Hukommelse 2

Gerda Feldborg
7. oktober, 2018

Som afsluttende bemærkning i sidste blog om hukommelses eksplicitte del, er der stor forskel på den eksplicitte og den implicitte hukommelse. Her beskriver jeg – og lad det være sagt tydeligt – meget kort og forenklet – den implicitte hukommelse.

DEN IMPLICITTE HUKOMMELSE.

Samlet fremtræder denne hukommelse, trods sin 2-deling, som en samlet kollage af sansning, følelser og adfærd. De bygger begge på følelser, sansninger og procedurer (færdigheder), som kroppen automatisk gør. De ligger langt under det bevidste niveau. Og selv om de 2 typers funktionsmåde er forskellig, opleves det i praksis blandet sammen. Her vil vi for klarhedens skyld, se på hver del for sig.

Den implicitte hukommelse er delt i den følelsesmæssige erindring og den procedurale erindring.

DEN FØLELSESMÆSSIGE ERINDRING.

Den følelsesmæssige erindring har stor indvirkning på vores adfærd. Det følelsesmæssige (udviklingen af det limbiske område i hjernen) har vi til fælles med alle andre pattedyr. Vi mennesker har, som et særkende, oveni fået evnen til at bearbejde og regulere nogle af hukommelsens frembringelser med den logiske hjerne. Følelserne omfatter de basale følelser: glæde, frygt, vrede, afsky og overraskelse. Hvis vi inddrager nysgerrighed, begejstring, tilfredshed og triumf, beskriver det mere præcist definitionen af de basale følelser eller den følte fornemmelse.

Selve funktionen af den følelsesmæssige hukommelse er at kode, sætte flag ved væsentlige oplevelser og erfaringer, en slags bogmærke. Disse markeringer (følelser) udvælger bestemte procedurale (kropslige) erindringer. De er med til at markere temaer som organiserer vores adfærd. Kodningerne eller flagene har noget at gøre med vores overlevelse, vores sociale interaktioner i en given situation. Disse reaktioner er lynhurtige og automatiske (det ville tage for lang tid logisk at skulle regne ud om man skal kæmpe eller flygte fra den angribende løve). Disse følelsesmæssige erindringer opleves som fysiske fornemmelser i kroppen – hvor hver har sin egen signatur i kroppen – fx mærkes kærlighed som noget varmt, dejligt i næsten hele kroppen – depression som en kold nedlukning af kroppen. Følelsesmæssig hukommelse udløses af aspekter i en aktuel situation. De følelsesmæssige markeringer spiller en vigtig rolle i de sociale sammenhænge vi færdes i. Det har at gøre med signaler (udefra og indefra) til os selv, om hvad vi føler og har brug for og måske vigtigst, hvad den anden føler og har brug for. Dvs vi ”deler” hinandens følelser, som igen betyder vi kan agere og reagere hensigtsmæssigt i fællesskaber. Lige fra starten af livet grundlægges og udvikles det komplicerede system, som foregår langt under vores bevidste radar, der gør at vi kan være sociale. Så vores følelser på dette niveau sætter os i stand til at komme i forbindelse med det allerdybeste lag, nemlig

DEN PROCEDURALE ERINDRING.

Denne del har at gøre med motoriske tillærte handlinger (fx at cykle eller reagere med at værge for sig, når far slår), medfødte reaktioner (kæmp, flygt, stivne og forsvare sit territorie) samt en fundamental tilbøjelighed til at nærme sig noget eller undgå det. Dvs. vi ubevidst bliver tiltrukket af kilder til næring og vækst og frastødes noget fysisk farligt og giftigt. Det betyder at kroppen hh rækker ud efter og udvider sig eller trækker sig sammen. Dette forgår helt ned på celleplan. Simpelt sagt, er det de handleskabeloner alle dyr (inkl. mennesker) besidder. De er kompasset i livet, der hjælper os til at overleve bedst muligt. Selv om nogle af disse undertiden bliver uhensigtsmæssige, når vores livsbetingelser ændrer sig.

Desuden er det på dette niveau, at vores mere alvorlige og plagsomme traumer og chock installeres og ligeledes her, vi, som psykoterapeuter, med størst succes, kan hjælpe vores klient med at opløse dem og introducere en mulig forandring i den retning klienten ønsker. Dvs. at vi i terapien skal i kontakt,med de kropslige fornemmelser og reaktioner, hvis vi virkelig skal have alle aspekter af traumet behandlet. Her er den moderne forskning kommet med en indgangsvinkel til at tage kroppen med på en hensigtsmæssig måde. På en måde som giver adgang til den procedurale hukommelse så vi kan arbejde mere direkte og påvirke denne hukommelse til at være mere funktionel for klienten.

Det skulle ikke undre, hvis der kommer en blog om det også på et tidspunkt.

Du vil i næste blogindlæg om en måned kunne læse sidste del om hukommelse

Diagnose og identitet – selvopfattelse og udvikling

Menneskets evige spørgsmål "hvem er jeg?" har drevet nysgerrigheden gennem tiderne. Ingen er vokset op i perfekte forhold, og det er derfor værdifuldt at reflektere over, hvordan vores opvækst har formet os. Den personlige udvikling er en investering i at forstå vores egne overbevisninger og værdier, der former vores identitet, færdigheder og adfærd. Denne søgen finder vi også i stigende grad gennem diagnoser som forklaringsramme, for hvorfor vi er som vi er. Selvom diagnoser kan give forklaringsrammer, er det også vigtigt at se bagom til oprindelsen af adfærden. I arbejdet som psykoterapeut fokuserer jeg derfor på at undersøge de vilkår, en person har været under, da adfærden blev formet. Dette omfatter også at adressere livsstilsvaner som motion, skærmtid og frisk luft, da de har indflydelse på mental sundhed. Der arbejdes med hele mennesket, alle ressourcerne, mulighederne og forklaringerne, frem for at arbejde ud fra et sygdomsfokuseret anker.

læs mere

Afhængighed & misbrug - den pårørendes rolle

Det sværeste er følelsen af afmagt. Man har gjort alt, man har været sød, hård, pædagogisk, man har ‘ikke’ gjort noget, og den med afhængighed er stadigvæk afhængig. Det er forbundet med en masse følelser, både afmagt og en vente-sorg. Håbet kan gå over i håbløshed, og man kan som pårørende sidde med mange af de samme følelser som den med afhængighed har - håbløshed, magtesløshed og afmagt.

læs mere

Traume & afhængighed

Afhængighed har en intention, og den er positivt orienteret. Afhængig adfærd kan derfor forstås som menneskes forsøg på at opfylde umødte behov. Så hvad er det så for et rum der bliver skabt for den afhængige og hvordan kan NLP terapeuter hjælpe klienter med afhængig adfærd til at forstå hvilke umødte behov afhængigheden dækker over? Og hvordan går det i praksis til at de samme traumer går i social arv?

læs mere

Voksne børn af misbrugere - utilregnelighedens angst

“Jeg har gennem årene erfaret at alle med misbrug bærer på en form for bagage, typisk en form for forsømmelse eller traume. Mange af dem, der er misbrugere, er vokset op i familier med misbrug enten i form af stoffer eller alkohol. Jeg tror på, at vi kan reducere generationel overførsel af misbrug ved at hjælpe voksne børn af misbrugere til at forstå dynamikkerne af at have opvokset under sådanne vilkår.” - Jane Strandgaard, Socialrådgiver, psykoterapeut og foredragsholder

læs mere

Social angst - fobi for mennesker

Social angst - fobi for mennesker “Hvorfor kigger de sådan på mig? Hun kan sikkert se, at jeg er rød i ansigtet! Jeg har det varmt, nu får jeg det endnu varmere. Jeg føler jeg skal kaste op, alle kan se at jeg ser underlig ud. Jeg vil bare gerne hjem nu.” Lyder det bekendt? De fleste af os kan nok nikke genkendende til at have haft det sådan i løbet af vores liv. Dette betyder ikke nødvendigvis at vi har social angst, da det i afstemte mængder relateret til specifikke scenarier kan være et udtryk for almindelig generthed eller præstationsangst. Så hvad er forskellen på dette og social angst?

læs mere

‘Os’ og ‘dem’ - forståelse af konflikter

Det ligger i vores levende natur at inddele os i grupper – især når magtrelationer ikke er på plads. Når magtrelationer ikke er på plads, er vi mere tilbøjelige til at skabe en ‘os’ og ‘dem’ mentalitet, idet det ligger naturligt for os som mennesker at indtage magtpositioner, der ikke er besatte. På denne måde kommer vi til at gøre os fremmede for hinanden, og konflikter kan opstå. Samtidig, er vi alle som mennesker, drevet af at være en del af et fællesskab; at høre til, og at kunne spejle sig i en gruppe. Især i denne tid er der mange klare eksempler på personer der har inddelt sig efter ‘os’ og ‘dem’, hvilket både synes logisk med afsæt i hvordan magt fordeles og tages, og samtidig uforståeligt, når det, der synes at være allermest brug for, er sammenhold.

læs mere

NLP: autenticitet og inklusion i fællesskaber

Hos NLP medfører en forståelse af vores 'downloads' at vi kan at hvile i vores principper på en måde hvor vi ikke kræver at andre begrænser deres principper for at tilgodese os. Forstår vi hvor vores downloads kommer fra, er vi i stand til både at forstå os selv som mennesker, forstå de mennesker der har været med til at forme vores downloads, og placere gamle downloads på hylder der giver os friheden til at regulere os selv i nuet, med nye ‘uploads’, - så vi kan handle ud fra det menneske vi ønsker at være, overfor de mennesker vi møder i dag.

læs mere

Digital narko: Hvad sker der med os og vores relationer, når smartphones skaber afhængighed?

I øjeblikket er læge og forfatter, Imran Rashid, på en mission, der går under hashtagget #erderenvoksentilstede. En mission, der sætter fokus på implementeringen af smartphones i børns liv og brugen af sociale medier. Noget, der er som at placere et barn på en cykel og sende det ud i trafikken uden cykelhjelm og færdselsregler. Men hvorfor drages vi af telefoner og de sociale medier – og hvorfor taler man om digital narko?

læs mere

Sådan skaber du psykologisk tryghed, som er så vigtigt i alle menneskelige relationer

Psykologisk tryghed på arbejdspladser er blevet et moderne fænomen, særligt på grund af den amerikanske forsker og professor Amy Edmondson. Men uanset om det er i familien, i parforholdet, på arbejdspladsen, i vennegruppen eller i sig selv, er psykologisk tryghed alfa og omega for at skabe psykisk sundhed og velvære.

læs mere

At føle sig god nok som man er

Rationelt kan vi godt blive enige om, at man er god nok, som man er. Følelsesmæssigt kan det virke anderledes. Bliver vi præget eller opdraget i en kultur, der fokuserer på at rose det perfekte, gode og smukke, kan det have en negativ effekt. Tvivlen på sig selv, følelsen af ikke at være okay med den, man er, skammen over at indeholde andet end perfekthed. Hvordan kan man så være god nok?

læs mere

Tilbage til oversigten