Forhandlingskompetencer

Mark
27. august, 2018

Alternativet til panik og forkerte beslutninger

Har du en lederstilling med ansatte under dig, eller har du kollegaer eller familiemedlemmer, der ofte er uenige med dig eller hinanden? Eller har du det svært med dem omkring dig i hverdagen, fordi du ikke føler, du bliver lyttet til og taget seriøst? Det kan være svært at tage aktion på og ændre det, men det er muligt.

De fleste af os har på et tidspunkt i livet oplevet at have en rolle, man ikke føler sig tilpas i. Det kan være en rolle, der giver et stort ansvar, man ikke er klar til, eller en rolle der kræver et stort overblik over det, der bliver oplevet som alt for mange ting.

Den følelse man har, når det går op for én, at man måske ikke har helt så meget styr på situationen, som man gerne vil, kender de fleste nok. Følelsen af at blive overvældet kan for mange mennesker forårsage en panisk reaktion. Når panikken rammer os, træffer vi ofte beslutninger som ikke er velovervejede og sandsynligvis forkerte. Men betyder det, at man må tage til takke med panik og forkerte beslutninger? Nej slet ikke!

Der findes redskaber

Der findes nemlig redskaber til at forbedre dine kommunikationsevner og forhandlingskompetencer, som samtidig giver et godt overblik og struktur på din kommunikation. Hos Dansk NLP Institut har vi NLP Practitioneruddannelsen, som giver dig disse redskaber. Med uddannelsen lærer du også at arbejde med at forstå dig selv og dit samspil med andre.

Vi tror på, at man trives bedst og kommer længst med sunde relationer. Her vil NLP Practitioneruddannelsen også bidrage med redskaber i forhold til netop at skabe sunde relationer. NLP Practitioneruddannelsen er det ideelle boost hvis du ønsker en karriereudvikling eller blot en opgradering af dit fag eller jobfunktion, hvor du lærer nye og stærke værktøjer til at supplere til din faglige værktøjskasse.

Er du interesseret i at høre nærmere kontakt os på post@dansknlp.dk eller ring tlf. 7010 1170

Tilmeld dig til practioneruddannelsen

Afhængighed & misbrug - den pårørendes rolle

Det sværeste er følelsen af afmagt. Man har gjort alt, man har været sød, hård, pædagogisk, man har ‘ikke’ gjort noget, og den med afhængighed er stadigvæk afhængig. Det er forbundet med en masse følelser, både afmagt og en vente-sorg. Håbet kan gå over i håbløshed, og man kan som pårørende sidde med mange af de samme følelser som den med afhængighed har - håbløshed, magtesløshed og afmagt.

læs mere

Traume & afhængighed

Afhængighed har en intention, og den er positivt orienteret. Afhængig adfærd kan derfor forstås som menneskes forsøg på at opfylde umødte behov. Så hvad er det så for et rum der bliver skabt for den afhængige og hvordan kan NLP terapeuter hjælpe klienter med afhængig adfærd til at forstå hvilke umødte behov afhængigheden dækker over? Og hvordan går det i praksis til at de samme traumer går i social arv?

læs mere

Voksne børn af misbrugere - utilregnelighedens angst

“Jeg har gennem årene erfaret at alle med misbrug bærer på en form for bagage, typisk en form for forsømmelse eller traume. Mange af dem, der er misbrugere, er vokset op i familier med misbrug enten i form af stoffer eller alkohol. Jeg tror på, at vi kan reducere generationel overførsel af misbrug ved at hjælpe voksne børn af misbrugere til at forstå dynamikkerne af at have opvokset under sådanne vilkår.” - Jane Strandgaard, Socialrådgiver, psykoterapeut og foredragsholder

læs mere

Social angst - fobi for mennesker

Social angst - fobi for mennesker “Hvorfor kigger de sådan på mig? Hun kan sikkert se, at jeg er rød i ansigtet! Jeg har det varmt, nu får jeg det endnu varmere. Jeg føler jeg skal kaste op, alle kan se at jeg ser underlig ud. Jeg vil bare gerne hjem nu.” Lyder det bekendt? De fleste af os kan nok nikke genkendende til at have haft det sådan i løbet af vores liv. Dette betyder ikke nødvendigvis at vi har social angst, da det i afstemte mængder relateret til specifikke scenarier kan være et udtryk for almindelig generthed eller præstationsangst. Så hvad er forskellen på dette og social angst?

læs mere

‘Os’ og ‘dem’ - forståelse af konflikter

Det ligger i vores levende natur at inddele os i grupper – især når magtrelationer ikke er på plads. Når magtrelationer ikke er på plads, er vi mere tilbøjelige til at skabe en ‘os’ og ‘dem’ mentalitet, idet det ligger naturligt for os som mennesker at indtage magtpositioner, der ikke er besatte. På denne måde kommer vi til at gøre os fremmede for hinanden, og konflikter kan opstå. Samtidig, er vi alle som mennesker, drevet af at være en del af et fællesskab; at høre til, og at kunne spejle sig i en gruppe. Især i denne tid er der mange klare eksempler på personer der har inddelt sig efter ‘os’ og ‘dem’, hvilket både synes logisk med afsæt i hvordan magt fordeles og tages, og samtidig uforståeligt, når det, der synes at være allermest brug for, er sammenhold.

læs mere

NLP: autenticitet og inklusion i fællesskaber

Hos NLP medfører en forståelse af vores 'downloads' at vi kan at hvile i vores principper på en måde hvor vi ikke kræver at andre begrænser deres principper for at tilgodese os. Forstår vi hvor vores downloads kommer fra, er vi i stand til både at forstå os selv som mennesker, forstå de mennesker der har været med til at forme vores downloads, og placere gamle downloads på hylder der giver os friheden til at regulere os selv i nuet, med nye ‘uploads’, - så vi kan handle ud fra det menneske vi ønsker at være, overfor de mennesker vi møder i dag.

læs mere

Digital narko: Hvad sker der med os og vores relationer, når smartphones skaber afhængighed?

I øjeblikket er læge og forfatter, Imran Rashid, på en mission, der går under hashtagget #erderenvoksentilstede. En mission, der sætter fokus på implementeringen af smartphones i børns liv og brugen af sociale medier. Noget, der er som at placere et barn på en cykel og sende det ud i trafikken uden cykelhjelm og færdselsregler. Men hvorfor drages vi af telefoner og de sociale medier – og hvorfor taler man om digital narko?

læs mere

Sådan skaber du psykologisk tryghed, som er så vigtigt i alle menneskelige relationer

Psykologisk tryghed på arbejdspladser er blevet et moderne fænomen, særligt på grund af den amerikanske forsker og professor Amy Edmondson. Men uanset om det er i familien, i parforholdet, på arbejdspladsen, i vennegruppen eller i sig selv, er psykologisk tryghed alfa og omega for at skabe psykisk sundhed og velvære.

læs mere

At føle sig god nok som man er

Rationelt kan vi godt blive enige om, at man er god nok, som man er. Følelsesmæssigt kan det virke anderledes. Bliver vi præget eller opdraget i en kultur, der fokuserer på at rose det perfekte, gode og smukke, kan det have en negativ effekt. Tvivlen på sig selv, følelsen af ikke at være okay med den, man er, skammen over at indeholde andet end perfekthed. Hvordan kan man så være god nok?

læs mere

Udvikling af egentillid - det skal nok gå altsammen

Egentillid er evnen til at turde at træffe de autentiske vælg. Der er så meget, vi kan bekymre os om. Vi kan også vælge at sætte fokus på det, som fungerer og det, som gør os glade. Der er så meget, vi kan tilstræbe og leve op til. Der er så meget, vi kan præstere; præstere til tider i en sådan grad, at vi bliver stressede, bekymrede, angste, deprimerede, tilbagetrukne og ensomme. At vælge ud fra ting vi 'bør' gøre, kan være et sikkerhedsnet der sikrer os mod ikke at 'vælge forkert', der er dog bare ikke sikkert at det er det der gør os glade. Udvikling af egentillid kan give os trygheden til at træffe autentiske og egenrådige valg, og give os autonomien tilbage til at vælge til og fra i vores eget liv.

læs mere

Tilbage til oversigten