Bliv ringet op
Bliv ringet op

Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

Hukommelse 2

  • Gerda Feldborg
  • 7. oktober, 2018

Som afsluttende bemærkning i sidste blog om hukommelses eksplicitte del, er der stor forskel på den eksplicitte og den implicitte hukommelse. Her beskriver jeg – og lad det være sagt tydeligt – meget kort og forenklet – den implicitte hukommelse.

 

DEN IMPLICITTE HUKOMMELSE.

Samlet fremtræder denne hukommelse, trods sin 2-deling, som en samlet kollage af sansning, følelser og adfærd. De bygger begge på følelser, sansninger og procedurer (færdigheder), som kroppen automatisk gør. De ligger langt under det bevidste niveau. Og selv om de 2 typers funktionsmåde er forskellig, opleves det i praksis blandet sammen. Her vil vi for klarhedens skyld, se på hver del for sig.

Den implicitte hukommelse er delt i den følelsesmæssige erindring og den procedurale erindring.

 

DEN FØLELSESMÆSSIGE ERINDRING.

Den følelsesmæssige erindring har stor indvirkning på vores adfærd. Det følelsesmæssige (udviklingen af det limbiske område i hjernen) har vi til fælles med alle andre pattedyr. Vi mennesker har, som et særkende, oveni fået evnen til at bearbejde og regulere nogle af hukommelsens frembringelser med den logiske hjerne. Følelserne omfatter de basale følelser: glæde, frygt, vrede, afsky og overraskelse. Hvis vi inddrager nysgerrighed, begejstring, tilfredshed og triumf, beskriver det mere præcist definitionen af de basale følelser eller den følte fornemmelse.

Selve funktionen af den følelsesmæssige hukommelse er at kode, sætte flag ved væsentlige oplevelser og erfaringer, en slags bogmærke. Disse markeringer (følelser) udvælger bestemte procedurale (kropslige) erindringer. De er med til at markere temaer som organiserer vores adfærd. Kodningerne eller flagene har noget at gøre med vores overlevelse, vores sociale interaktioner i en given situation. Disse reaktioner er lynhurtige og automatiske (det ville tage for lang tid logisk at skulle regne ud om man skal kæmpe eller flygte fra den angribende løve). Disse følelsesmæssige erindringer opleves som fysiske fornemmelser i kroppen – hvor hver har sin egen signatur i kroppen – fx mærkes kærlighed som noget varmt, dejligt i næsten hele kroppen – depression som en kold nedlukning af kroppen. Følelsesmæssig hukommelse udløses af aspekter i en aktuel situation. De følelsesmæssige markeringer spiller en vigtig rolle i de sociale sammenhænge vi færdes i. Det har at gøre med signaler (udefra og indefra) til os selv, om hvad vi føler og har brug for og måske vigtigst, hvad den anden føler og har brug for. Dvs vi ”deler” hinandens følelser, som igen betyder vi kan agere og reagere hensigtsmæssigt i fællesskaber. Lige fra starten af livet grundlægges og udvikles det komplicerede system, som foregår langt under vores bevidste radar, der gør at vi kan være sociale. Så vores følelser på dette niveau sætter os i stand til at komme i forbindelse med det allerdybeste lag, nemlig

 

DEN PROCEDURALE ERINDRING.

Denne del har at gøre med motoriske tillærte handlinger (fx at cykle eller reagere med at værge for sig, når far slår), medfødte reaktioner (kæmp, flygt, stivne og forsvare sit territorie) samt en fundamental tilbøjelighed til at nærme sig noget eller undgå det. Dvs. vi ubevidst bliver tiltrukket af kilder til næring og vækst og frastødes noget fysisk farligt og giftigt. Det betyder at kroppen hh rækker ud efter og udvider sig eller trækker sig sammen. Dette forgår helt ned på celleplan. Simpelt sagt, er det de handleskabeloner alle dyr (inkl. mennesker) besidder. De er kompasset i livet, der hjælper os til at overleve bedst muligt. Selv om nogle af disse undertiden bliver uhensigtsmæssige, når vores livsbetingelser ændrer sig.

Desuden er det på dette niveau, at vores mere alvorlige og plagsomme traumer og chock installeres og ligeledes her, vi, som psykoterapeuter, med størst succes, kan hjælpe vores klient med at opløse dem og introducere en mulig forandring i den retning klienten ønsker.  Dvs. at vi i terapien skal i kontakt,med de kropslige fornemmelser og reaktioner, hvis vi virkelig skal have alle aspekter af traumet behandlet. Her er den moderne forskning kommet med en indgangsvinkel til at tage kroppen med på en hensigtsmæssig måde. På en måde som giver adgang til den procedurale hukommelse så vi kan arbejde mere direkte og påvirke denne hukommelse til at være mere funktionel for klienten.

Det skulle ikke undre, hvis der kommer en blog om det også på et tidspunkt.

Du vil i næste blogindlæg om en måned kunne læse sidste del om hukommelse

Hvor godt spiller du dine roller?
Hvor godt spiller du dine roller? Som menneske har vi mange forskellige roller i livet, alt efter hvilke sammenhænge og relationer vi befinder os i. I privaten kan vi have roller som eksempelvis ven, mor, far, familiemedlem, hustru, kæreste eller svigersøn og på arbejdet kan vi have professionelle roller som eksempelvis skuespiller, pædagog, socialrådgiver, kundeservicemedarbejder, lærer, leder mm...
Hvad hjertet begærer
’Julen er hjerternes fest’ er der nogen der siger! ’Skal vi klippe vores julehjerter sammen’ er der andre der synger!
Familien – nutidens sikre base
”Familien er ikke værd at investere i!
24 effektive færdigheder du tilegner dig ved at tage en uddannelse som NLP Practitioner
Vi har spurgt en række af vores studerende, som allerede har gennemført en NLP Practitioner uddannelse hos Dansk NLP Institut, om hvad de har fået ud af at tage uddannelsen. Det har mundet ud i 24 udsagn om de færdigheder de efterfølgende anvender i deres arbejde og privatliv.
Forældres alkoholmisbrug har konsekvenser for børn gennem hele livet
Psykisk vold - NOK er NOK!
Psykisk vold rammer både mænd og kvinder i privatlivet og på arbejdspladsen. Måske har du selv oplevet det eller været vidne til et menneske, hvor det er dig der siger: ”det ville jeg slet ikke finde mig i, hvis jeg var dig”, ”hvorfor siger du ikke op?”
Hvad er stress og hvordan håndterer man den?
Det er ikke så sjældent, at jeg møder mennesker, der har oplevet stress. Har de ikke selv oplevet det kender de helt sikkert én eller flere på studiet, på arbejdspladsen eller privat. Langvarig stress kan føre til psykiske diagnoser, såsom angst og depression, der også er skadelig for det fysiske helbred.
Brug dine evner som coach til konflikthåndtering på arbejdspladsen
Som coach lærer du at sætte rammerne, for hvordan konflikter kan løses på bl.a. arbejdspladsen. Du har netop en forståelse for de menneskelige dynamikker, herunder hvad der sker, når der opstår konflikter mellem mennesker. Du har redskaberne til at forebygge situationer inden de opstår, samt til at give de rette redskaber til konflikthåndtering i organisationen. Med en coachende tilgang til konflikter på bl.a. arbejdspladsen er det muligt at håndtere samarbejde og konfliktsituationer professionelt og effektivt.
Hvordan går det med selvværdet og selvtilliden
Den dag vi tager det fulde ansvar for vores følelser, kan vi sætte os selv og andre fri, og den dag går man fra at være offer til at være herre i eget hus!
Stress fra en anden vinkel, del 2
Fortsat fra Stress fra en anden vinkel, socialpsykologisk. Vi har lige set lidt på stress fra en ydre vinkel, så her går vi til en anden yderpol, nemlig til nervesystemet, den dybeste og den første påvirkning.