Handelsbetingelser

Aftalegrundlag ved uddannelsestilmelding

Betalingsbetingelser

Tilmeldingen er gældende for hele uddannelsesåret. Der kan normalt ikke købes enkeltstående moduler (se dog undtagelse under meritoverførsel). Tilmeldingen er først bindende, når tilmeldingsgebyret er modtaget. Tilmeldingsgebyret skal betales 8 dage efter tilmelding, og restbeløbet betales senest 5 uger før undervisningen starter. Din restindbetaling sikrer dig endelig plads på holdet. Såfremt der ikke er plads på det tilmeldte hold, eller hvis holdet ikke gennemføres grundet for få tilmeldte, tilbagebetales det fulde indbetalt beløb uden fradrag. Uddannelsen er fritaget moms.

Afdragsordninger og Faste Betalinger

Der kan indgås individuelle afdragsordninger for betaling af uddannelsen. Betaling kan ske via MobilePay Faste Betalinger.

Ved oprettelse af en betalingsaftale accepterer kunden, at Dansk NLP Institut automatisk trækker de aftalte afdrag via MobilePay uden særskilt godkendelse af hver enkelt betaling.

Afdrag opkræves som udgangspunkt månedligt. Det samlede beløb, størrelsen på de enkelte afdrag, antal afdrag, første betalingsdato samt de efterfølgende betalingsdatoer fremgår af den konkrete betalingsaftale eller ordrebekræftelse. Afdragsordningen kan derfor eksempelvis aftales over 3, 6, 10 eller 11 måneder eller en anden individuelt aftalt periode.

Betalingsaftalen løber, indtil samtlige aftalte afdrag er betalt, hvorefter den ophører automatisk.

Kunden kan til enhver tid stoppe den automatiske betalingsaftale i MobilePay eller ved at kontakte Dansk NLP Institut. En standsning af den automatiske betaling er ikke i sig selv en afmelding fra uddannelsen og ophæver ikke kundens eventuelle resterende betalingsforpligtelse. Afmelding fra uddannelsen sker efter reglerne under “Afmelding” i disse handelsbetingelser.

Optagelseskrav

Optagelse på 1. års NLP Practitioner kræver, såfremt du ønsker en psykoterapeutuddannelse, at du er fyldt 25 år. Optagelse på 2. års NLP Practitioner kræver bestået NLP Practitioner. Optagelse på 3. års NLP Coach kræver bestået NLP Master Practitioner og dels mindst en 3-årig professionel uddannelse indenfor sundhed, sociale og pædagogiske retninger. Hvis dette krav ikke er opfyldt, kan der søges dispensation allerede ved optagelse på NLP Practitioner. Dispensationsansøgning sendes til Dansk NLP Institut samtidig med tilmelding og skal mindst indeholde dit CV samt uddybende motivation for ansøgning. Der lægges vægt på dokumenteret, erhvervet relevant erfaring gennem f.eks. kurser og arbejde med mennesker. Yderligere skal der demonstreres personlige kvaliteter og modenhed, som understøtter og kvalificerer til psykoterapeutrollen.

Merit overførsel af anden NLP uddannelse

Der kan søges om meritoverførsel per undervisnings år fra anden NLP uddannelse. Dette kræver fremvisning af certifikat med angivelse af timetal og gennemgåede temaer samt gennemførelse af skriftlig test, der arrangeres individuelt med administrationen. Ved uoverensstemmelser i det gennemgåede stof mellem anden NLP uddannelse og Dansk NLP Institut tilbydes undervisning på udvalgte dage til dagspris. Det er yderligere et krav, at den fornødne træning uden for modulerne kan dokumenteres. Færdighedstræning m.m. kan alternativt tages sideløbende med påbegyndt uddannelse.

Afmelding

Indtil 5 uger før start af uddannelsen kan du skriftligt melde afbud og, bortset fra tilmeldingsgebyret, returneres din indbetaling. Ved afbud efter denne frist, returneres restbeløbet ikke. Der vil være mulighed for at overflytte tilmeldingsgebyret til et andet hold. Overflytning af tilmeldingsgebyret kan dog maksimalt ske to gange. Det indbetalte gebyr kan maksimalt stå til gode i 2 år. Herefter udlignes beløbet. Afdragsordningsgebyret tilbagebetales ikke.

Fravær

Din uddannelsesbetaling er gyldig for det hold, du har meldt dig til. Såfremt du udebliver fra hele eller dele af uddannelsen, kan du, mod betaling af et administrationsgebyr på 500 kr., få gæsteplads på et andet hold. Ved fravær pga. sygdom eller graviditet opkræves intet gebyr. Instituttet kan kræve dokumentation i form af lægeerklæring m.m.

Uddannelsessteder

Vi er et landsdækkende uddannelsesinstitut, der råder over 2 uddannelsesafdelinger. Vi tilstræber at gennemføre et sammenhængende uddannelsessemester på det samme sted. Vi kan dog ikke garantere, at hele din flerårige uddannelse til enhver tid og uafbrudt kan fortsætte dér, hvor du er startet.

Tilbud om alternativt uddannelsessted

Tilbud om overflytning mellem de to skoler i Købehavn og Aarhus eller andre adresser kan gives for at fremme uddannelsesmulighederne. Der ydes ikke kompensation i forbindelse med overflytning. Eventuelle ekstra udgifter til fortæring eller overnatning på andet uddannelsessted betales af den studerende selv.

Force Majeure

Dansk NLP Institut tager forbehold for begivenheder, der ligger udenfor instituttets rammer og indflydelse.

Relevant information og nyhedsbreve

Ved accept af vilkår og betingelser gives der samtidigt tilladelse til fremsendelse af relevant information via nyhedsbrev.

Book en introduktionssamtale

Ønsker du at blive klogere på vores uddannelse? Book en 15 min telefonsamtale. Vi besvarer dine spørgsmål og spørger ind til dine drømme.

Betalingsmuligheder

Du kan betale med faktura, når du tilmelder dig en af vores uddannelser. Fakturaen sendes til din e-mail i forbindelse med tilmeldingen og indeholder alle nødvendige oplysninger om betaling.