Så skriv til os via formularen, hvorefter vi vil vende tilbage til dig snarest muligt.
Du kan også ringe til os på tlf. +45 26 17 21 26
Med et gennemført 3. år på Dansk NLP Institut kan du kalde dig selv NLP Counselor. På uddannelsen får du en dyb forståelse for de systematiske og dynamiske sammenhænge, som findes på både arbejdspladsen men også i familien. Du bliver introduceret til de klassiske psykologiske teorier samt til dannelsen af kultur, overbevisninger og værdier.
NLP Counselor uddannelsen er en selvstændig uddannelse, som kan tages forudsat, at du allerede har gennemført 1. og 2. året, som henholdsvis NLP Practitioner og NLP Master Practitioner.
Gennemfører du 3. år samt tager Coachmodul A og B, så kan du kalde dig NLP Counselor Coach, som udgør den 3-årige Coachuddannelse på Dansk NLP Institut i Århus.
Gennemfører du 4. år kan du kalde dig selv NLP Psykoterapeut. Som NLP Psykoterapeut har du gennem fire år på uddannelsen tilegnet dig viden og kompetencer indenfor det psykologiske felt, der tager udgangspunkt i personlig udvikling. Du har på dette tidspunkt i uddannelsen udviklet din egen individuelle stil, og du kan anvende den i praksis i dit virke som professionel psykoterapeut.
Psykoterapeut uddannelsen i Århus tager derfor fire år at gennemføre og består af i alt 22 moduler.
Supplerer du 4. året med yderligere tre moduler af 5 dages varighed kan du efterfølgende uddanne dig som Supervisor. Supervisoruddannelsen gør dig i stand til at understøtte de forskellige lærings- og udviklingsprocesser, der finder sted på arbejdspladsen på individ- og gruppeniveau.
Dansk NLP Institut i Aarhus tilbyder også flere kurser og workshops inden for bl.a. mentoring, ledelse, hypnoterapi m.m. Kurserne har typisk en varighed af 1-2 dage og foregår i Dansk NLPs lokaler i Aarhus.
Kurset som NLP mentor gør dig stærkere i at formidle din viden og dine kompetencer til andre. Du bliver stærk i at videregive erfaring og særlige faglige kompetencer, som du kan bidrage med. Mentorkurset henvender sig typisk til ledere eller mellemledere, som har særlige kompetencer inden for et bestemt område, som de gerne vil videregive sine medarbejdere.
Vores lederkursus giver dig redskaber til ikke bare at udvikle dig selv som leder, men også at udvikle din relation til dine medarbejdere. Gode ledelseskompetencer højner niveauet på arbejdspladsen, så medarbejderne bliver gladere. Vil du højne arbejdsmiljøet på arbejdspladsen kan et lederkursus være en god investering både for dig selv, men også din virksomhed.
Samtidig tilbyder vi løbende kurser inden for bl.a. hypnoterapi og kommunikation og relationer i arbejdslivet, samt workshops inden for en række områder, der bl.a. relaterer sig til stress og ledelse.