Sådan skaber du psykologisk tryghed, som er så vigtigt i alle menneskelige relationer
- Annegrethe Williams
- 30. april, 2023
Psykologisk tryghed på arbejdspladser er blevet et moderne fænomen, særligt på grund af den amerikanske forsker og professor Amy Edmondson. Men uanset om det er i familien, i parforholdet, på arbejdspladsen, i vennegruppen eller i sig selv, er psykologisk tryghed alfa og omega for at skabe psykisk sundhed og velvære.
Psykologisk tryghed er at give plads til at udtrykke sig
I erhvervslivet er der kommet fokus på fænomenet psykologisk tryghed. Grundlæggende skal der være et arbejdsmiljø, hvor man får lov til at udtrykke sig. Hvor man må tænke det, man tænker, føle det, man føler og give udtryk for sine behov – det er helt humant. Det er vigtigt for velbefindelsen, at man har en følelse af, at uanset hvad bliver jeg rummet, også når jeg f.eks. udtrykker en sårbarhed eller giver feedback.
Hvis man på arbejdspladsen oplever pressede situationer med ledere, chefer eller kolleger, der bliver vrede og frustrerede, er det ubehageligt at være i, og det skaber absolut ikke psykologisk tryghed. Samtidig er det en umoden måde at udtrykke følelser eller behov. Det gode alternativ er at udtrykke det med ord – på en voksen, moden måde.
Når vi indenfor NLP snakker psykologisk tryghed, er det også relevant at kigge på, om der er psykologisk tryghed i familien. De færreste af os, er vokset op i perfekte familier og perfekte samfund, som har givet os kompetencerne og pladsen til at rumme og udtrykke tanker, følelser og behov.
Vores opdragelse har måske gjort, at man har lært, at det ikke er helt trygt at være ærlig og autentisk, fordi man som barn har fået det modsatte at vide: at man ikke skal udtrykke sig. Formentlig fordi familien ikke har kunnet rumme det. Når de voksne ikke rummer egne følelser, er det enormt svært at rumme børnenes følelser og hjælpe dem med at lære at regulere dem naturligt – vreden ned, glæden op. Og vil forældrene helst løbe væk fra eller feje følelserne ind under gulvtæppet, så har de ikke formået at håndtere egne følelser, fordi deres omsorgsgivere heller ikke har kunnet det. Sådan starter den onde spiral.
Vi skal lære at regulere vores følelser helt fra barnsben
Følelser er vores venner. De hjælper os blandt andet med at overleve, sætte grænser og heale et tab; de er uundværlige for os. Følelser er hos mindre børn uregulerede, og børn har brug for en ydrestyring, før de får en inderstyring. Det vil sige, at de voksne skal vise dem vejen. Men formår de voksne ikke at regulere deres egne følelser, vil børnene kopiere dette. Når man er i et miljø, hvor der er psykologisk tryghed, lærer man, at man er rummet og elsket uanset hvad, og at man trygt kan være ærlig i sit udtryk. Det er en essentiel livslektie.
Det er ikke kun forældrene, der præger børnene i forhold til psykologisk tryghed. Det gælder i alle relationer. Hvis børn omgiver sig med professionelle voksne som fx lærere og pædagoger som ikke er i stand til at håndtere børnenes følelser, vil børnene reagere – også selvom de hjemmefra har lært, at det er okay at udtrykke sig. Pædagogere, lærere, trænere mv. har jo også deres “baggage med i rygsækken”. Måske har man endnu ikke lært at regulere følelserne og kommunikere på en moden måde. Er man presset eller stresset er det endnu mere svært at regulere sin følelser og det smitter af på de børn, som er i nærheden af de voksne.
Samme udfordringer ser man i parforhold. To partnere kan sagtens komme fra to baggrunde, hvor den ene har lært at udtrykke sig, men den anden ikke har og dermed heller ikke har værktøjerne til at håndtere, når partneren ærligt udtrykker sine følelser og behov. I sådanne tilfælde vil det ærlige udtryk ofte blive trukket tilbage, fordi det ikke bliver modtaget, som man har behov for. Det sker, fordi hjernen og nervesystemet er gearet til at søge mod behag og væk fra ubehag.
Her er det relevant at få defineret nogle spilleregler, så begge parter forstår hinanden og er enige om, hvordan man udtrykker sig og håndterer hinandens tanker, følelser og behov, da der ellers opstår konflikter og uoverensstemmelser. At kunne matche og spejle den anden er en forudsætning for al god kommunikation, og hvis man ikke har lært denne lille del af kommunikationen, er det noget af det allerførste man lærer på NLP uddannelsen.
Vi gør det bedste, vi kan – nogle gange på en helt elendig måde
Hvis man som voksen har svært ved at finde sig tilpas i at udtrykke sig, er det aldrig for sent at lære. Det, vi oplever, når studerende ser på Dansk NLP Institut, er, at man stille og roligt bliver opmærksom på, de mønstre man har. At man er en pleaser, som siger ja til det meste. At man er en kritikker, der leder efter eller søger at italesætte fejl.
Begge er yderpunkter, som har glæde af at få effektfulde kommunikations- og forandringsværktøjer, ordforråd og bestemte sætninger, som kan hjælpe en til at lære at udtrykke sig på en empatisk og sund måde. Og når man lærer det, kan man netop give det videre til andre. For vi er rollemodeller for mennesker omkring os, uanset om den måde, vi gør tingene på, er hensigtsmæssig eller ej. Vi gør nemlig det bedste, vi kan – nogle gange på en helt elendig måde.
Denne læring er også essentiel for alle på en arbejdsplads, for når man ved, hvordan man skaber et trygt miljø, er der større sandsynlighed for at medarbejderne bliver mere trygge. Samtidig kan supervision også være nyttigt, for det skaber ligeledes et rum, hvor medarbejderne kan få luftet sine tanker og frustrationer.
Sprogets magt er enorm. Og når man får indsigt i sproget, på den måde, som man gør det på Dansk NLP Institut, begynder man at lægge mærke til sine ordvalg, og hvordan man udtrykker sig. Negationer fylder f.eks. en stor del af vores sprog, dem skal vi være opmærksomme på. Nyttigt er det at sætte fokus på det, du gerne vil have, i stedet for det du ikke vil have, for på den måde skaber du fokus på det du gerne vil have som giver behag fremfor fasthildekse af ubehag. Læs mere om vores NLP Practitioner-uddannelse her.