Voksne børn af misbrugere – utilregnelighedens angst
- Annegrethe Williams
- 22. december, 2023
“Jeg har gennem årene erfaret at alle med misbrug bærer på en form for bagage, typisk en form for forsømmelse eller traume. Mange af dem, der er misbrugere, er vokset op i familier med misbrug enten i form af stoffer eller alkohol. Jeg tror på, at vi kan reducere generationel overførsel af misbrug ved at hjælpe voksne børn af misbrugere til at forstå dynamikkerne af at have opvokset under sådanne vilkår.” – Jane Strandgaard, Socialrådgiver, psykoterapeut og foredragsholder
Danskernes alkoholkultur
Foruden psykosociale og genetiske faktorer, spiller den danske alkoholkultur en stor rolle ift. graden af alkoholrelaterede udfordringer, som vi fortsat ser i samfundet. Vi har gennem generationer legitimeret alkohol kulturelt, i alle samfundslag. Dette bidrager til legitimering af adfærden hos begyndende misbrugere. Eksempler på det kan være når vi henviser til en ven som ofte ‘får en for meget’, som en ‘vinkender’ eller til en anden ven med lignende forbrug som en ‘ølentusiast’. På den måde ophøjer et overforbrug til noget mere legitimt, gennem en faglighed der dækker over den problematiske adfærd. Fra et metaperspektiv kan vi drage paralleller mellem en sådan legitimering og den rationalisering der forekommer i et misbrugshjem, hvor den misbrugere undskyldes og deres adfærd bortforklares overfor barnet.
Alkohol er så stor en del af vores kultur at det for mange er en selvfølge at alkohol er en naturlig del af at ‘hygge sig’. Sundhedsstyrelsen estimerer, at de samfundsmæssige omkostninger forbundet med alkohol løber op i ca. 31 millioner årligt. Ser vi på statistikkerne, kan vi også se at unge danskere ikke blot drikker mere end andre unge i Europa, men også fortsat drikker fuldskabsorienteret på et højere niveau end alle andre lande i Europa. Denne fuldskabsorientering kan ses som et nedarvet mønster når vi ser på de overordnede statistikker for danskernes alkoholvaner.
Misbrugere og overforbrugere
Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 122.000 børn vokser op i en familie med et alkoholproblem – TUBA mener det tal er mindst 200.000 familier. Det estimeres at 1/3 af danskere har eller har haft et menneske med et alkoholproblem i familien – enten i kernefamilien eller blandt andre familiemedlemmer. Øvrige undersøgelser viser desuden, at ca. 632.000 nulevende danskere er vokset op i familier med alkoholproblemer, det svarer til hver 8.-9. dansker.
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 860.000 danskere drikker over genstandsgrænserne. Mennesker i denne gruppe kategoriseres som højrisiko forbrugere med øget risiko for følgesygdomme. Mennesker i denne kategori kan f.eks. være nogle der kun drikker i weekenderne. Dette betyder dog ikke at man ikke kan være afhængig, man kan sagtens være psykologisk afhængig selvom man kun drikker i weekenderne.
Derudover er der ca. 585.000 danskere der har et alkoholforbrug, der allerede har manifesteret sig i fysiske og psykiske skader. Dette forbrug er kategoriseret som et skadeligt forbrug. Sidst, findes der ca. 147.000 danskere, der er fysisk afhængige af alkohol, hvor man er nødt til at drikke kontinuerligt for at undgå abstinenssymptomer.
Tallene er isolerede og skal dermed lægges oveni hinanden for et samlet billede. Samlet udgør det 1.592.000 danskere, der drikker mere end hvad der anbefales af Sundhedsstyrelsen. For størstedelen af de 860.000 og de 585.000 gælder det, at det er mennesker der ‘kun’ drikker i weekender, og udover det er funktionelle i hverdagen. Når vi ser på disse tal, bliver det muligt for os at se hvordan i hvilken grad vores fuldskabsorienterede kultur eksisterer og bliver nedarvet til unge.
OBS: ovennævnte tal og anbefalinger er baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger i 2020. Se opdaterede anbefalinger og råd på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.
https://sst.dk/da/borger/en-sund-hverdag/alkohol/anbefalinger-om-alkohol
Årsager til misbrug
Mange misbrugere har en bagage med sig, der rummer svigt og/eller traumer. Mange af dem er også vokset op i en familie, hvor der har været misbrug af stoffer eller alkohol. Det er dog ikke ensbetydende med at man udvikler et misbrug, fordi man er opvokset i et misbrugende hjem – chancen er bare større. Udviklingen af et misbrug kan være kompleks og påvirkes af en række forskellige faktorer, der kan variere fra person til person. Psykosociale faktorer har, blandt andre, en stor indflydelse på udviklingen af et misbrug.
Psykosociale faktorer i – og udenfor hjemmet
Psykosociale faktorer uden for hjemmets grænser kommer i form af det sociale miljø, personen færdes i. Mange mennesker, der begynder at eksperimentere med stoffer eller alkohol i en ung alder, har en større chance for at udvikle et misbrug senere hen. Rent biologisk og neurologisk skyldes det, at hjernen ikke er færdigudviklet i ungdomsårene, hvilket gør den mere modtagelig overfor stimuli og neurale ændringer i strukturen – som f.eks. de ændringer den kan opleve ved euforiserende stoffer.
Belønningssystemerne i hjernen er også mere påvirkelige i teenageårene – faktisk mere end på noget andet tidspunkt i vores udvikling. Vi er i denne periode mere motiverede af at skabe status og tilhørsforhold til grupper af jævnaldrende, end på noget andet tidspunkt i vores liv. Derudover så er den rationelle del af vores hjerne ikke færdigudviklet før vi er +25, hvilket betyder at vores evne til at konsekvensberegne ikke er fuldkommen indtil vi er +25 år gamle. Hjernen kan simpelthen ikke mentalisere de langsigtede konsekvenser af vores valg før det.
Psykosociale faktorer indenfor hjemmet og familiens grænser har også afgørende betydning. Personens familiære miljø og opvækstforhold spiller en vigtig rolle i udviklingen af et misbrug. Usikre relationer til omsorgspersoner og tidlig eksponering for stofbrug øger risikoen. På trods af denne viden findes der masser af unge, der har formået at gøre op med deres sociale arv og skabe en misbrugsfri familie.
Når man spørger disse mennesker, hvordan det lykkes dem, fortæller de ofte om et menneske, der så dem: en lærer, en pædagog i SFO’en, måske en kammerats familie. Årsagerne kan være mange, og ikke nødvendigvis ens. Misbrug og afhængighed er komplekse tilstande, og at de kan påvirkes af en kombination af disse faktorer. Der er derfor aldrig én forklaring på hvorfor et misbrug udvikles.
På Dansk NLP Institut arbejder vi derfor med misbrugsproblematikker ud fra en helhedsopfattelse af klienten og hendes/hans samlede traumehistorie – for uden traumeforståelse og erkendelse af denne, kan klienten ikke frigøre sig fra den uønskede tilstand.
Behovsdækkelse gennem misbrug
Ved at forstå hvad det er et misbrug, i sin ‘givende fase’, har givet den misbrugende kan vi udvikle en forståelse hvor vi er i stand til at se misbruget som et symptom på noget forudgående, der ikke er blevet bearbejdet. Denne forståelse kan give os en afklaring og klarhed, der kan gøre os mindre angste og mere trygge ved at rumme de tunge dele af vores oplevelser. Forståelsen minimerer ligeledes den ‘dommedags’ følelse, nogle voksne børn af misbrugsfamilier kan bære rundt på i form af frygt for at adfærden “pludselig” skal gentage sig i dem. Ved at forstå situationen kan vi nemlig distancere os fra dem på en frigørende måde.
Med den ‘givende fase’ menes det stadie af misbruget, hvor misbruget gav misbrugeren det han/hun søgte. Det kan f.eks. være behovet for emotionel distancering, hvis ædruelig nærhed opleves skræmmende. Andre ville beskrive ‘samme’ problematik som at nærhed kun kan føles i samspil med at være påvirket – f.eks. hvis man er opvokset i en familie hvor kærlighed kun var tilgængeligt når omsorgspersonerne var påvirkede.
Det kan være svært for nogle at forstå hvorfor andre søger til misbrug i forsøget på at dække umødte behov – men kommer man fra vilkår hvor det er de strategier man er blevet præsenteret for, så er det naturligt at søge dem når vi forsøger at regulere os selv.
På Dansk NLP Institut arbejder vi med at anerkende det der er, og tror på at vi gennem accept og forståelse kan skabe nye perspektiver på fastlåste narrativer – hvorigennem vi kan udvikle os til versioner af os selv der kan leve mere i overensstemmelse med vores ønsker. Vi arbejder derfor med redskaber som blandt andet “Landkortet”, der hjælper os med at ‘mappe’ sammenhæng mellem oplevelser, følelser, tanker og reaktioner, på en overskuelig og sammenfattet måde.
Børn i familier med misbrug
Misbrug kommer i mange grader og former, fælles for børn der opvokser i familier med misbrugere er dog at de bliver små voksne i dagligdagen. Mange misbrugere går gennem både ‘våde’ og ‘tørre’ perioder. Den uforudsigelighed, det skaber, er et kardinalpunkt, når vi ser på konsekvenserne ved at vokse op i, og omkring, misbrug.
Når den misbrugende skifter mellem de ‘våde’ og ‘tørre’ perioder, skifter grænserne også. Det gør barnet forvirret og angst, da det ikke ved hvad der er ok, og hvad der ikke er ok. Barnet kan ikke navigere i, at der er forskellige regler, når den voksne er påvirket, og andre når den voksne ikke er påvirket. For barnet kan de ‘tørre’ perioder ofte være sværere end de ‘våde’ perioder, fordi den voksne i de perioder ikke kan gøre det, den voksne plejer for at regulere sig selv, og derfor kan være mere anspændt og utilregnelig, end i de ‘våde’ perioder hvor misbruget har en regulerende effekt.
Børn i misbrugsfamilier kan også ofte ende med at føle et ansvar for den voksnes ædruelighed, idet de tror, det er deres skyld, hvis den voksne drikker igen. Denne uforudsigelighed er opslidende og skaber en tilstand i barnet hvor det går på listetæer af frygt for at udløse et tilbagefald. Disse børn lever dermed med en konstant frygt for, og spekulation omkring, hvornår den tørre periode vil ende, og drikkeriet vil genoptages.
Udover uforudsigelighed oplever børn også dynamikker som; centrering, benægtelse (ugyldiggørelse), isolation og rolleombytning.
Centrering & Benægtelse (ugyldiggørelse)
Centrering er det der sker når hele familien centrerer sig omkring flasken og den misbrugendes adfærd og humør. Denne dynamik gør, at barnet ikke har ro til at blive i, og mærke sig selv – men i stedet prøver at være på forkant med andres behov, især den misbrugende.
En anden dynamik er, når barnets observationer af de begivenheder der finder sted, ugyldiggøres gennem benægtelse eller alternative forklaringer på situationerne. Når dette sker, udvikler barnet ikke et sprog der tillader at, det kan bearbejde de indtryk og oplever det får. I mangel på sproget udvikler børnene et ‘substitut-sprog’ for de ugyldiggjorte begivenheder.
Det kan f.eks. komme til udtryk som det gjorde for en tidligere klient der i sit terapiforløb udtrykte “åh ja, jeg kender lugten af migræne!” Da hun var barn og kom hjem til at hele lejligheden lugtede af alkohol, sagde hendes far til hende, at hendes mor lå derinde og havde migræne, og at de skulle være stille – derfor lugten af migræne. Børn i sådan nogle situationer skal bruge store mængder tid på at ‘lokalisere’ virkeligheden i de mange ‘søforklaringer’, før oplevelserne i deres rene form kan bearbejdes. Dette tilføjer blot til ‘originale’ traume der kommer af at leve med misbrugere.
Isolation & Rolleombytning
Når ens oplevelser bliver ugyldiggjort bliver man automatisk isoleret, både i forhold til sig selv, i forhold til sin familie, men også i forhold til omverdenen. Vi kan nemlig ikke nå hinanden når vi ikke har et fælles sprog for det vi oplever. Vi kan ende med at føle os ensomme med vores forståelse af virkeligheden, hvilket skaber udfordringer senere i livet når vi indgår i relations-dynamikker. Vi har nemlig ikke lært at udtrykke eller mærke vores behov og grænser, og kan have svært ved at stole på vores intuition (hvis vi kan mærke den).
Et barn i en familie med misbrugere oplever ofte også rolleombytning, når den voksne ikke evner at tage ansvaret. Barnet kan opleve at være nødt til at trøste, selvom det selv har behov for trøst i situationen, eller at skulle lave aftensmaden og madpakkerne, fordi omsorgspersonen er for påvirket. Andre gange kommer rolleombytningen til syne ved at barnet gør sig selv så usynlig som muligt for ikke at skabe problemer, eller at irritere den der misbruger. Denne dynamik trækker også spor langt ind i voksenlivet, især i romantiske relationer hvor det voksne barn, hvis ikke det har fået bearbejdet sine traumer, kan ende med at finde en ny person, det skal drage omsorg for.
Vores kollektive ansvar
Undersøgelser viser at vi ignorerer tegn på mistrivsel fordi vi er bange for at vi tager fejl. Vores kultur gør også, at vi især overfor folk i de ‘finere’ kredse, folk der har højere uddannelse end os, eller høje titler, bliver mere berøringsangste over for at italesætte de problemer vi ser. Vi har en tendens til at frygte konfrontation med misbrugere, i særdeleshed dem der kan betegnes som “velfungerende misbrugere” – hvilket også er et begreb der legitimerer påbegyndende misbrug og overforbrug. Dette er en af de store grunde til, at så mange børn går under radaren, fordi vi ikke tør gribe ind. Det er en høj pris at betale for et barn i mistrivsel, at vi ikke tør adressere det af hensyn til vores egen pinlighed. Hos Dansk NLP Institut mener vi at det er en del af vores kollektive ansvar at italesætte det vi observerer, af hensyn til den konsekvens det kan have, ikke at gøre det.
Vores historie former os
Vores oplevelser gør os til dem vi er, og alle vores erfaringer bidrager til vores samlede pulje af viden. Hos Dansk NLP Institut siger vi at det aldrig er for sent at få en god barndom. Med det mener vi blandt andet at det aldrig er for sent at få øje på hvilke kompetencer, vi har udviklet gennem opvæksten, også under svære omstændigheder. Arbejder vi med os selv og vores fastlåstheder, kan vi frigøre energi og trække på erfaringer fra fortiden, der giver os muligheden for at forstå mennesker, verden og os selv på et dybere plan – for der er ting man bliver sindssygt god til af at vokse op i sådan en familie.