Traume & afhængighed
- Annegrethe Williams
- 7. februar, 2024
Afhængighed har en intention, og den er positivt orienteret. Afhængig adfærd kan derfor forstås som menneskes forsøg på at opfylde umødte behov. Så hvad er det så for et rum der bliver skabt for den afhængige og hvordan kan NLP terapeuter hjælpe klienter med afhængig adfærd til at forstå hvilke umødte behov afhængigheden dækker over? Og hvordan går det i praksis til at de samme traumer går i social arv?
Hvad skaber afhængig adfærd?
Når vi taler om afhængig adfærd, så har vi at gøre med mennesker, der forsøger at skabe andre stemninger indeni sig selv ved hjælp af stimulanser. Så hvis man er urolig, ked af det, angst, så har man lært på et tidspunkt i ens liv, at når man drikker noget alkohol eller tager stoffer, så får man midlertidigt skabt en anden stemning. En kortvarig bedre stemning. Så det er en overlevelsesmekanisme, og en strategi til at få det på en anden måde. Der er en masse følgeeffekter af at være afhængig af f.eks. alkohol, såsom relationsproblemer, idet man bruger al sin energi på afhængigheden, frem for at bruge energien på ens øvrige liv, som fx fritidsinteresser, parforhold, venner, familie, sundhed, bolig, udvikling og andet som har betydning for livskvaliteten.
Psykoterapeut og socialrådgiver Jane Strandgaard, som har holdt foredrag omkring voksne børn af alkoholikere, refererer til forskning der viser at empatien for medmenneskerne omkring en, inklusiv ens børn, ændres ved det første glas. Der sker, allerede der, et stemningsskifte, der svækker personens evne til at tune ind og mærke hvordan det er at være barnet eller partneren i situationen. Man er i stedet i sin egen sjove – eller, meget lidt sjove – verden. En langvarig afhængighed påvirker hele ens liv, og det kan have alvorlige konsekvenser. Man kan miste job, venner, sine børn, hele sit liv. Som misbrugerende/afhængig vil hele sit system, inklusiv dit biologiske system, nemlig være fokuseret på hvornår man næste gang kan få det drug of choice man har ‘valgt’.
Misbrug vs. afhængighed
Dysfunktionelle forhold til stimulanser kommer i mange forskellige former for misbrug og afhængighed, nogle er mere socialt acceptable og legitimerede end andre. F.eks. vil man ikke intuitivt forvente at en shopaholic afhængighed har direkte indflydelse på biologiske sundhedsfaktorer som f.eks. rygning eller mængden af alkohol personen indtager. Ser vi derimod på misbrug, der involverer misbrug af alkohol, cigaretter, stoffer eller overspisning, bliver KRAM faktorerne relevante at inddrage som følgevirkninger. KRAM faktorerne dækker over kost, rygning, alkohol og motion.
NLP Psykoterapeuter og coaches hjælper med KRAM
NLP psykoterapeuter og coaches har et solidt ståsted og NLP værktøjskasse til at kunne hjælpe mennesker med sundere livsstil uanset om det handler om sundere kostvaner, rygestop, håndtering af alkohol og motion, nye strategier der er udviklet og tilpasset det enkelte menneske. One fits all – er langt fra NLP´s måde at betragte menneskets grundlæggende ønske om livskvalitet, netop fordi vi er forskellige som mennesker.
Derudover findes der også mange grader af forholdet til dysfunktionelle stimulanser. Der differentieres mellem misbrug og afhængighed. Det der kendetegner afhængighed er craving og kontroltab og det faktum at man mod sin vilje fortsætter adfærden, selvom det har fysiske og psykiske konsekvenser. Det er at jeg craver det, men jeg ved det er dårligt for mig, men jeg gør det alligevel, aktiverer også skam. Ved misbrug handler det om, at man i en periode drikker mere end højst nødvendigt, og så stopper det igen. Langt de fleste alkoholmisbrug er af denne karakter. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser at ca. 860.000 danskere drikker over genstandsgrænserne, og ca. 585.000 danskere har et alkoholforbrug, der har manifesteret sig i fysiske og psykiske skader.
Med øje for dysfunktionalitet og forebyggelse af mistrivsel
Et lille barm er forsvarsløst mod dysfunktionalitet. Som NLP Psykoterapeut har jeg ofte mødt voksne børn, der har barndomstraumer relateret til misbrug eller afhængighed, men som ikke vidste det i mange år, fordi de har fået en opfattelse af, at det, de har oplevet, er normalt. Ofte sker det også, at når voksne børn får øje på dysfunktionaliteter, at de samtidig får øje på det tabu, der er omkring det.
Børn er også loyale overfor deres familier og går derfor ikke op i skolen og siger at “far drikker”. Barnet kan i stedet håndtere ubehaget ved at blive symptom-bærer, og begynde at have en adfærd der gør at fagpersonale, der er kompetent til at opfange signaler, kan få øje på adfærdstendenser, der ser anderledes ud end sund og velfungerende adfærd. F.eks. ved afvigende adfærd som at råbe, sparke, slå eller forsvinde helt, alt afhængig af om barnet vælger at reagere udad eller indad. Pædagoger, lærere og andre faggrupper, med NLP psykoterapeutisk baggrund, kan hjælpe med forebyggelse af mistrivsel.
Uden hjælp til at forstå hvad for nogle dynamikker man har været i, kan man komme til at trække de usunde mønstre med sig ind i voksenlivet, og potentielt føre det videre til sine egne børn. En klient jeg havde sagde på et tidspunkt;
“jamen jeg er opvokset i en dysfunktionel familie, og nu har jeg min kæreste som jeg gerne vil have et godt og sundt parforhold til, men jeg ved ikke hvordan jeg skaber det … jeg ved ikke hvad alternativet er til det jeg har været eksponeret for – jeg har kun lært at råbe eller trække mig”.
Det er her terapien kan komme ind, og man kan lære at kommunikere på en mere voksen og moden måde, der skaber muligheder for at handle og føle på andre måder. Udover at dysfunktionelle opvækstvilkår resulterer i relationsudfordringer så sætter det sig i os fysisk hvis vi ikke får det bearbejdet. ‘The Ace Study’ viste at uforløste barndomstraumer øger risikoen for både fysisk og psykisk sygdom, og omfatter alle former for velfærdssygdomme og sygdomme som kræft og blodpropper.
At arbejde med dysfunktionalitet på kollektivt plan
Barndomstraumer har dominerende betydning for vores liv. Ubehagelige og utrygge episoder lagrer sig som traumer. Den tidlige indsats er vigtig netop fordi vi ved: Når man overser et barn i en dysfunktionel familie, kan der gå lang tid før familien får hjælp, hvis det sker! Jo længere tid der går, jo større bliver belastningen for barnet – det skadet barn bliver selv voksen og få måske selv børn og reproducere de dysfunktionelle mønstre.
Udover tidlig indsats er det lige så vigtigt at få lavet helhedsorienterede løsninger. Det hjælper ikke blot at tage barnet ud og give det terapi, for når barnet kommer tilbage til familien, vil familiens dynamikker være uændrede.
Tillidsskabende kommunikation
Det kan være en stor udfordring at få lov til at støtte barnet og hele familien. Pædagoger og lærere møder modstand fra forældre, når der er “noget galt” med deres barn, netop fordi det er skamfuldt når man oplever at der bliver stillet spørgsmålstegn eller antydet at man ikke har gjort det godt nok. På den anden side: Får man udført indsatsen på en excellent måde med gode NLP værktøjer handler det om at italesætte intentionen bag adfærden som hurtigt reducere mængden af modstand. Det er nemlig formen vi reagerer på, når vi føler at nogle insinuerer at vi ikke gør det godt nok, så kæmper vi ved at retfærdiggøre eller beskylder andre at de ikke gør det godt nok eller trækker os, og bliver mindre samarbejdsvillige.
Et eksempel kan være at sige “jeg forstår…vi gør det her for dit barns skyld – vi holder så meget af dit barn, og vi laver denne her indberetning eller indsats, så du og din familie kan få hjælp”. På denne måde bliver kommunikationen vinklet på en “what’s in it for me måde” overfor forældrene i stedet for at kommunikere med ord, tone og/eller kropssprog der signalerer “du gør det ikke godt nok” der let bliver transformeret til “jeg er ikke go’ nok” NLP værktøjet metamodellen er et velvalgt værktøj til at registrere, kategorisere og ændre sprogligheder så sproget bliver konfliktnedtrappende frem for konfliktoptrappende.
At arbejde med dysfunktionalitet på individuelt plan
Hvordan arbejder man med dysfunktionalitet på individuelt plan? Og på hvilke tidspunkter i livet er det muligt at arbejde med hvad? Som barn i en dysfunktionel familie, hvor man bliver overset af systemet, vil den dysfunktionelle adfærd have stor sandsynlighed for at sætte sig som traumer i kroppen og sindet. For mange børn der har oplevet barndomstraumer vil det først være muligt at arbejde sig igennem dem, når de er i miljøer, der er trygge nok til at de kan begynde at heale. For mange, især dem der bliver overset af systemet, er det først i voksenlivet.
Hvornår er der tale om et traume?
Når man taler om traumatiske begivenheder, så taler man om situationer, måske over tid og gentagende gange – hvor man er blevet truet eller har følt sig truet på livet eller sin sikkerhed. Det omfatter også at være blevet, eller føle sig, behandlet som et objekt, uden hensyn til behov eller grænser.
Som barn i en familie med misbrugsproblematikker sker det ofte, at man ikke bliver set, må gå for lud og koldt vand eller bliver udsat for fysisk eller psykisk vold. Fordi mor eller far har for travlt med at dække deres egne behov og derfor ikke kan give barnet rammer, rutiner, sund mad eller generel opmærksomhed. Fordi børn tilpasser sig, bliver de ofte som små til ‘de søde børn’, der ikke laver ballade, og i stedet går på værelset og gemmer sig. Det kan skabe sorgfuldhed, der kan sidde fast gennem årene. Barnet kan på den baggrund lære at slikke sine egne sår og gå på værelset alene med ensomheden. Senere i livet kan det være en overlevelsesstrategi, der kan få det voksne barn til at vende sig mod f.eks. alkohol, der kan dulme ensomhedens smerte og de umødte behov.
Coping strategier
At vende sig mod stimulanser for at ændre uønskede stemninger eller sindstilstande i sig selv, er noget vi allesammen gør, og det behøver ikke at være negativt. Coping strategier bruges ofte i kriser hvor man i en periode kan misbruge enten alkohol, dating, træning eller lign. Efter krisen vil misbruget aftage og man vender tilbage til en sund brug af coping strategier.
Der hvor det kan være skadende, er når vi misbruger eller bliver afhængige af at regulere os på bestemte måder, der skader os selv. Altså, når vores coping strategier skader os. Et eksempel på dette kan være hende der har vænnet sig til at skylle dagen ned med rødvin om aftenen og nu pludselig ikke fungerer uden, eller ham der plejede at løbe for at komme af med stress og nu pludselig ikke kan deltage i familiesamværet fordi han skal træne. En copingstrategi kan også ses i form af en overdrevet opmærksomhed omkring perfektionisme, der kan komme til udtryk i form af shopping, usund stræben i skolen eller spiseforstyrrelser som tvangsoverspisning, anoreksi eller bulimi.
En copingstrategi dækker, når den anvendes på en skadende måde, over en sårbarhed, der ligger indeni. Det er forsket i sårbarhed af blandt andre Dr. Brene Brown. Hun har gennem sin forskning fundet ud af at man kan dække over denne sårbarhed med forskellige copingstrategier der bedøver den følelse af ubehag som man kan have indeni, f.eks. som at være flov over sig selv eller er skamfuld over sig selv. Inden for NLP psykoterapi arbejder vi derfor med at oversætte det grundlæggende behov med adfærden og hjælpe klienten til at få opfyldt behovet med en sundere adfærd der opfylder selv samme intention.
NLP og behandling af traumer
Når vi som NLP psykoterapeuter arbejder med behandling af traumer, arbejder vi først og fremmest med at etablere det trygge rum, tilliden og relationen mellem klient og terapeut. Når man har opbygget kontakten og tilliden, og klienten begynder at fortælle, er den fornemmeste professionelle opgave at lede den psykoterapeutiske proces, være der, at støtte, udvise omsorg for det menneske, der pt. er i en svær situation. NLP psykoterapeten har i høj grad fokus på menneskers ressourcer frem for fejl og mangler. Med NLP som metode i psykoterapi er eksempelvis sårbarhed en ressource; en ressource netop fordi uden sårbarheden ville der mangle noget væsentligt i menneskers liv! Problemet er netop når der ikke er plads til sårbarhed, så bliver sårbarheden gjort forkert og spærret inde i fx brugen af alkohol, stoffer, medicin, overspisning, overtræning og perfektionisme mm.
Det handler om at anerkende og give plads til sårbarheden, kaste lys over skammen, så der bliver plads til det man går med og at man bliver mødt i sårbarheden, skammen, sorgen mm.. For nogle klienter kan det være første gang i deres liv at de bliver mødt på den måde, fordi de ellers bare har overlevet med det der var, bl.a. ved at isolere sig, gå ind på værelset eller at lave en fantasiverden.
Det kan være smertefuldt at tale om sine afhængigheder og traumer, men det er det der hjælper på den lange bane, at få hul på nødden, og finde nogen som kan lytte uden at løbe skrigende bort, spille kloge eller komme med gode velmenende råd som ligger langt fra klientens måde at komme ud af den fastlåsthed de pt. er havnet i. I NLP terapi fokuserer man derfor meget på at anerkende det mod klienten har til at møde op og tale med én om det som er svært. At række hånden ud og bede om hjælp, er langt fra det alle har mod og vilje til. NLP psykoterapeuten ved det og kan samtidig hjælpe klienten med at få øje på de ressourcer, klienten også har, men som kan være overskygget af det som fylder pt. Det er en ressource i sig selv at turde åbne op og tale om det der er svært, og få nye vinkler på det man står i, få skab mening i meningsløsheden, håb i håbløsheden og ikke mindst få værktøjer og nye handlemuligheder til at håndtere det man har indflydelse på i den pågældende situation. Det at klienten kender til forhold i barndommen, som skaber de udfordringer man har i dag – “det ved jeg godt “OG!” NLP psykoterapeuter sætter både fokus på indsigt, erkendelse og nye muligheder med NLP værktøjerne.
Som NLP psykoterapeuter ser vi den afhængige adfærd og den afhængige personlighedsdel som et symptom, der er skabt på et tidspunkt som en måde at håndtere livet på. Som NLP Psykoterapeut vil man fortælle klienten, at vi godt ved at man ikke bare begynder at drikke ud af det blå, men at man gør det af forskellige årsager. Når årsagerne kommer frem i lyset, og klienten kan forholde sig til intentionen, kan vi som terapeuter i samarbejde med klienten finde ud af mere nænsomme og kærlige måder at håndtere sig selv og andre end tidligere.
Du er ikke alene
En del af skammens fastholdelse når man har et misbrug eller en afhængighed, er at man kan føle sig alene med det, og tro at ingen andre har det som man har det. Derfor er det også en vigtig opgave som terapeut, at få normaliseret fænomenet, og få fortalt den misbrugende om hvor mange der har et alkoholproblem i Danmark, hvor mange voksne børn af alkoholikere der findes, og at det faktisk er en overlevelsesstrategi, som der er mange der deler.
Det at komme fra en dysfunktionel familie er et vilkår for mange af os, det er de færreste af os der kommer fra en familie hvor det hele bare var godt. Langt de fleste af os har et eller andet med som de er flove over eller kede af, så når vi møder nogen der kan møde os i det sårbare rum, og give os følelsen af at vi ikke er alene, så sker der allerede en udvikling. skam tåler ikke dagens lys.
Forandring tager tid
Når vi skal ændre en vane, vil vi i begyndelsen have større chancer for succes hvis vi erstatter vores gamle vane med en ny. Det kan være svært, og det er helt normalt at ‘falde i’ i løbet af processen. Det er derfor vigtigt at have et klart og tydeligt endemål, som man kan fokusere på når motivationen halter. Når motivationen halter, kan man sige at det er et symptom på, at den afhængige personligheds-del er dominerende for beslutningstagen.
De som arbejder med NLP psykoterapi indenfor misbrugsområdet arbejder med at gå i dialog med den afhængige personligheds-del, sådan så man får den dissocieret så den bliver en enhed man kan have en dialog med. Det kalder vi på Dansk NLP Institut for ‘del-arbejde’. Ligesom at se den frem for sig, i stedet for at have den fx som en klump i halsen som giver anledning til ubehag.
Del-arbejdet tager udgangspunkt i, at alle delene, uanset hvor usund konsekvensen er, har et formål. Det kan illustreres med et eksempel om rygning. Der var engang en klient der fortalte mig at moren smuttede i weekenderne fordi hun skulle på dates. Så smed hun en pakke cigaretter og 100 kroner på køkkenbordet og sagde ‘vi ses på mandag’. Klienten oplevede, at cigaretterne dulmede ensomheden, altså havde rygningen en intention. Når klienten får indsigten og erkendelsen, baner det vejen til en mere hensigtsmæssig strategi og adfærd til at opleve samhørighed frem for ensomhed.
Den måde Dansk NLP Institut arbejder er gennem indsigt, erkendelse og forandring, i den rækkefølge. Nogle gange kan man få en indsigt i, at man er afhængig, derefter kan man få en dybere erkendelse af, hvordan afhængigheden kommer til udtryk i ens eget liv, og hvordan den har sat sig fast. Herefter kommer forandring. Som psykoterapeut arbejder vi med at containe det som klienten bringer ind i rummet, sammen med klienten, og få indsigt og erkendelse på den allermest omsorgsfulde måde.