Hukommelse 3

Gerda Feldborg
7. november, 2018

Som en fortsættelse af hukommelse 1 og 2, beskriver jeg her i meget forkortet form, mekanismerne i den procedurale hukommelses måde at lagre især traumatiske begivenheder.

Vores erindringer er med til at definere, hvem vi er, som menneske. De er det fundament, der gør, at vi kan holde kursen som ”mig” og det kompas vi styrer efter, så vi hele tiden er i overensstemmelse med den identitet vi har. Erindringerne vi henter fra hukommelsen, har flere funktioner. Den er helt nødvendig for at kunne sikre os en fremtid, den udvælger selektivt de elementer fra fortiden, der gør, at vi ved hvad der virker og hvad der ikke virker, eller er skadeligt. Dvs den hukommelse vi kan komme i kontakt med nogle gange bevidst, nogle gange ubevidst (positive erindringer lægger sig også i den procedurale hukommelse). Denne hukommelse skaber en forbindelse mellem nutid og fremtid. De gode minder er vi vilde med – de dårlige får os til at undgå ting. Denne type erindringer kan vi snakke om og reflektere over. I modsætning til de almindelige erindringer – som forandrer sig over tid – har vi de traumatiske erindringer, som er upåvirket af livets gang – de er frosset fast og låste. Det skal siges at nogle gode erindringer også lægger sig låste i den procedurale hukommelse, nemlig fx dem som har at gøre med en hensigtsmæssig måde at indgå i relationer på. De traumatiske er imprints(indtryk) fra overvældende, dybe indtryk som er printet ind i personens hjerne, krop og psyke. Disse bliver stort set ikke opdateret eller tilført nye informationer. Traumatiske erindringer har en tendens til at dukke op pludseligt og fragmenteret – af stivnede sanseindtryk, såsom billeder, lyde, følelser, lugte, smage og kropsfornemmelser. Personen bliver grebet af samme reaktioner, som da begivenheden fandt sted. De vil ofte, hvis man forsøger at slippe dem, komme igen og igen som uhensigtsmæssige reaktioner. De er upåvirkelige af almindelig bearbejdning og vil plage personen, måske mere intenst og i nogle tilfælde brede sig til personens øvrige liv. Det er et mareridt uden ende. Denne type erindringer/traumer lægger sig i den procedurale hukommelse, også kaldet de implicitte erindringer. De forgår langt udenfor vores normal bevidsthed. De etablerer sig som en kombination af følelser og færdigheder – dvs. ting kroppen gør automatisk (fx trækker sig sammen= en procedure). Den følelsesmæssige implicitte del af erindringen fungerer som en form for bogmærke (el flag) mht. at udpege en bestemt prodedural erindring som indeholder data for overlevelse, social funktion, responser o.a. Følelser udløses af elementer i den aktuelle situation, som ligner følelser fra den tidligere oplevelse, der netop førte til dannelsen af en procedural erindring. Når den procedurale erindring fra et traume, også udviklingstraumer, bliver udløst, bliver v i holdt i et jerngreb, som vi ikke umiddelbart kan slippe ud af.

Procedural hukommelse falder i 3 kategorier:

Tillærte motoriske færdigheder/handlinger, der ligger i mønstre. Dvs. fx at kroppen trækker sig sammen, hver gang personen kommer i tæt kontakt med det modsatte køn
Reaktioner på nødsituationen (grundlæggende overlevelse, instinkt, nemlig flugt, kamp, stivnen. Disse spiller en afgørende rolle i traumer)
Organismens tendens til at tiltrække eller frastøde. Dvs. at trække sig væk, er oftest overlevelsesmekanismen ved traumer, sammen med stivnen, der også er en form for at trække sig væk.

Traumatiske, især de tidlige, erindringer lægger sig i alle 3 kategorier, bl.a. på grund af at det handler om det lille barns overlevelse i familien (flugt, kamp, stivnen). Kroppens tendens til frastødning, væk fra noget ubehageligt/farligt, samt at kroppen, i forbindelse med bestemte begivenheder, har lært sig at bestemt handlemønster.

Når vi i terapi skal have kontakt til og behandle disse traumer, er der selvsagt brug for at få kontakt til den procedurale hukommelse. Dette kan kun lade sig gøre ved at kontakte følelsen eller kropsfornemmelsen, og dette foregår inde i kroppen. Det kræver mere end almindelig samtaleterapi med sprog og brug af den logiske del af hjernen. Den moderne hjerneforskning har lagt grunden til at indenfor den neuroaffektive tilgang, kan vi få viden og redskaber til at komme i kontakt til den dybeste og mest ubevidste del af hukommelsen, nemlig den procedurale.

Dermed bliver vi som terapeuter i stand til at hjælpe med selv de allersværeste problematikker og traumer. Jeg gætter på det må være enhver terapeuts drøm. Det er i hvert fald min.

Note: Denne beskrivelse af den procedurale hukommelse, er som skrevet, forkortet temmelig meget af hensyn til pladsen og derfor er kun det allermest nødvendige beskrevet, for at give et lille indblik i hukommelsens fantastiske konstruktion.

Diagnose og identitet – selvopfattelse og udvikling

Menneskets evige spørgsmål "hvem er jeg?" har drevet nysgerrigheden gennem tiderne. Ingen er vokset op i perfekte forhold, og det er derfor værdifuldt at reflektere over, hvordan vores opvækst har formet os. Den personlige udvikling er en investering i at forstå vores egne overbevisninger og værdier, der former vores identitet, færdigheder og adfærd. Denne søgen finder vi også i stigende grad gennem diagnoser som forklaringsramme, for hvorfor vi er som vi er. Selvom diagnoser kan give forklaringsrammer, er det også vigtigt at se bagom til oprindelsen af adfærden. I arbejdet som psykoterapeut fokuserer jeg derfor på at undersøge de vilkår, en person har været under, da adfærden blev formet. Dette omfatter også at adressere livsstilsvaner som motion, skærmtid og frisk luft, da de har indflydelse på mental sundhed. Der arbejdes med hele mennesket, alle ressourcerne, mulighederne og forklaringerne, frem for at arbejde ud fra et sygdomsfokuseret anker.

læs mere

Afhængighed & misbrug - den pårørendes rolle

Det sværeste er følelsen af afmagt. Man har gjort alt, man har været sød, hård, pædagogisk, man har ‘ikke’ gjort noget, og den med afhængighed er stadigvæk afhængig. Det er forbundet med en masse følelser, både afmagt og en vente-sorg. Håbet kan gå over i håbløshed, og man kan som pårørende sidde med mange af de samme følelser som den med afhængighed har - håbløshed, magtesløshed og afmagt.

læs mere

Traume & afhængighed

Afhængighed har en intention, og den er positivt orienteret. Afhængig adfærd kan derfor forstås som menneskes forsøg på at opfylde umødte behov. Så hvad er det så for et rum der bliver skabt for den afhængige og hvordan kan NLP terapeuter hjælpe klienter med afhængig adfærd til at forstå hvilke umødte behov afhængigheden dækker over? Og hvordan går det i praksis til at de samme traumer går i social arv?

læs mere

Voksne børn af misbrugere - utilregnelighedens angst

“Jeg har gennem årene erfaret at alle med misbrug bærer på en form for bagage, typisk en form for forsømmelse eller traume. Mange af dem, der er misbrugere, er vokset op i familier med misbrug enten i form af stoffer eller alkohol. Jeg tror på, at vi kan reducere generationel overførsel af misbrug ved at hjælpe voksne børn af misbrugere til at forstå dynamikkerne af at have opvokset under sådanne vilkår.” - Jane Strandgaard, Socialrådgiver, psykoterapeut og foredragsholder

læs mere

Social angst - fobi for mennesker

Social angst - fobi for mennesker “Hvorfor kigger de sådan på mig? Hun kan sikkert se, at jeg er rød i ansigtet! Jeg har det varmt, nu får jeg det endnu varmere. Jeg føler jeg skal kaste op, alle kan se at jeg ser underlig ud. Jeg vil bare gerne hjem nu.” Lyder det bekendt? De fleste af os kan nok nikke genkendende til at have haft det sådan i løbet af vores liv. Dette betyder ikke nødvendigvis at vi har social angst, da det i afstemte mængder relateret til specifikke scenarier kan være et udtryk for almindelig generthed eller præstationsangst. Så hvad er forskellen på dette og social angst?

læs mere

‘Os’ og ‘dem’ - forståelse af konflikter

Det ligger i vores levende natur at inddele os i grupper – især når magtrelationer ikke er på plads. Når magtrelationer ikke er på plads, er vi mere tilbøjelige til at skabe en ‘os’ og ‘dem’ mentalitet, idet det ligger naturligt for os som mennesker at indtage magtpositioner, der ikke er besatte. På denne måde kommer vi til at gøre os fremmede for hinanden, og konflikter kan opstå. Samtidig, er vi alle som mennesker, drevet af at være en del af et fællesskab; at høre til, og at kunne spejle sig i en gruppe. Især i denne tid er der mange klare eksempler på personer der har inddelt sig efter ‘os’ og ‘dem’, hvilket både synes logisk med afsæt i hvordan magt fordeles og tages, og samtidig uforståeligt, når det, der synes at være allermest brug for, er sammenhold.

læs mere

NLP: autenticitet og inklusion i fællesskaber

Hos NLP medfører en forståelse af vores 'downloads' at vi kan at hvile i vores principper på en måde hvor vi ikke kræver at andre begrænser deres principper for at tilgodese os. Forstår vi hvor vores downloads kommer fra, er vi i stand til både at forstå os selv som mennesker, forstå de mennesker der har været med til at forme vores downloads, og placere gamle downloads på hylder der giver os friheden til at regulere os selv i nuet, med nye ‘uploads’, - så vi kan handle ud fra det menneske vi ønsker at være, overfor de mennesker vi møder i dag.

læs mere

Digital narko: Hvad sker der med os og vores relationer, når smartphones skaber afhængighed?

I øjeblikket er læge og forfatter, Imran Rashid, på en mission, der går under hashtagget #erderenvoksentilstede. En mission, der sætter fokus på implementeringen af smartphones i børns liv og brugen af sociale medier. Noget, der er som at placere et barn på en cykel og sende det ud i trafikken uden cykelhjelm og færdselsregler. Men hvorfor drages vi af telefoner og de sociale medier – og hvorfor taler man om digital narko?

læs mere

Sådan skaber du psykologisk tryghed, som er så vigtigt i alle menneskelige relationer

Psykologisk tryghed på arbejdspladser er blevet et moderne fænomen, særligt på grund af den amerikanske forsker og professor Amy Edmondson. Men uanset om det er i familien, i parforholdet, på arbejdspladsen, i vennegruppen eller i sig selv, er psykologisk tryghed alfa og omega for at skabe psykisk sundhed og velvære.

læs mere

At føle sig god nok som man er

Rationelt kan vi godt blive enige om, at man er god nok, som man er. Følelsesmæssigt kan det virke anderledes. Bliver vi præget eller opdraget i en kultur, der fokuserer på at rose det perfekte, gode og smukke, kan det have en negativ effekt. Tvivlen på sig selv, følelsen af ikke at være okay med den, man er, skammen over at indeholde andet end perfekthed. Hvordan kan man så være god nok?

læs mere

Tilbage til oversigten