Udvikling af egentillid – det skal nok gå altsammen
- Annegrethe Williams
- 3. januar, 2023
Har du lært, at du skal klare det hele selv? Måske det er tid til at aflære og genlære: Det er okay at række hånden ud og bede om hjælp. Netop fordi det samtidig er en gave for andre at få lov til at hjælpe ved at lytte og være til stede.
Bekymring smitter
Når vi vælger at se nyheder, bliver overbevisningen “no problem” straks sat på prøve. Måske skulle vi lade være med at se nyheder? Nej, den går ikke. I skolen bliver vi lært, at det er vigtigt at se nyheder og tale med de voksne om det, der sker. Men grundlæggende må overskriften i det samlede nyhedsflow være destabilisering. Dette påvirker vores egentillid idét vi bliver mere bange for at træde udenfor normer og de definerede regler der er opsat for at ‘gøre os trygge’.
Hvis vi bekymrer os for meget, får det betydning for vores psykiske helbred – og ja, bekymring smitter. Er det vores børn, vi bekymrer os om, mærker og reagerer de på vores bekymring. Barnet eller den unge kan via bekymring desuden blive forstærket i troen på, at der må være noget galt med mig, siden de voksne bekymrer sig. Måske er der noget helt galt med mig, måske er jeg ikke god nok, dygtig nok, hurtig nok, sund nok, klog nok… Og det store spørgsmål: God nok i forhold til hvad? Bekymring afføder altså også mange bekymrede spørgsmål.
Egentillid og vurdering
Handler det om at være god nok i forhold til en ensartet målbeskrivelse i folkeskolen? Ja, så kan man let falde af vognen, velvidende vi mennesker er forskellige, har forskellige styrker og udviklingspotentialer. Vi udvikler os forskelligt og i forskelligt tempo, reagerer mere eller mindre på de forskellige påvirkninger i læringsrummet. Det kan være skruen uden ende – at være god nok som barn, god nok som ung, god nok som forælder, god nok som lærer, god nok som leder, god nok som…
Med disse forudbestemte kasser vi skal passe ind i, flytter vi vores fokus fra et indrestyret blik der kan opfange kroppens signaler og den fintuning der ligger i en veludviklet intuition baseret på autentiske behov – til et ydrefokuseret blik. Ansvaret for vores egentillid bliver dermed placeret i det kollektive og bliver gjort til en vurderingsgenstand i stedet for en iboende styrke hos den enkelte.
Derfor er det nyttigt at vide:
- Vi gør alle det bedste, vi kan, ud fra de forudsætninger, vi har – til tider på vores helt egne elendige måder
- Du er lige der, hvor du skal være
- Du er god nok, som du er
- Det, du øver dig på, bliver du god til – også til at bekymre dig, hvis du øver dig i det?
- Du er en del af fællesskaber, hvor du kan bidrage på din unikke måde, hjælpe og inspirere andre og skabe fælles læring
Vi skal også kunne være i det ubehagelige
Der er så meget, vi kan bekymre os om. Vi kan også vælge at sætte fokus på det, som fungerer og det, som gør os glade. Der er så meget, vi kan tilstræbe og leve op til. Der er så meget, vi kan præstere; præstere til tider i en sådan grad, at vi bliver stressede, bekymrede, angste, deprimerede, tilbagetrukne og ensomme.
De fleste, som oplever det, vil oftest beskrive det som ubehageligt. Det er langt mere behageligt, når vi i tryghed kan dele vores oplevelse, skyld og skam med et menneske, der forstår uden behov for at fikse.
At leve handler ikke kun om at være i det behagelige. Det handler også om at kunne være i det mindre behagelige eller det decideret ubehagelige.
Det skal nok gå alt sammen
Det skal nok gå. Vi klarer det. Det skal nok blive godt igen! Har du lært, at du skal klare det hele selv? Måske det er tid til at aflære og genlære: Det er okay at række hånden ud og bede om hjælp. Netop fordi det samtidig er en gave for andre at få lov til at hjælpe ved at lytte og være til stede.
Der er en tendens til, at vi præsterer på individuelt plan, bliver målt individuelt og vurderer os selv individuelt. Sådan har det måske altid været? Forskellen er muligvis, at vi ej tænkte så meget over det tidligere.
I skolen har der altid været nogen, der er bedre til matematik, dansk og engelsk end andre. Der har altid været kriser og konflikter. Der har altid været situationer, hvor man ikke blev inviteret med, fordi man var for dårlig til f.eks. fodbold. Der har altid været fokus på, om man var én af dem, der kunne score eller ej. Der har altid været ups and downs.
Det, som har været forskelligt, er måden at håndtere det, som er en del af livet!
På mange måder er det svært at være menneske, og samtidig er livet fuld af glæder og læring. Spørgsmålet er: Hvor har du dit fokus?
Find de fællesskaber, der skaber mening og tryghed
Vi har alle brug for at være en del af noget, som er større end os selv – oven i købet i en sådan grad, at vi kan gå på kompromis med vores værdier og overbevisninger. Vi kan være i usunde fællesskaber, hvor vi dagligt går på kompromis med det, vi tror på, og det, som er vigtigt for os for at være en del af noget.
Det er i de tilfælde, hvor vi bliver for længe i et parforhold, end hvad godt er, eller bliver på en arbejdsplads, selv om det er usundt for os og samtidig får negative konsekvenser for vores børn, parforhold eller familie.
Som menneske indgår vi i mange fællesskaber: i familien, daginstitutionen, skolen, ungdomsuddannelsen, uddannelsesstedet, fritidsklubben, arbejdspladsen, parforholdet, partnerskabet, bofællesskabet mm. Nogle fællesskaber er meningsfulde, trygge og udviklende, andre fællesskaber kan være det modsatte. I de meningsfulde, trygge og udviklende fællesskaber, har vi det som oftest godt og trives.
Hvordan fællesskaber påvirker din egentillid
Vi bliver alle påvirkede af de miljøer vi er i – derfor er det heller ikke så underligt at vores egentillid bliver påvirket af de fællesskaber vi er en del af. Vil vi udvikle vores egentillid kan vi lede efter fællesskaber hvor der ikke er:
- Fokus på fejl og mangler eller de egenskaber og kvaliteter, hver enkelt bidrager med?
- Fokus på menneskers irriterende adfærd eller deres intention?
- Fokus på det faglige, relationelle eller en god balance?
- Fokus på det, som er, eller det, som burde være?
- Fokus på dig og dine behov? Fokus på andre og andres behov? Eller en god balance?
Måske skal vi selv være med til at skabe meningsfulde, trygge og udviklende fællesskaber, hvor der er plads til at være den, man er, plads til at vise sårbarhed ved at tænke det, man tænker, føle det, man føler, udtrykke behov og tage chancer. På denne måde kan vores egentillid også vokse, fordi vi føler os trygge.
Med andre ord være i og påvirke fællesskaber, hvor der er plads til at leve, lære, være og gro.