Stress fra en anden vinkel, del 1

Et mere overordnet perspektiv kunne være fra den socialpsykologiske vinkel. Her er der via megen forskning, fundet hvordan vi mennesker har en indbygget funktion, der er en livsvigtig strategi, for både overlevelse og daglig levet liv.  I og med at vi er sociale væsner, som foretrækker at leve i grupper, både som familie og som samfund, besidder vi en evne til at indrette os og underordne os gruppens regler, normer, adfærd, roller og overbevisninger. Denne påvirkning fra gruppen er virkelig stærk, så stærk at vi til tider forkaster os selv til fordel for gruppen og vi arbejder virkelig hårdt på at opfylde kravene. Samfundet og omgivelserne vi lever vores liv i, har nogle både stor og små forventninger og fordringer til os. Dem ønsker vi at opfylde, næsten uanset hvad det kræver af os.

Hvis vi ser på samfundsudviklingen fra ca midt i det sidste århundrede, kan vi få øje på, at der er fremkommet en forventning om at vi realiserer os selv, dvs udvikler vores evner til det højest opnåelige og  fremme vores højeste potentiale. Det betragtes som den største succes for individet.  Problemet er bare, at der ikke er en ”opskrift” på, hvordan vi gør det. Der er en forventning om, at vi mestrer det som et indre sagsforhold, hvilket betyder at vi selv står for både at regne ud hvad og hvordan vi gør det. Samtidig er der en fordring om at det bliver gjort i overensstemmelse med der regler, normer osv der er i samfundet –  som for øvrigt udvikler sig og forandrer hele tiden, idet udviklingen går hurtigere og hurtigere.

Og da vi er skabt til at efterkomme og tilpasse os omgivelsernes forventninger, lægger det et enorm tryk på den enkelte. Og når der ingen opskrift er på den forventede selvrealisering, kan det næsten kun medføre en eller anden form for stress. Tidligere var der ret faste rammer og normer i samfundet, etableret af forskellige autoriteter, så her var det nemt at efterleve de offentlige regler – man vidste, hvad man havde at rette sig efter.

I dag forventes det, at vi skriver vores egen helt individuelle historie, samtidig forventes det, at vi konstant er omstillingsparate og klar til forandringer. Og stadig ved vi ikke, hvad vi kan forvente, og hvad der i øvrigt forventes af os. Al forskning viser at uvished om. hvad der kommer næst, er en stor stressfaktor.

I det moderne samfund tilbydes, nærmest som et grundvilkår, udmattelse., overbelastning og især selvrealisering på et selv-fastlagt grundlag.  Her er en usagt og uklar fordring til den enkelte.

Hvad er der så at gøre ved det? Ja, set fra mit synspunkt, tror jeg på, at mennesket har et kæmpe potentiale til at udvikle på sig selv. Vi har bare brug for lidt opmuntring, en anden tilgang til os selv – nemlig en tro på at vi har det i os og at vi, ved at følge vores egne indre impulser, kan nå frem til at opnå den succes, vi selv og omgivelserne venter længselsfuldt på. Det kræver nok en kæmpemæssig forandring på mange fronter, men jeg tror på, at den forandring er i gang. For er der noget mennesket er i stand til, så er det forandring. Se bare på den udvikling verden har gennemgået på meget kort tid, fx de sidste 50 år.

Den næste anden vinkel på stress er set fra det inderste og mest basale i nervesystemet. Hvor der i slutningen er et parforslag til, hvordan vi på en rimelig enkel måde kan tackle den stress vi her kikker på.

Det må du dog vente spændt på til næste blog.