Når vi i vores liv slås med forskellige problemstillinger, kan det ofte være hjælpsomt at søge tilbage i vores historie – vores egen oprindelsesfamilie – og undersøge de dynamikker der var i gang og som ofte stadig lever videre i os – og præger hvordan vi færdes i livet i dag.
Vi stiller personer, figurer o.lign. op på gulvet og får derved mulighed for at se på familien og dens dynamikker udefra, dissocieret. Vi undersøger, hvad der skal til for at tilføre klienten ressourcer derfra.
Der vil forinden også være øvelser, der handler om relation til mor og far.
Dagen vil også indeholde introduktion til principperne for familieopstillinger, dens historie og praktiske øvelser.
Hvem underviser?
På workshoppen vil Psykoterapeut, Supervisor og underviser, Benedikte Bonnevie (København) og Karen Jøker (Aarhus), introducere deltagerne for Familieopstilling, (som også kaldes systemisk opstilling).
Deltagelse
Max. 20 deltagere på workshoppen, som gennemføres ved minimum 6 deltagere
Tæller som færdighedstræning
Deltager du som studerende fra Dansk NLP Institut kan du medregne 3 timers færdighedstræning ved fuld deltagelse.