Diagnose og identitet – selvopfattelse og udvikling
- Annegrethe Williams
- 4. april, 2024
Den personlige udvikling er vigtig – den er en investering i at finde ud af hvilke overbevisninger og værdier vi har med os, som styrer vores liv, og danner vores identitet. Vores overbevisninger og værdier definerer også vores evner, færdigheder og adfærd – derfor kan diagnosticering af psykisk sygdom have en stor indflydelse på hele vores liv, hvis vi sætter lighedstegn mellem diagnosen og hvem vi er. Denne artikel vil belyse, hvordan diagnose og identitet hænger sammen med og påvirker vores selvopfattelse og udvikling.
Diagnoser som forklaringsrammer
Når man får en diagnose, kan dette være en lettelse, da det giver en forklaringsramme for personen, da ens egen adfærd bedre kan forstås. Som terapeut synes jeg, at det er interessant at forstå, hvor adfærden stammer fra. Hos en klient med en ADHD-diagnose, synes jeg som psykoterapeut, at det er meget mere interessant at se på, hvor koncentrationsbesværet stammer fra og hvad det var, der affødte det i første omgang.
Her går mit arbejde ud på at se på, hvad er det for nogle vilkår, personen har levet under i familien, i skolesystemet eller institutionerne. Når man kigger på de systemer, individet har været i, ses det ofte som en sund reaktion på et system, der var usundt at være i. Det omfatter også at forholde sig til det, som vi spiser, om vi bevæger os og får motion, og om vi generelt kommer udenfor og får frisk luft. Statistikker viser, at unge mennesker sidder med deres telefoner op til 8 timer om dagen, hvilket også kan have betydning for mental sundhed.
Læs mere om unge danskeres skærmforbrug her
Selvom det kan være lettende at få en diagnose, betyder det ikke, at man automatisk får det bedre.
Det, jeg mener er vigtigt, er at skabe en samtale omkring, hvad personen har tænkt sig at gøre efterfølgende. Hvordan man kan få skabt et godt liv med den viden, man har, og få lavet nogle gode livsstrategier til at håndtere situationer for at få mere ro og velvære end tidligere. Det vi arbejder med i terapien er ikke at definere, hvad det er vi har, men nærmere “hvad er det vi gør, med det vi har”.
Diagnosesamfundet som fænomen
Der er mange forskellige opfattelser af diagnosesamfundet. Jeg kan derfor kun udtale mig om, hvordan jeg som NLP-psykoterapeut oplever det. Jeg opfatter diagnosesamfundet som et fænomen, man kan være nysgerrig på, og som jeg mener er opstået på baggrund af en masse påvirkninger. Diagnosesamfundet er derudover også en vestlig konstruktion og en måde at behandle personligheder og mennesker på. I Østen er diagnoser ikke en udbredt måde at anskue lidelse eller ubehag på.
På 4 år af vores psykoterapeutuddannelse lærer vi derfor om Sygdom & Sundhed, hvor en vigtig læring er, at man godt kan have det godt, selvom man er syg – ligesom man godt kan have det rigtig dårligt, selvom man er rask. Det kan godt glemmes i vestens syn på sygdom og sundhed, hvor specielt psykisk sygdom opfattes ret endegyldigt og som noget vedvarende, der vil være der med samme intensitet resten af livet. Det er dog ikke nødvendigvis sådan.
Frygten for diagnosen
For nogle er diagnoser skræmmende og noget, som de har undgået i årevis, fordi de ikke vil tilhøre den kasse af mennesker, der er ‘syge’, da de hellere vil være ‘raske’. Det kan være mennesker, der har opsøgt hjælp, fordi deres hverdag ikke længere kan hænge sammen under de forhold, som personen lever under. Når klienter kommer ind og oplever konflikt mellem deres diagnose, og hvad de ellers føler de er, så går vi som NLP-psykoterapeuter ind og fokuserer på ressourcer, potentialer og styrker. Det er det, som der ligger i at kunne vælge, hvordan vi positionerer os selv overfor det, som vi står med, og måden vi håndterer at have fået en diagnose – hvilket for nogle kan opleves som en krise.
Som NLP-psykoterapeuter arbejder vi med at reducere frygten for diagnosen gennem afmystificering, ved at undersøge adfærden, der er koblet sammen med diagnosen. Så når man kommer ind ad døren i terapi og siger: “Jeg er meget vred, og at det vil jeg gerne holde op med at være”. På den måde møder vi klienten ved at sige: “Jamen, der er en grund til at du er vred. Hvad er styrken i vreden? Hvad er det vreden prøver at fortælle dig?” Vi skifter simpelthen vinkel og arbejder med den ‘diagnosticerede del’ af hele vores person, gennem det vi hos NLP betegner som “delarbejde”.
“Delarbejde” som NLP-begreb
Antagelsen for delarbejde er, at vi er det hele – også det som vi ikke vil være. Der er nogle dele af os, der er mere fremme i lyset end andre. Det er typisk dem, som er mest socialt acceptable, som at være sød, smilende eller imødekommende. Vi er bare også alt det andet fx kede af det, vrede, ufokuserede og klumsede, men det er ikke det, som man skilter med, når man møder andre.
Når vi arbejder med delarbejde, så ser vi på den del af klienten, der repræsenterer diagnosen eller sygdommen. Vi stiller spørgsmål som: “Hvad prøver den del at fortælle dig? Hvad kan du lære af den?” Vi går i dialog med diagnosen for at lære den bedre at kende. Samtidig kan vi trække den del af klienten frem i lyset, der er tryg og rolig, samt opfordre den til at fylde mere og få forstærket den ressource. På den måde vil den komme til at fylde mere end de andre dele. Her arbejder vi både med synet, hørelsen og følelsen af det, der forandres – og gennem denne indsigt kommer erkendelse og forandring.
Emotioner & Diagnoser
Ofte er det i ungdomsårene, at vi oplever meget angst, og det er her vi skal lære nogle coping-strategier, der gør at vi kan håndtere vores ængstelighed. Ved at se ængsteligheden som et resultat af vaner i form af tankemønstre, i stedet for en uforanderlig diagnose, er vi i stand til at arbejde med ængsteligheden gennem at arbejde med ændring af vaner. Det er i sig selv et stort stykke arbejde. Når ængsteligheden går hen og bliver hele identiteten, taler vi ikke længere ‘kun’ om at skulle ændre vaner, men at skulle ændre hele vores identitet, hvilket er et meget mere gennemgribende stykke arbejde.
Helt grundlæggende kommer diagnosesystemet fra lægevidenskaben og psykiatrien, hvor man har nogle kriterier defineret i ICD-10. Det vil sige, hvad skal der være til stede hos personen, før man kan klassificere en person til at lide af angst, eller definere en bestemt adfærd som et misbrug. Gennem denne klassificering får personen så defineret en forståelsesramme for sig selv men ikke årsagerne til den de tanker, følelser og adfærd der bliver udvist.
Forskellen på følelser og diagnoser
Men fra mit eget perspektiv og NLPs perspektiv, mener jeg, at der kan drages fordel af at ændre både perspektiv og fokus. Jeg mener, at man i stedet skal se på menneskers ressourcer, fremfor fejl og mangler. Lad os dog studere, hvad det sunde og raske er hos mennesket, i stedet for at fokusere på sygdom og diagnosticering. Det er på baggrund af det rationale, at NLP er opstået – nemlig med et ønske om at fokusere på, og undersøge det sunde og velfungerende fremfor sygdomsperspektivet.
Læs mere her om hvordan udvikling af autencitet skaber psykologisk tryghed
Diagnoser som del af vores identitetsudvikling
Når mennesker modtager diagnoser, synes det i stigende grad at være tilfældet, at de påtager sig diagnosen, som noget de “er” frem for noget de “har”. Jeg mener, at det er yderst vigtigt at fremhæve, at man hverken er eller får sin diagnose. Vi er mennesker, som er fulde af ressourcer. Lad os se på disse ressourcer i stedet for at tale om diagnosen, og dermed skabe plads til at udfolde disse ressourcer til glæde for mennesket (med diagnose) og dem omkring dette unikke menneske.
NLP handler ikke om at tænke sig positivt ud af en svær situation. Det handler om erkendelsen af, at der er fordele og ulemper ved alt, også det at få en diagnose. Fordelen kan være, at det kan bane vejen for at få hjælp. Ulempen kan være stigmatiseringen af nu at være “en der er syg”, og at sygdoms-rollen nemt kan blive ens identitet i den forstand, at roller skaber adfærd. Så hvis du har en rolle, der hedder ‘jeg er angst’, så begynder du at lægge mærke til alt det, der passer til den rolle.
Læs mere her om vigtigheden af udvikling af egentillid
Jeg vil rigtig gerne fremhæve, at klienten ikke “er” sin diagnose. Klienten er et menneske fuld af ressourcer. Så igen – lad os kigge på de ressourcer i stedet for diagnosen. Vi er meget mere end en diagnose, så lad os tale om det, da det er et perspektiv, der åbner op for et bredere syn på en selv, end et tunnelsyn, der fokuserer på sygdom – for vi er meget mere end det!
Internettets rolle
Internettet spiller en kæmpe rolle for vores måde at opfatte os selv og hinanden på. Ud fra et NLP-perspektiv siger vi, at vores energi vil afspejle det, som vi retter vores fokus imod. Så jo mere vi fokuserer på noget – jo mere vokser det. Er man fx et ungt menneske, der føler ubehag og går ind på Netdoktor eller sociale medier, så kan man fokusere så meget på dette ubehag, at det kan vokse sig til en reel angst/sygdomsfølelse med en masse aktive bekymringstanker. Interaktionen med teknologi kan derudover have en stor indflydelse både på os selv og på kvaliteten af vores relationer.
Læs mere om konsekvenserne ved overdreven brug af teknologi her
Det kan skabe en lavine af ubehag, da vores hjerner er gearet til at fokusere på det, der kunne være farligt for os. Aktivering af amygdala, som er en del af hjernen, der har den funktion at sikre og sørge for, at vi overlever. Det gør den ved at passe på alle de farer, der er derude. Det er altså biologisk naturligt at være opmærksom på elementer og faktorer, der kan være farlige for os, hvorfor vi aktivt må stoppe os selv i, at bekymringstankerne eskalerer.
Så fokuserer man på sygdom, så har man – set ud fra NLP’s ståsted, allerede rullet filmen ud til ubehag for et tankespind, der kan køre i ring. Det er derfor vigtigt, at vi kigger på den film og går i ‘redaktions-mode’ og ser på, hvordan vi kan genfortælle og omforme fortællingen på en måde, der skaber plads til en fremtid forbundet med mere glæde, ro og livskvalitet generelt.
Behovet for fællesskab
Selvom internettet kan skabe anledning til tunnelsyn, når det kommer til forskellige emner som fx psykisk sygdom, så skaber det også en platform for fællesskab og inklusion, der er med til at nedbryde tabu og ensomhed. Helt eksistentielt er vi som mennesker gearet til at være en del af et fællesskab. Så når vi er en del af et fællesskab med andre, der døjer med de samme udfordringer som os selv, kan dette være enormt værdifuldt og helende. Omvendt kan det også være med til at fastholde mennesker i dette fokus og denne sindstilstand, som dermed bliver usundt for personen.
Når jeg taler med nogle af mine klienter, hører jeg, at de udtrykker frustration over at ‘blive ved’ med at tale om sygdom, dårligdom og ubehag. De udtrykker et savn efter et nyt fokus, der er sundt, og som rummer fremdrift og trækker på ressourcer, der kan skabe nye strategier. Det er her, at NLP som terapeutisk form kan komme ind i forløbet med redskaber og rum for at kigge på netop disse ressourcer og strategier.
Som terapeut trækker jeg her blandt andet på viden fra den miljøterapeutiske interventionsform, der fokuserer på at ændre eller forbedre en persons mentale sundhed og trivsel gennem ændringer i deres fysiske, sociale og kulturelle miljø. Her anerkendes det, at vores omgivelser spiller en afgørende rolle for vores trivsel, og at påvirkning og ændring af de miljøer, som vi begår os i, kan have en positiv indflydelse på vores psykologiske tilstand. Jeg opfordrer derfor til både at undersøge de strategier, personen har til rådighed til at håndtere ubehag, så vi får nøglen til at have nogle strategier til bedre trivsel. Dertil bør man trods omstændighederne anerkende, at miljøet spiller en afgørende rolle for at ændre klientens tilstand og nuværende situation.
Læs mere her om sammenhængen mellem psykoterapi og miljøterapi
Selvdiagnosticering
Da viden er så frit tilgængeligt på internettet, som det er i dag, møder jeg klienter, der har diagnosticeret sig selv. I mit møde med en klient, der har diagnosticeret sig selv, fokuserer jeg på at spørge ind til, hvordan personen ved, at diagnosen er det, den er: “Hvordan opleves, høres og føles den?” Terapeuter kan med denne viden hjælpe klienten med at forstå, hvad det er, der har gjort eller gør, at klienten har søgt og/eller føler behovet for at tage en given diagnose til sig.
Selvom en klient opfylder alle kriterierne for angst eller depression, så er det ikke sikkert, at personen vil have gavn af at få en diagnose. Symptomerne kan stamme fra problematiske livssituationer, hvor symptomerne ville gå væk, hvis omstændighederne ændrer sig. Dette er blandt andet en af grundene til, at nogle klienter bliver fejldiagnosticeret.
Derfor arbejder vi hos Dansk NLP Institut med at skabe bevidsthed omkring, hvordan ens tanker, følelser og handlinger påvirker sindstilstanden – og hvordan de omvendt er påvirket af miljøet. Gennem denne indsigt kommer erkendelsen af, at klienten kan begynde at udvikle sig til at gøre noget andet og dermed ændre adfærd og tankemønstre.
Det er det samme, hvis man fx er alkoholiker. Her er det vigtigt at erfare, at man er meget mere end det, selvom det at være alkoholiker føles som hele ens identitet. Derfor vil jeg gerne understrege, at energien er der, hvor fokus ligger.
Hvordan arbejder NLP med diagnoser?
NLP-psykoterapeuter og psykoterapeuter generelt arbejder ikke ud fra en diagnostisk behandlingsramme, som psykologer og psykiatere gør. Patienter diagnosticeres på baggrund af diagnostiske samtaler, hvor en person kommer ind ad døren, fortæller om sine oplevelser og udfordringer, hvorefter psykiateren stiller en diagnose. Udfordringen med denne arbejdsmetode er, at diagnosesystemet (ICD) ikke er lavet ud fra et ønske om at sætte folk i kasser, da det at sætte folk i kasser, lukker af for nogle muligheder.
Af denne årsag har ICD-11, der er en revideret og udvidet version af ICD-10, bevæget sig væk fra en kategorisk tilgang til diagnosticering, hvor hver diagnose betragtes som adskilt og uafhængig af hinanden, og mod en forståelse, der beror på dimensionalitet, hvor mentale sygdomme betragtes ud fra et kontinuerligt spektrum eller skala.
Som NLP-psykoterapeuter sætter vi først og fremmest kryds over diagnosen og fokuserer i stedet på, hvad det er, som klienten gerne vil. Derefter arbejder vi sammen med klienten i den ønskede retning. Vi taler også om, hvordan klienten har det med at have en diagnose, og hvordan klienten gerne vil have det med at have en diagnose. Vi arbejder med at få indsigt og erkendelse frem for derefter at gå videre, hvordan man kan ændre sine tanker, følelser og ændringer omkring situationen/tilstanden, således at der skabes plads til udvikling og vækst.
Det, der næres, gror
Med NLP briller siger vi, at det vi fokuserer på, er det der vokser, hvilket er grunden til, at vi arbejder med at flytte fokus derhen hvor udvikling eksisterer. Jeg mener ikke, at det er utænkeligt, at vi i vores bedste tro leder efter tegn på mistrivsel både hos os selv, vores partnere, vores børn og på vores arbejdspladser. Dette gør det heller ikke utænkeligt, at vi finder nogle af de ting, som vi leder efter, uden at det nødvendigvis bidrager til en øget lykke eller velvære, men blot fastholder os i et bekymret mindset, der har potentiale til at udvikle sig neurotisk. Man kunne undre sig over, om mistrivslen til dels stiger, fordi den bliver sat under lup i det omfang, som den gør.
I arbejdet med personlig udvikling er der ikke nogle diagnoser, hvor terapi ikke kan gøre en forskel, hvilket først og fremmest skyldes, at fokus ikke er på diagnosen. Vi fokuserer på at udvikle indsigt og erkendelse, der kan hjælpe klienten til at forstå, hvilke omstændigheder der har medført den udvikling, som klienten sidder med i dag. Det handler om at give uskylden tilbage til klienten og kaste lys over skammen. Derigennem kan vi hjælpe klienten med at erkende, at klienten går med nogle udfordringer og diagnostiske kriterier, som vi kan arbejde med, for at klienten kan få en højere livskvalitet.