Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

    Hvilken afdeling er nærmest dig?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Mentor uddannelse i København

      Professions mentorkurset henvender sig til dig, som gerne vil bidrage med din viden, erfaring og indsigt indenfor et bestemt område til andre.

      Mentor uddannelsen gør dig stærkere i at formidle din viden og dine kompetencer, og så får du en indsigt i at mestre de mekanismer, der er i samspillet mellem mentor og mentee.

      Kurset som NLP mentor er et 2-dages kursus, som afholdes i Dansk NLP Instituts lokaler på Hornemansgade 36A i 2100 København Ø. Mentoruddannelsen giver dig en faglig indsigt i, hvordan man som mentor er med til at udvikle sin mentees kompetencer, og hvordan man bedst muligt kan videregive de professionelle og personlige redskaber, man har med sig, til andre. På uddannelsen får du en specifik fagindsigt i rollen som mentor gennem teoretiske oplæg, drøftelse i plenum og gruppeøvelser.

      Har du erfaring og faglige kompetencer som andre skal have glæde af? Få styrket dine formidlingsmæssige kompetencer på vores næste mentorkursus i København.

      Tilmeld mentorkursus her

      Praktisk information

      Vores mentor uddannelse afholdes på adressen: Hornemansgade 36 A, 2100 København Ø og afholdes fra kl. 09.30 – 16.00

      Holdene afvikles med en max. antal deltagere på 18 personer.

      Kursus dækker undervisning, materialer, kaffe/te og frokost.
      Evt. opfølgning aftales individuelt og tager udgangspunkt i individuelle behov.

      Underviseren vil være en blandt vores mange kompetente undervisere tilknyttet instituttet: Undervisere

      Hvem henvender vores mentor uddannelse sig til?

      Vores mentor uddannelse i København henvender sig til alle, der har brug for redskaber i en formidlingsproces, hvor fagspecifik viden og erfaringer er grundlaget for udvikling af kompetencer hos andre.

      Kurset henvender sig til fagkompetente deltagere, der har behov for at lære, hvordan der skabes en tillidsfuld relation, professionel formidling af egne indsigter gennem dialog med et effektivt resultat.

      Kurset er netop til dig, som gerne vil bidrage med din viden og hjælpe andre med at se nye vinkler på sine opgaver samt gennemføre og dermed nå sine mål. Her kan du også læse om Wikipedias definition på en mentor uddannelse.

      Formål med mentor kurset

      Mentor kursets formål er at videregive professionelle redskaber til at skabe optimale relationer. Kurset fremlægger kommunikative værktøjer, der er effektive og målrettede.

      Endvidere præsenteres midler til at skabe og fastholde dialoger med henblik på at løse givne udfordringer.

      Der sættes fokus på udfordringer, som skaber kreativitet og konfliktløsning gennem mentoring. Endelig fokuseres der på individuel optimering af strategier i en mentorrolle.

      Hvad er en mentor?

      En mentor er typisk en leder eller erfaren medarbejder, der støtter en mindre erfaren medarbejder (en mentee), med dennes personlige og faglige udvikling fx. i en virksomhed.

      En mentor skal altid forholde sig neutralt i forhold til sin mentee, således denne udvikles fra et objektivt synspunkt. En mentor skal forholde sig lyttende og spørgende, men kan også sagtens være konstruktiv over for sin mentee.

      På den måde bliver menteen udfordret, således han/hun kan lære nyt om både sig selv, men også andre.

      Rollen som mentor

      Mentorrollen går ud på at støtte sin mentees udvikling gennem viden, erfaring og faglig indsigt i forskellige situationer. Det er netop den erfaring som gør, at du, som mentor, kan hjælpe din mentee med at se nye vinkler af en situation.

      Som mentor bidrager du med forskellige værktøjer, som din mentee endnu ikke har set mulige, hvilket gør denne i stand til at gennemføre handlingsplaner og nå nogle mål, som endnu ikke har være åbenlyse.

      Mentoring er netop en disciplin, der gennem kommunikation og en tillidsfuld relation indenfor et specifikt fagområde formidler personlig udvikling og kompetence.

      Mentoring baserer sig på formidling af viden og erfaringer, som videregives af en indsigtsfuld person til en person med behov for udvikling af specifik kompetence.

      Mentoring er meget mere end besvarelse af komplekse spørgsmål. Mentor samarbejdet handler om en fortløbende relation, læring, dialoger og løsning af udfordringer.

      En mentor skal således være indsigtsfuld på et fagområde og kende sine begrænsninger, men samtidig have talent for at formidle denne viden til en anden.

      Øvrige Blogindlæg fra Dansk NLP Institut
      Diagnose og identitet – selvopfattelse og udvikling
      Menneskets evige spørgsmål "hvem er jeg?" har drevet nysgerrigheden gennem tiderne. Ingen er vokset op i perfekte forhold, og det er derfor værdifuldt at reflektere over, hvordan vores opvækst har formet os. Den personlige udvikling er en investering i at forstå vores egne overbevisninger og værdier, der former vores identitet, færdigheder og adfærd. Denne søgen finder vi også i stigende grad gennem diagnoser som forklaringsramme, for hvorfor vi er som vi er. Selvom diagnoser kan give forklaringsrammer, er det også vigtigt at se bagom til oprindelsen af adfærden. I arbejdet som psykoterapeut fokuserer jeg derfor på at undersøge de vilkår, en person har været under, da adfærden blev formet. Dette omfatter også at adressere livsstilsvaner som motion, skærmtid og frisk luft, da de har indflydelse på mental sundhed. Der arbejdes med hele mennesket, alle ressourcerne, mulighederne og forklaringerne, frem for at arbejde ud fra et sygdomsfokuseret anker.
      Afhængighed & misbrug - den pårørendes rolle
      Det sværeste er følelsen af afmagt. Man har gjort alt, man har været sød, hård, pædagogisk, man har ‘ikke’ gjort noget, og den med afhængighed er stadigvæk afhængig. Det er forbundet med en masse følelser, både afmagt og en vente-sorg. Håbet kan gå over i håbløshed, og man kan som pårørende sidde med mange af de samme følelser som den med afhængighed har - håbløshed, magtesløshed og afmagt.
      Traume & afhængighed
      Afhængighed har en intention, og den er positivt orienteret. Afhængig adfærd kan derfor forstås som menneskes forsøg på at opfylde umødte behov. Så hvad er det så for et rum der bliver skabt for den afhængige og hvordan kan NLP terapeuter hjælpe klienter med afhængig adfærd til at forstå hvilke umødte behov afhængigheden dækker over? Og hvordan går det i praksis til at de samme traumer går i social arv?
      Voksne børn af misbrugere - utilregnelighedens angst
      “Jeg har gennem årene erfaret at alle med misbrug bærer på en form for bagage, typisk en form for forsømmelse eller traume. Mange af dem, der er misbrugere, er vokset op i familier med misbrug enten i form af stoffer eller alkohol. Jeg tror på, at vi kan reducere generationel overførsel af misbrug ved at hjælpe voksne børn af misbrugere til at forstå dynamikkerne af at have opvokset under sådanne vilkår.” - Jane Strandgaard, Socialrådgiver, psykoterapeut og foredragsholder
      Social angst - fobi for mennesker
      Social angst - fobi for mennesker “Hvorfor kigger de sådan på mig? Hun kan sikkert se, at jeg er rød i ansigtet! Jeg har det varmt, nu får jeg det endnu varmere. Jeg føler jeg skal kaste op, alle kan se at jeg ser underlig ud. Jeg vil bare gerne hjem nu.” Lyder det bekendt? De fleste af os kan nok nikke genkendende til at have haft det sådan i løbet af vores liv. Dette betyder ikke nødvendigvis at vi har social angst, da det i afstemte mængder relateret til specifikke scenarier kan være et udtryk for almindelig generthed eller præstationsangst. Så hvad er forskellen på dette og social angst?
      ‘Os’ og ‘dem’ - forståelse af konflikter
      Det ligger i vores levende natur at inddele os i grupper – især når magtrelationer ikke er på plads. Når magtrelationer ikke er på plads, er vi mere tilbøjelige til at skabe en ‘os’ og ‘dem’ mentalitet, idet det ligger naturligt for os som mennesker at indtage magtpositioner, der ikke er besatte. På denne måde kommer vi til at gøre os fremmede for hinanden, og konflikter kan opstå. Samtidig, er vi alle som mennesker, drevet af at være en del af et fællesskab; at høre til, og at kunne spejle sig i en gruppe. Især i denne tid er der mange klare eksempler på personer der har inddelt sig efter ‘os’ og ‘dem’, hvilket både synes logisk med afsæt i hvordan magt fordeles og tages, og samtidig uforståeligt, når det, der synes at være allermest brug for, er sammenhold.
      NLP: autenticitet og inklusion i fællesskaber
      Hos NLP medfører en forståelse af vores 'downloads' at vi kan at hvile i vores principper på en måde hvor vi ikke kræver at andre begrænser deres principper for at tilgodese os. Forstår vi hvor vores downloads kommer fra, er vi i stand til både at forstå os selv som mennesker, forstå de mennesker der har været med til at forme vores downloads, og placere gamle downloads på hylder der giver os friheden til at regulere os selv i nuet, med nye ‘uploads’, - så vi kan handle ud fra det menneske vi ønsker at være, overfor de mennesker vi møder i dag.
      Digital narko: Hvad sker der med os og vores relationer, når smartphones skaber afhængighed?
      I øjeblikket er læge og forfatter, Imran Rashid, på en mission, der går under hashtagget #erderenvoksentilstede. En mission, der sætter fokus på implementeringen af smartphones i børns liv og brugen af sociale medier. Noget, der er som at placere et barn på en cykel og sende det ud i trafikken uden cykelhjelm og færdselsregler. Men hvorfor drages vi af telefoner og de sociale medier – og hvorfor taler man om digital narko?
      Sådan skaber du psykologisk tryghed, som er så vigtigt i alle menneskelige relationer
      Psykologisk tryghed på arbejdspladser er blevet et moderne fænomen, særligt på grund af den amerikanske forsker og professor Amy Edmondson. Men uanset om det er i familien, i parforholdet, på arbejdspladsen, i vennegruppen eller i sig selv, er psykologisk tryghed alfa og omega for at skabe psykisk sundhed og velvære.
      At føle sig god nok som man er
      Rationelt kan vi godt blive enige om, at man er god nok, som man er. Følelsesmæssigt kan det virke anderledes. Bliver vi præget eller opdraget i en kultur, der fokuserer på at rose det perfekte, gode og smukke, kan det have en negativ effekt. Tvivlen på sig selv, følelsen af ikke at være okay med den, man er, skammen over at indeholde andet end perfekthed. Hvordan kan man så være god nok?