Forældres alkoholmisbrug har konsekvenser for børn gennem hele livet

Børn der lever med en alkoholiker udvikler ofte senere i livet problemer i form af psykiske og sociale vanskeligheder. 

Typisk har voksne pårørende til alkoholikere problemer med at indgå i relationer og de har ikke så stort et selvværd. De er plaget af skyld og skam over ikke at være “ligesom de andre”, og typisk taler de ikke med nogen om deres problemer. De har med andre ord sværere ved at tackle de udfordringer, som kommer til dem i voksenlivet, end andre.

Konsekvenserne af at vokse op med en forælder, der er alkoholiker følger barnet helt ind i voksenlivet. De er påvirket af forældrenes alkoholmisbrug på mange måder, og kan give symptomer på bl.a. lavt selvværd, ensomhed, angst og en tendens til ikke at synes, at man lever op til de krav, der bliver stillet.

Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 122.000 børn vokser op med forældre med et alkoholmisbrug. TUBA siger, at dette tal ligger på mindst 200.000.

At være voksen barn af en alkoholiker

1/3 af danskerne har eller har haft et menneske med et alkoholproblem i familien – enten i den helt nære familie eller blandt andre familiemedlemmer. Det vil sige, at ca. 632.000 nulevende danskere er vokset op med en alkoholiker i familien – altså hver 8. – 9. dansker!

At være barn af en alkoholmisbruger medfører ikke bare problemer i familien, mens alkoholforbruget står på, men kan også have ret store konsekvenser senere i livet. Og dette gælder både for pårørende til alkoholmisbrugere, men også for alkoholikerne selv

Ved alkoholmisbrug i familien er det typisk børnene, der bliver ramt hårdest, og konsekvenser heraf vil følge dem gennem hele livet. Der går typisk 10-15 år år, før dem, der misbruger alkohol vælger at søge hjælp – hvis de overhovedet gør – og så er den barndom gået.

Psykoterapi for voksne børn af alkoholikere

Voksne børn af alkoholikere er typisk meget ressourcefulde mennesker på arbejdspladsen og i privaten. Det viser sig eksempelvis, når man kigger på succesfulde mennesker, såsom Claus Meyer og Bill Clinton, som begge er vokset op med en forælder, der er alkoholiker. 

Ifølge Jane Strandgaard Clausen, så kommer disse ressourcer oftest først frem i lyset efter man har arbejdet med den skam og skyld man bærer med sig fra sin barndom. At starte med netop at arbejde med de problemer forældrenes alkoholmisbrug har ført med sig giver voksne børn af alkoholikere en helt speciel styrke, der gør dem i stand til at komme videre.

Jane Strandgaard Clausen mener derfor, at det er en god ide for voksne børn af alkoholikere at opsøge en psykolog eller en psykoterapeut og indgå i et terapiforløb, fordi man derigennem får bearbejdet de ting, som man typisk ikke selv har ressourcerne til at arbejde med.

Hvordan arbejder man med de svigt man har oplevet gennem sin barndom?

Når voksne børn af alkoholikere opsøger en NLP psykoterapeut, så får de hjælp til at se nogle andre muligheder i form af tanke- og handlemønstre, som kan gøres anderledes i forhold til, hvordan de gøres nu. Man lærer at håndtere de følelser man har, og man får samtidig bearbejdet de oplevelser, som man havde i sin barndom.

Voksne børn af alkoholikere føler sig svigtet og de kan føle sig meget vrede og usikre. Samtidig har de nogle helt specifikke adfærdsmønstre, som gennemtrænger alle deres valg i livet. 

Ved at anvende NLP som metode får voksne børn af alkoholikere mulighed for at finde frem til nogle ressourcer, som de allerede er i besiddelse af, men endnu ikke anvender. Det vil sige, at man får hjælp til at bryde de uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, og lære at træffe nye og bedre valg. De får det samtidig bedre med dem selv, fordi de bliver meget mere bevidste om de valg de tager i alle henseender af deres liv.