NLP: autenticitet og inklusion i fællesskaber
- Annegrethe Williams
- 25. oktober, 2023
Hos NLP medfører en forståelse af vores ‘downloads’ at vi kan at hvile i vores principper på en måde hvor vi ikke kræver at andre begrænser deres principper for at tilgodese os. Forstår vi hvor vores downloads kommer fra, er vi i stand til både at forstå os selv som mennesker, forstå de mennesker der har været med til at forme vores downloads, og placere gamle downloads på hylder der giver os friheden til at regulere os selv i nuet, med nye ‘uploads’, – så vi kan handle ud fra det menneske vi ønsker at være, overfor de mennesker vi møder i dag.
Identitetsarbejde i det moderne samfund
Identitetsarbejde og selvforståelse er afgørende komponenter for hvordan vi forholder os til os selv og til verden omkring os. Så, hvordan udvikler vores opfattelse af ‘selvet’ sig i en kompleks social struktur som den, der kendetegner vores moderne samfund? Og hvordan navigerer vi mellem vores indre selvforståelse og de ydre forventninger?
At føle sig god nok som man er
Den amerikanske filosof, sociolog og psykolog George H. Mead beskriver identitetsudvikling som en proces, der går gennem ‘legen’ og ‘spillet’. Når børn leger, forbedrer de sig på at blive gode samfundsborgere ved at indgå i forskellige former for rollespil. I NLP er outputtet af denne proces betegnet som det ‘download’ som individet gennem livet tager med sig videre.
Legen & Spillet
‘Legen’ er baseret på imitation af observationer. Børnene leger med andre ord rollespil, de iscenesætter forskellige strukturer, afprøver identiteter og øver sig i kommunikative aftaleformer som forberedelse til voksenlivet.
‘Spillet’ – at blive voksen. Det er her, individet skal kunne indgå i systemer med regler og rammer for at kunne deltage. I ‘spillet’ skal vi både kunne forholde os til, og analysere os selv, andre og samfundets sociale konstruktioner. Outputtet af den analyse, og den efterfølgende internalisering af opfattelsen, betegnes som ‘den generaliserede anden’. ‘Den generaliserede anden’ er selvet der i samfundet tager form gennem individets internalisering af samfundets opfattede normer, forventninger og værdier, og afspejler en bevidst meningsdannelse baseret på relationen mellem ‘mig’, ‘jeg’ og ‘du/de’.
Opfattelsespositioner i NLP
Identitetsdannelse er dermed en kompleks situation, der kræver, at vi bevæger os mellem det vi i NLP betegner som opfattelsespositioner. At kunne bevæge os fra 1. position, hvor vi er opmærksomme på egne tanker og følelser, og oplever tingene associeret ud fra dit eget perspektiv (ser, hører, føler og tænker ud fra dig selv), til 2. position hvor vi forestiller os, hvordan situationen er fra en anden persons synsvinkel, og oplever tingene associeret ud fra den andens perspektiv (som om vi ser, hører, føler og tænker som den anden).
Ved 3. position indtager vi en ydre objektiv og distanceret synsvinkel, hvorfra vi kan observere situationen uden at hænge fast i dine egne synspunkter (1. position) eller identificere os med den anden (2. position). Vi er dissocierede tilskuere til det, der foregår mellem dig selv og den anden eller de andre. Med andre ord, vi ser tingene fra et metaperspektiv. Allerede på modul 2 af NLPs uddannelser arbejder vi med positionering, som værdiskabende i arbejdet med at udvikle indsigt og erkendelse om sig selv og sin væren i den professionelle relation og proces, hvilket danner grobund for etablering af psykologisk tryghed.
Læs mere om psykologisk tryghed her
Så hvordan får vi adgang til vores metaperspektiv? Hvordan kan vi se klart på vores personlige ‘downloads’ og hvordan de har påvirket vores perspektiv på det kollektive? Og derfra, hvordan det kollektive har formet vores efterrationalisering af episoder. Og hvordan kan metaperspektivet bidrage til at vi som samfund kan blive bedre til at rumme hinandens forskellige opfattelser og værdier?
Metaperspektivet kan tilgås når vi forstår både vores downloads, og vores menneskelige drivkraft for at være en del af kollektivet.
Frygt & tilhørsforhold
Identitet handler i lige så høj grad om, hvad vi gerne vil være, som hvad vi ikke vil være. En klar forståelse af, hvad man ikke ønsker at være, kan både være en grobund for udvikling og refleksion og det kan skabe frygt og en kontrolleret tilgang til egen identitetsudvikling. – med en forbeholdent indstilling overfor arbejdet med egen autenticitet.
Vores selvopfattelse kan dermed siges at stå i konstant forhandling med den omgivende verden, idet der opstår spændingsfeltet mellem tilpasning i det kollektive, samtidig med at være sig selv, tro.
Samfundets normer og forventninger er nemlig ikke blot ydre krav; de er indlejret i vores selvopfattelse og manifesterer sig i vores stræben efter social integration og accept. I NLP kaldes dette vores ‘Landkort’. Vores landkort er den samlede prægning, vi har fået gennem hele livet fra tidlig opvækst til den dag i dag. Det omfatter vores værdier (det, der er vigtigt for os), vores erindringer (det, vi husker), vores fokus og vores personlighed (vores præferencer). Er vi bange og usikre, bliver vi derfor mindre fleksible og mere rigide, hvilket kan bidrage til konflikteskalering og polarisering. Vi gør det ikke altid bevidst, eller fordi vi mener det er den bedste version af os selv, men fordi vi søger følelsen af at høre til, i fællesskab. Især når vi er bange eller usikre. På NLP arbejder vi allerede fra første modul på uddannelsen med vores landkort, for at få så meget praksiserfaring og værdi forståelse af værktøjet, som vi kan anvende som kommende coach, psykoterapeut og medmenneske.
Selverkendelse & selvforståelse
Selverkendelse og selvforståelse er afgørende for at navigere i komplekse dynamikker, da disse indsigter bidrager til større klarhed og mindre frygt. Med selvforståelsen kommer fleksibiliteten til at forstå og løse indre dilemmaer og konflikter, hvilket modnes til at kunne gøre det samme i det kollektive rum.
Når vores selvforståelse udvikles, kan vi anlægge vores metaperspektiv. Vi kan nu uden frygt og med egenomsorg hæve sig over vores egne reaktioner og se vores interaktioner som et resultat af de ‘downloads’ vi hver især har med os. Ved at udvikle vores selvbevidsthed kan vi samtidig udvikle evnen til at overveje forskellige perspektiver og tilpasse egne tankeprocesser ud fra den givne kontekst. Med andre ord:
Forstår vi hvor vores downloads kommer fra, er vi i stand til både at forstå os selv som mennesker, forstå de mennesker der har været med til at forme vores downloads, og placere gamle downloads på hylder der giver os friheden til at regulere os selv i nuet, med nye ‘uploads’, – så vi kan handle ud fra det menneske vi ønsker at være, overfor de mennesker vi møder i dag.
En forståelse af vores ‘generaliserede anden’ og vores ‘downloads’ faciliterer dermed ikke blot personlig vækst og udvikling af autenticitet, men skaber også rammerne for en udvikling af et mere inkluderende og rummeligt kollektivt rum.