Bliv ringet op
Bliv ringet op

Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

Vi er her for at hjælpe dig.
Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

Hukommelse 2

  • Gerda Feldborg
  • 7. oktober, 2018

Som afsluttende bemærkning i sidste blog om hukommelses eksplicitte del, er der stor forskel på den eksplicitte og den implicitte hukommelse. Her beskriver jeg – og lad det være sagt tydeligt – meget kort og forenklet – den implicitte hukommelse.

 

DEN IMPLICITTE HUKOMMELSE.

Samlet fremtræder denne hukommelse, trods sin 2-deling, som en samlet kollage af sansning, følelser og adfærd. De bygger begge på følelser, sansninger og procedurer (færdigheder), som kroppen automatisk gør. De ligger langt under det bevidste niveau. Og selv om de 2 typers funktionsmåde er forskellig, opleves det i praksis blandet sammen. Her vil vi for klarhedens skyld, se på hver del for sig.

Den implicitte hukommelse er delt i den følelsesmæssige erindring og den procedurale erindring.

 

DEN FØLELSESMÆSSIGE ERINDRING.

Den følelsesmæssige erindring har stor indvirkning på vores adfærd. Det følelsesmæssige (udviklingen af det limbiske område i hjernen) har vi til fælles med alle andre pattedyr. Vi mennesker har, som et særkende, oveni fået evnen til at bearbejde og regulere nogle af hukommelsens frembringelser med den logiske hjerne. Følelserne omfatter de basale følelser: glæde, frygt, vrede, afsky og overraskelse. Hvis vi inddrager nysgerrighed, begejstring, tilfredshed og triumf, beskriver det mere præcist definitionen af de basale følelser eller den følte fornemmelse.

Selve funktionen af den følelsesmæssige hukommelse er at kode, sætte flag ved væsentlige oplevelser og erfaringer, en slags bogmærke. Disse markeringer (følelser) udvælger bestemte procedurale (kropslige) erindringer. De er med til at markere temaer som organiserer vores adfærd. Kodningerne eller flagene har noget at gøre med vores overlevelse, vores sociale interaktioner i en given situation. Disse reaktioner er lynhurtige og automatiske (det ville tage for lang tid logisk at skulle regne ud om man skal kæmpe eller flygte fra den angribende løve). Disse følelsesmæssige erindringer opleves som fysiske fornemmelser i kroppen – hvor hver har sin egen signatur i kroppen – fx mærkes kærlighed som noget varmt, dejligt i næsten hele kroppen – depression som en kold nedlukning af kroppen. Følelsesmæssig hukommelse udløses af aspekter i en aktuel situation. De følelsesmæssige markeringer spiller en vigtig rolle i de sociale sammenhænge vi færdes i. Det har at gøre med signaler (udefra og indefra) til os selv, om hvad vi føler og har brug for og måske vigtigst, hvad den anden føler og har brug for. Dvs vi ”deler” hinandens følelser, som igen betyder vi kan agere og reagere hensigtsmæssigt i fællesskaber. Lige fra starten af livet grundlægges og udvikles det komplicerede system, som foregår langt under vores bevidste radar, der gør at vi kan være sociale. Så vores følelser på dette niveau sætter os i stand til at komme i forbindelse med det allerdybeste lag, nemlig

 

DEN PROCEDURALE ERINDRING.

Denne del har at gøre med motoriske tillærte handlinger (fx at cykle eller reagere med at værge for sig, når far slår), medfødte reaktioner (kæmp, flygt, stivne og forsvare sit territorie) samt en fundamental tilbøjelighed til at nærme sig noget eller undgå det. Dvs. vi ubevidst bliver tiltrukket af kilder til næring og vækst og frastødes noget fysisk farligt og giftigt. Det betyder at kroppen hh rækker ud efter og udvider sig eller trækker sig sammen. Dette forgår helt ned på celleplan. Simpelt sagt, er det de handleskabeloner alle dyr (inkl. mennesker) besidder. De er kompasset i livet, der hjælper os til at overleve bedst muligt. Selv om nogle af disse undertiden bliver uhensigtsmæssige, når vores livsbetingelser ændrer sig.

Desuden er det på dette niveau, at vores mere alvorlige og plagsomme traumer og chock installeres og ligeledes her, vi, som psykoterapeuter, med størst succes, kan hjælpe vores klient med at opløse dem og introducere en mulig forandring i den retning klienten ønsker.  Dvs. at vi i terapien skal i kontakt,med de kropslige fornemmelser og reaktioner, hvis vi virkelig skal have alle aspekter af traumet behandlet. Her er den moderne forskning kommet med en indgangsvinkel til at tage kroppen med på en hensigtsmæssig måde. På en måde som giver adgang til den procedurale hukommelse så vi kan arbejde mere direkte og påvirke denne hukommelse til at være mere funktionel for klienten.

Det skulle ikke undre, hvis der kommer en blog om det også på et tidspunkt.

Du vil i næste blogindlæg om en måned kunne læse sidste del om hukommelse

Hukommelse 3
Fortsættelse af hukommelse 1 og 2
Hukommelse 2
Fortsættelse af blogindlæg om hukommelse
Hukommelse 1
Alle mennesker benytter sig af hukommelse
Forhandlingskompetencer
Alternativer til panik og forkerte beslutninger Har du en lederstilling med ansatte under dig, eller har du kollegaer eller familiemedlemmer, der ofte er uenige med dig eller hinanden? Eller har du det svært med dem omkring dig i hverdagen, fordi du ikke føler, du bliver lyttet til og taget seriøst? Det kan være svært at tage aktion på og ændre det, men det er muligt.
Det handler om professionel coaching
Mange af os kender det. Vi vender tilbage fra en måske længere ferie og tager lidt af feriementaliteten med hjem, og med det samme føler vi os lidt uden for… de sædvanlige rammer og skal ‘genopvarme’ relationerne til venner og medarbejdere.
Psykoterapi og personlighed
Kan psykoterapi ændre min personlighed? Hvem er jeg? Hvilken personlighed har jeg? Og er det muligt at ændre min personlighed? Det er alle komplekse spørgsmål, som er svære at besvare, først og fremmest fordi det afhænger af øjnene, der ser.
Cogito ergo sum
Ved du hvad ”Cogito ergo sum” betyder?
Relationsudfordringer
Værktøjer til relationsudfordringer
Psykologi og moral
Er jeg et godt menneske?
Løsninger på parforholdets konflikter
Et parforhold betragtes som relationen mellem to mennesker, der har hver deres individuelle måde at sanse og opleve verden på