At være pårørende til et menneske med angst

At være pårørende til et menneske, der lider af angst, er noget som kan være virkelig svært og meget vanskeligt at håndtere.

Angst kan også være en svær ting at forstå, for personen, der lider af sygdommen, fordi det er så udefinerbar en størrelse. Sygdommen har mange ansigter og kan derfor vise sig på mange måder. Oftest forsvinder glæden og bekymringstanker fylder mere og mere, hvad enten det er et barn, et ungt menneske eller en voksen.

Tilstanden af angst kan defineres som udtalt bekymring, nervøsitet og anspændthed de fleste dage. En såkaldt “fritflydende” angst. Det vil sige en ængstelighed, som ikke er forbundet med bestemte situationer eller ting, som f.eks. mus eller flyrejser. Adfærden hos den angste person, er oftest præget af at vedkommende undgår ting eller ”panikker” i forskellige sammenhænge.

Mange af dem, som lider af sygdommen, ved det ikke altid selv. De ved ikke at sygdommen har overtaget i deres liv. Typisk frygter de, at de har forskellige fysiske sygdomme, eller at noget alvorligt vil ”ramme dem”.

Når sygdommen tager kontrollen og forhindrer den ramte i at udføre daglige gøremål såsom indkøb, køre i bus eller bil, gå i skole, komme udenfor sit værelse, lejlighed, hus osv. kan det være, at der er udviklet en generaliseret angst eller agorafobi.

Mange andre diagnoser kan have symptom-sammenfald med angst, og det kan derfor ofte være vanskeligt for lægen at diagnosticere. Andre lidelser som f.eks. depression eller fobier skal udelukkes først. Omvendt er sygdommen ofte en følgesvend ved neuropsykiatriske lidelser som f.eks ADHD. En lidelse som er kendt i hvert eneste klasseværelse i Danmark.

At være pårørende til børn med sygdommen kan være en ganske opslidende situation. Mange føler sig hjælpeløse og fortvivlede, fordi de oplever at være magtesløse og handlingslammede i at gøre noget for at hjælpe deres barn.

Jeg har mødt forældre som måtte opgive deres job, fordi deres barn ikke kunne komme i skole og ikke kunne være alene pga. angst. Både barnet og forældrene oplever ofte isolation i uønsket grad og manglende forståelse fra omverdenen.

Ingen kan ”tage sig sammen” så sygdom forsvinder.

Ikke mange forældre eller pårørende er eksperter, når det gælder psykiske sygdomme. Det vigtigste er imidlertid, at man kan tale åbent om hvad sygdommen gør ved en. At få hjælp til at jage de triste og skræmmende tanker væk, som opstår i forbindelse med sygdommen.

Der skal stor tålmodighed til og det kan tage tid at lære ny adfærd. Først skal der være stor opmærksomhed på de tanker, der sætter gang i sygdommen og de følelser og adfærd der følger med. Støtte fra voksne, når det gælder børn er nødvendigt. Oftest er skolen og barnets lærer involveret.

Når det er voksne med sygdommen er de pårørende og andre i nærmiljøet også en særdeles vigtig brik til forandring.

Sygdommen kan minimeres betydeligt og forståelsen for mennesker med lidelsen kan blive større når vi forstår angstens væsen.

På Dansk NLP Institut arbejder vi bl.a. med vores tanker og følelser og handlinger. Her har studerende fået hjælp til forstå sig selv og andre på nye måder.

Måske kan angsten ikke forsvinde totalt, men vi kan lære at leve med sygdommen som en følgesvend der bare er der, som en neutral ledsager, men som ikke længere har kontrollen over mig.