der er noget man skal inden for en bestemt tid eller om der er noget man har valgt at prioritere og noget andet man har valgt at nedprioritere eller slippe helt.