Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

    Hvilken afdeling er nærmest dig?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Skal jeg skilles?

      • Bente Skov
      • 21. januar, 2019

      Ifølge Danmarks statistik for 2017 blev 15.265 personer i Danmark skilt. Årsager til skilsmisse er meget forskellige, men oftest er det pga. negativt samspil og kommunikation parterne imellem.

      Der er en slags gentagne mønstre i samspillet, – man ved det sker, men kan ikke ”stoppe det”, og ved oftest ikke hvad der sætter mønstrene ” i gang”. Det kan føre til en slags afmagts og ensomheds følelse.

      ”Hvorfor er den som jeg har følt mig så tæt forbundet med- pludselig så langt væk? ”

      Hyppige årsager til skilsmisse

      Den hyppigste årsag til skilsmisse er at: Vi glemmer at tale sammen.

      Mange har glemt at tale om andet end praktiske gøremål, arbejde og børn. Hvordan skal man tale om følelser, tanker og behov?

      Den anden hyppigste årsag til skilsmisse er :Utroskab

      Utroskab handler om, at man ikke får dækket sine behov derhjemme. Ikke kun seksuelt, men opmærksomheden og dialogen er også ofte et behov der ikke bliver dækket. Man kommer i en ” ond” spiral, hvor man tager hinanden for givet.

      Utroskab er en traumatisk oplevelse og kommer oftest overraskende voldsomt for begge parter. Det at opleve utroskab fra sin partner kan opleves som et knytnæveslag der kun bringer kaos og frustration med sig. Følelser som afmagt, frygt, uro og smerte viser deres ansigter. I det følelsesmæssige kaos følger tanker som er umulige at samle og tusinde spørgsmål opstår: Hvorfor har jeg ikke set det komme? Er det min egen skyld? Hvad har elskeren/ elskerinden som jeg ikke har? Hvad kunne jeg have gjort anderledes?

      Den anden part, der har været utro, er lige et skridt foran, men har ofte besvær med selvforståelsen. Vedkommende kan føle sig som en utroværdig person som omgivelserne ser skævt til. Forsvar og forklaringer er nærliggende, men de giver ofte ingen mening. Det bliver ofte til bortforklaringer, som blot fastlåser situationen endnu mere.

      Begge parter er i krise med voldsomme følelser og forsvar og rystes i deres inderste. Det der tidligere føltes trygt og kendt er nu i total omvæltning og al tillid forsvinder.

      Ofte gør en hidtil ukendt faktor sig gældende fra vennekredsen. De forstår ikke altid det voldsomme følelseshav deres venner er havnet i og de kan have svært ved at rumme det. På en måde bringer det jo indirekte deres liv i ubalance – i forhold til et venskab.

      Det kan være en yderligere traumatisk påvirkning til det par der allerede er i stor krise. Enhver krise i et parforhold har sin egen smerte og historie.

      Grundlæggende kan det hjælpe at forstå HVAD der sætter de uhensigtsmæssige mønstre i gang og HVORFOR det sker.

      Vi bærer alle noget med os fra fortiden, som får os til at agere som vi gør og vi vil altid forelske os i de karaktertræk hos den anden, som på sigt også giver os de største udfordringer.

      Ligeså dybt man kan komme i afgrunden af mørke og smerte lige så højt kan kærligheden igen blomstre og udvikle et smukt nyt forhold.

      Det er krisens paradoks – at det er i mørket at nyt liv fødes og mulighed for udvikling skabes.

      Det handler om professionel coaching
      Mange af os kender det. Vi vender tilbage fra en måske længere ferie og tager lidt af feriementaliteten med hjem, og med det samme føler vi os lidt uden for… de sædvanlige rammer og skal ‘genopvarme’ relationerne til venner og medarbejdere.
      Forhandlingskompetencer
      Alternativer til panik og forkerte beslutninger Har du en lederstilling med ansatte under dig, eller har du kollegaer eller familiemedlemmer, der ofte er uenige med dig eller hinanden? Eller har du det svært med dem omkring dig i hverdagen, fordi du ikke føler, du bliver lyttet til og taget seriøst? Det kan være svært at tage aktion på og ændre det, men det er muligt.
      Løsninger på parforholdets konflikter
      Et parforhold betragtes som relationen mellem to mennesker, der har hver deres individuelle måde at sanse og opleve verden på
      Psykoterapi og personlighed
      Kan psykoterapi ændre min personlighed? Hvem er jeg? Hvilken personlighed har jeg? Og er det muligt at ændre min personlighed? Det er alle komplekse spørgsmål, som er svære at besvare, først og fremmest fordi det afhænger af øjnene, der ser.
      Psykologi og moral
      Er jeg et godt menneske?