“Hvorfor kigger de sådan på mig? Hun kan sikkert se, at jeg er rød i ansigtet! Jeg har det varmt, nu får jeg det endnu varmere. Jeg føler jeg skal kaste op, alle kan se at jeg ser underlig ud. Jeg vil bare gerne hjem nu.”
Lyder det bekendt? De fleste af os kan nok nikke genkendende til at have haft det sådan i løbet af vores liv. Dette betyder ikke nødvendigvis at vi har social angst, da det i afstemte mængder relateret til specifikke scenarier kan være et udtryk for almindelig generthed eller præstationsangst. Så hvad er forskellen på dette og social angst?
Social angst eller socialfobi er en type af angst, hvor vi frygter sociale situationer, da vi er bange for andres kritiske blikke eller kommentarer. Det resulterer i, at vi retter vores fulde opmærksomhed på sig selv for at undgå fejl. Derved oplever vi ikke andres positive reaktioner på vores tilstedeværelse, hvilket kan forvride vores opfattelse af virkeligheden og vores relationer til andre.
Denne tilstand adskiller sig fra almindelig generthed og præstationsangst, ved at den kontinuerligt påvirker hjernens funktioner frem for kun at gøre det under specifikke situationer som ved en eksamen. Lidelsen påvirker negativt de områder i hjernen, der hjælper dig med at behandle frygt, angst og information om andre mennesker.
Dette kan have stor indflydelse på vores hverdag, da det kan medføre stort ubehag at indgå i sociale rammer. Det kan derfor være svært at passe arbejde, studere eller skabe og vedligeholde sociale relationer. Når vi har det allerværst, knytter vi os allermest til dem, der står os nærmest. Det er derfor vigtigt at pårørende har redskaber til at være støttepersoner – uden at glemme at passe på sig selv.
Tegn ses normalt så småt i de sene barndom og kan ligne ekstrem genert adfærd eller undgåelse af situationer eller sociale interaktioner. Sygdommen forekommer oftere hos kvinder end hos mænd, hvilket er en forskel der er mere udtalt hos teenagere og unge voksne.
Et kendetegn er at vi retter vores fulde fokus på os selv for at undgå selv-konstruerede ubehagelige situationer i sociale sammenhænge, hvilket kommer til udtryk på forskellige niveauer hos os.
Eksempler på situationer, der kan fremprovokere social angst kan være:
Vi kan, hvis vi har social angst, i sådanne situationer udvikle angstanfald, der kan udløse rødme, sved – og rysteture, hjertebanken, følelsen af at man skal besvime og tørhed i munden. Ubehaget ved at opleve reaktionerne er årsagen til at vi kan ende i ensomhed og selv isolering, da vi ikke kan rumme at være i konstant alarmberedskab.
Social angst er en angstform beskrevet i diagnosesystemet ICD-10, hvor nogle konkrete kriterier er defineret for at falde ind under denne form for diagnose. Det er en kendt mental lidelse, der påvirker mange tusinde danskere.
Psykoterapeuter diagnosticerer, i modsætning til psykologer og psykiatere, ikke. NLP psykoterapeuter uddannet på Dansk NLP Institut lærer hvordan man arbejder med forskellige typer klienter med udfordringer i livet. Håndtering af disse udfordringer er i høj grad centreret om udvikling af indsigt, erkendelse og nye muligheder f.eks. hvordan man håndtere tanker, følelser og adfærd herunder kropslige reaktioner.
Det handler om at bevidstgøre tanken, følelsen og adfærdens positive intention. Fra det punkt handler det om at finde alternative tanker, følelser og adfærd, der opfylder denne positive intention. På den måde bliver der åbnet op for nye indsigter, erkendelser, som baner vejen til at gå med nye tanker, følelser og adfærd i konkrete situationer med konkrete NLP værktøjer. På den måde bliver der etableret nye holdbare løsninger fra ubehag til større behag, glæde og ro. Helt overordnet handler det om ressourcefokus frem for fokus på fastlåsthed (som diagnose kan skabe) sygdom, fejl- og mangler.
Hos Dansk NLP Institut arbejder vi med angst som en ressource, for uden den ville vi dø. Det handler derfor om en ny vinkel på situationerne og en mere voksen og moden måde at håndtere og regulere sig selv på. Social angst er en konstruktion, en konstruktion der blev konstrueret på et tidspunkt i livet, som ofte på baggrund af én eller flere ubehagelige oplevelser i fortiden.
Den kognitive diamant er et begreb der er opstået med den kognitive revolution. Den kognitive diamant er en metafor og konstruktion, som kan hjælpe os med at forstå sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger i forbindelse med f.eks. angst. I den ramme er det muligt at opdage, hvordan vores tanker påvirker vores følelser og adfærd. Med NLP værktøjerne kommer vi et spadestik dybere. Et spadestik dybere netop fordi NLP værktøjerne i høj grad arbejder med den sansebetoning, der er forbundet med vores tanker, følelser og adfærd – altså den sansebetoning der giver anledning til ubehag.
Overskudsenergi er bundet fast i grundkonflikter, skabt tidligt i livet, og overskudsenergi bundet i hverdagskonflikter begrænser os. Med indsigt og erkendelse af vores fastlåsthed, kan vi udvikle nye perspektiver og strategier, der frigiver energi til mental frihed og energi til at leve et liv med samhørighed, glæde og ro i hverdagen.
Udvikling af social angst kan både have sine rødder i det psykosociale miljø, såsom opvækstvilkår, svigt, traumer eller mobning. Det kan også være defineret af det medfødte temperament, som f.eks. generte personlighedstræk, der kan fremme udviklingen af social angst.
Udviklingen af social angst kan begynde tidligt, både i de sene børneår og tidlige teenageår, men manifesterer sig typisk fra 20-års alderen, og sjældent efter 30-års alderen.
Konsekvenserne ved social angst er mange, da det også fremmer udviklingen af andre mentale følgelidelser. Ensomhed, depression, alkoholisme, stress og øvrige tilkomne psykiske lidelser opstår ofte, hvis vi ikke behandler den sociale angst.
Når behandling af social angst handler om indsigt, erkendelse, nye perspektiver og strategier, betyder det at vi på en balanceret måde får nye tanker, følelsesmæssige tilstande og adfærd, til det vi dybest set længes efter: Samhørighed, RO, glæde og væren i livet.
Forskning viser, at amygdala er en smule større hos mennesker med social angst. Endnu mere interessant, jo mere alvorlige angstsymptomer, desto større er amygdalaen. Så hvordan er amygdala forskellig hos mennesker med social angst?
Amygdala er den del af hjernen, der håndterer følelser, især frygt, angst og aggression. Den kontrollerer “kamp, flugt, frysning eller underkastelse”-responsen, når den står over for en trussel. Det er derfor ikke overraskende, at amygdala spiller en central rolle i social angst.
Den vigtigste forskel er, at amygdala ofte er overaktiv i respons på sociale interaktioner. For eksempel, når socialt angste mennesker viser frygtsomme ansigter, lyser deres amygdala op — et tegn på en forhøjet frygtrespons. Det er stadig ikke klart præcist, hvad der forårsager social angst. Forskning fra 2022 antyder, at genetiske og miljømæssige påvirkninger forårsager social angst, såsom opvækst og livserfaringer.
Hos Dansk NLP Institut uddanner vi psykoterapeuter til at behandle angst. Vi udvider løbende vores viden om angst og giver dig redskaber mod social angst, så du kan få en velfungerende hverdag igen. Hvad vi ved om behandling af social angst er nemlig at det at blive mødt, rummet og forstået i et trygt rum, skaber plads til at komme i balance med angsten – således at den er neutral og ikke styrende for vores liv.