Moral kan forstås på mange måder. Én definition er, at moral handler om den normative del af livet, altså hvad mennesker bør og ikke bør. Moral er ikke nedskrevne love, men er derimod en usynlig grænse for, hvad der er alment accepteret, et gældende normsæt, som varierer fra samfund til samfund, fra person til person.

Filosofien har gennem mange århundreder været optaget af moral og moralske diskussioner, men for psykologien har det været noget, man har taget afstand fra. Man mente ikke, at moral harmonerede med ideen om en neutral videnskab om menneskets psyke. Freuds begreb om overjeget var det tætteste, psykologien kom på moral, men blev ikke beskrevet som moral. De seneste årtier har forskere i psykologi i langt højere grad end tidligere været optaget af at forstå moral som fænomen, der har betydning for menneskets psyke. En af dem er professor i psykologi, Svend Brinkmann, som blandt andet er kendt for bøgerne Stå fast og Ståsteder.

Psykologien bag moral

For at forstå moralens psykologi i dag, skal vi spole tiden flere millioner år tilbage til urtiden. En teori er, at mennesker i urtiden har handlet moralsk og uselvisk for at sikre deres barns overlevelse og dermed slægtens videreførelse. De uselviske handlinger har desuden sikret menneskets overlevelse ved, at man via moralske handlinger blev socialt accepteret og dermed forblev en del af flokken. Teorien siger videre, at dette moralske instinkt, i kraft af evolutionens udvikling, sidder i os endnu. Nu er moralens funktion at sikre overlevelse alene i den forstand, at vi er sociale væsener og har brug for, at andre kan lide os for at blive socialt accepteret i de grupper, vi indgår i. Moral har derfor i dag stor betydning for vores psykiske velbefindende og livskvalitet.