Psykologi og moral

Annegrethe Williams
24. marts, 2014

NLP Psykoterapeut, MPF & NLP Coach, ICF
Læs mere om Annegrethe Williams

De fleste af os ønsker at være et godt menneske i andres øjne. Nogle af os er konstant optaget af det og tænker over at handle i overensstemmelse med andres forventninger, mens det for andre har en mindre og måske mere skjult betydning. Dette blogindlæg handler om psykologien bag ønsket om at være et godt menneske – psykologien bag moral.

Moral kan forstås på mange måder. Én definition er, at moral handler om den normative del af livet, altså hvad mennesker bør og ikke bør. Moral er ikke nedskrevne love, men er derimod en usynlig grænse for, hvad der er alment accepteret, et gældende normsæt, som varierer fra samfund til samfund, fra person til person.

Filosofien har gennem mange århundreder været optaget af moral og moralske diskussioner, men for psykologien har det været noget, man har taget afstand fra. Man mente ikke, at moral harmonerede med ideen om en neutral videnskab om menneskets psyke. Freuds begreb om overjeget var det tætteste, psykologien kom på moral, men blev ikke beskrevet som moral. De seneste årtier har forskere i psykologi i langt højere grad end tidligere været optaget af at forstå moral som fænomen, der har betydning for menneskets psyke. En af dem er professor i psykologi, Svend Brinkmann, som blandt andet er kendt for bøgerne Stå fast og Ståsteder.

Psykologien bag moral

For at forstå moralens psykologi i dag, skal vi spole tiden flere millioner år tilbage til urtiden. En teori er, at mennesker i urtiden har handlet moralsk og uselvisk for at sikre deres barns overlevelse og dermed slægtens videreførelse. De uselviske handlinger har desuden sikret menneskets overlevelse ved, at man via moralske handlinger blev socialt accepteret og dermed forblev en del af flokken. Teorien siger videre, at dette moralske instinkt, i kraft af evolutionens udvikling, sidder i os endnu. Nu er moralens funktion at sikre overlevelse alene i den forstand, at vi er sociale væsener og har brug for, at andre kan lide os for at blive socialt accepteret i de grupper, vi indgår i. Moral har derfor i dag stor betydning for vores psykiske velbefindende og livskvalitet.

Samtidens moral

Når moral nu har vundet indpas i psykologen er det, fordi den tilføjer noget ekstra, noget mere end psykologien selv har teori og ord for. Dette ekstra er noget, som ligger uden for menneskets personlighed og det, vi er født med. Moral bidrager til, at psykologien kan udvide sin forståelsen for, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør i en social kontekst. Omvendt kan moral også bidrage til at forstå, hvordan samfundets forventning til, hvordan en borger bør og ikke bør opføre sig, kan hænge sammen med det stigende antal af mennesker, som får det psykisk dårligt.

I dag søger flere og flere mennesker nemlig hjælp hos en psykoterapeut eller psykolog på grund af moralske problemer. Det er problemer, som handler om, at man ikke føler sig god nok og ikke føler, at man kan leve op til samfundets forventninger til, hvordan man bør handle og prioritere i sit liv. Med en øget efterspørgsel til hjælp af moralske problemer stiller det naturligvis også krav til, at behandlerne tænker moral og etik ind i deres profession.
Derfor er moral også i stigende grad interessant og relevant for vores psykoterapeutuddannelse, hvorfor det er et område, som vil indgå i uddannelsen. Hvis du har yderligere spørgsmål herom, er du velkommen til at kontakte os via telefon eller mail.

Afhængighed & misbrug - den pårørendes rolle

Det sværeste er følelsen af afmagt. Man har gjort alt, man har været sød, hård, pædagogisk, man har ‘ikke’ gjort noget, og den med afhængighed er stadigvæk afhængig. Det er forbundet med en masse følelser, både afmagt og en vente-sorg. Håbet kan gå over i håbløshed, og man kan som pårørende sidde med mange af de samme følelser som den med afhængighed har - håbløshed, magtesløshed og afmagt.

læs mere

Traume & afhængighed

Afhængighed har en intention, og den er positivt orienteret. Afhængig adfærd kan derfor forstås som menneskes forsøg på at opfylde umødte behov. Så hvad er det så for et rum der bliver skabt for den afhængige og hvordan kan NLP terapeuter hjælpe klienter med afhængig adfærd til at forstå hvilke umødte behov afhængigheden dækker over? Og hvordan går det i praksis til at de samme traumer går i social arv?

læs mere

Voksne børn af misbrugere - utilregnelighedens angst

“Jeg har gennem årene erfaret at alle med misbrug bærer på en form for bagage, typisk en form for forsømmelse eller traume. Mange af dem, der er misbrugere, er vokset op i familier med misbrug enten i form af stoffer eller alkohol. Jeg tror på, at vi kan reducere generationel overførsel af misbrug ved at hjælpe voksne børn af misbrugere til at forstå dynamikkerne af at have opvokset under sådanne vilkår.” - Jane Strandgaard, Socialrådgiver, psykoterapeut og foredragsholder

læs mere

Social angst - fobi for mennesker

Social angst - fobi for mennesker “Hvorfor kigger de sådan på mig? Hun kan sikkert se, at jeg er rød i ansigtet! Jeg har det varmt, nu får jeg det endnu varmere. Jeg føler jeg skal kaste op, alle kan se at jeg ser underlig ud. Jeg vil bare gerne hjem nu.” Lyder det bekendt? De fleste af os kan nok nikke genkendende til at have haft det sådan i løbet af vores liv. Dette betyder ikke nødvendigvis at vi har social angst, da det i afstemte mængder relateret til specifikke scenarier kan være et udtryk for almindelig generthed eller præstationsangst. Så hvad er forskellen på dette og social angst?

læs mere

‘Os’ og ‘dem’ - forståelse af konflikter

Det ligger i vores levende natur at inddele os i grupper – især når magtrelationer ikke er på plads. Når magtrelationer ikke er på plads, er vi mere tilbøjelige til at skabe en ‘os’ og ‘dem’ mentalitet, idet det ligger naturligt for os som mennesker at indtage magtpositioner, der ikke er besatte. På denne måde kommer vi til at gøre os fremmede for hinanden, og konflikter kan opstå. Samtidig, er vi alle som mennesker, drevet af at være en del af et fællesskab; at høre til, og at kunne spejle sig i en gruppe. Især i denne tid er der mange klare eksempler på personer der har inddelt sig efter ‘os’ og ‘dem’, hvilket både synes logisk med afsæt i hvordan magt fordeles og tages, og samtidig uforståeligt, når det, der synes at være allermest brug for, er sammenhold.

læs mere

NLP: autenticitet og inklusion i fællesskaber

Hos NLP medfører en forståelse af vores 'downloads' at vi kan at hvile i vores principper på en måde hvor vi ikke kræver at andre begrænser deres principper for at tilgodese os. Forstår vi hvor vores downloads kommer fra, er vi i stand til både at forstå os selv som mennesker, forstå de mennesker der har været med til at forme vores downloads, og placere gamle downloads på hylder der giver os friheden til at regulere os selv i nuet, med nye ‘uploads’, - så vi kan handle ud fra det menneske vi ønsker at være, overfor de mennesker vi møder i dag.

læs mere

Digital narko: Hvad sker der med os og vores relationer, når smartphones skaber afhængighed?

I øjeblikket er læge og forfatter, Imran Rashid, på en mission, der går under hashtagget #erderenvoksentilstede. En mission, der sætter fokus på implementeringen af smartphones i børns liv og brugen af sociale medier. Noget, der er som at placere et barn på en cykel og sende det ud i trafikken uden cykelhjelm og færdselsregler. Men hvorfor drages vi af telefoner og de sociale medier – og hvorfor taler man om digital narko?

læs mere

Sådan skaber du psykologisk tryghed, som er så vigtigt i alle menneskelige relationer

Psykologisk tryghed på arbejdspladser er blevet et moderne fænomen, særligt på grund af den amerikanske forsker og professor Amy Edmondson. Men uanset om det er i familien, i parforholdet, på arbejdspladsen, i vennegruppen eller i sig selv, er psykologisk tryghed alfa og omega for at skabe psykisk sundhed og velvære.

læs mere

At føle sig god nok som man er

Rationelt kan vi godt blive enige om, at man er god nok, som man er. Følelsesmæssigt kan det virke anderledes. Bliver vi præget eller opdraget i en kultur, der fokuserer på at rose det perfekte, gode og smukke, kan det have en negativ effekt. Tvivlen på sig selv, følelsen af ikke at være okay med den, man er, skammen over at indeholde andet end perfekthed. Hvordan kan man så være god nok?

læs mere

Udvikling af egentillid - det skal nok gå altsammen

Egentillid er evnen til at turde at træffe de autentiske vælg. Der er så meget, vi kan bekymre os om. Vi kan også vælge at sætte fokus på det, som fungerer og det, som gør os glade. Der er så meget, vi kan tilstræbe og leve op til. Der er så meget, vi kan præstere; præstere til tider i en sådan grad, at vi bliver stressede, bekymrede, angste, deprimerede, tilbagetrukne og ensomme. At vælge ud fra ting vi 'bør' gøre, kan være et sikkerhedsnet der sikrer os mod ikke at 'vælge forkert', der er dog bare ikke sikkert at det er det der gør os glade. Udvikling af egentillid kan give os trygheden til at træffe autentiske og egenrådige valg, og give os autonomien tilbage til at vælge til og fra i vores eget liv.

læs mere

Tilbage til oversigten