Psykologi som videnskab indeholder forskellige måder at forstå menneskets personlighed på. Nogle forstår menneskets personlighed som relativ stabil, mens andre ser personligheden som en størrelse, der i høj grad ændrer sig i kraft af den kontekst, som vi mennesker indgår i.
En måde at forstå personlighed på er, at den betegner et menneskes temperament og karaktertræk og at personligheden er noget, som er relativt stabilt over tid og sted. Det er en forståelse, som blandt andet kommer til udtryk i vores arbejdsmarked, hvor flere og flere virksomheder anvender personlighedstest til rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. Virksomhederne forstår altså personlighed, som noget relativt stabilt over tid og sted. De bruger testresultaterne som en måde at nuancere billedet af ansøgeren og til vurdering af, hvordan ansøgeren vil passe ind i et specifikt team eller i det hele taget som et springbræt til selve ansættelsessamtalen.
Et eksempel på en personlighedstest, som nogle virksomheder bruger i dag, er NEO PI R. Det er en personlighedstest, som består af 240 spørgsmål og som bygger på fem-faktor-modellen. Det vil sige, at testen bygger på den overbevisning, at menneskets personlighed kan beskrives ved fem fremtrædende karaktertræk, som fx. introvert eller ekstrovert.
På vores psykoterapeutuddannelse er vi også optaget af personlighed og de forskellige måder at forstå personlighed på. Det er vi med afsæt i forskellige teoretikere, både klassiske og nyere.
Vi finder særligt ét perspektiv interessant, nemlig at se på menneskets personlighed som en mere flydende og mere kontekstafhængig størrelse. Mange forskere er i højere grad end tidligere optaget af, at mennesket tilpasser sig den sammenhæng, som det indgår i. Ud fra den betragtning kan vi justere vores personlighed afhængigt af vores omgivelser – nogle gange med det formål at fremtræde på en bestemt måde i andres øjne.
Ser vi på personlighedstesten, så kan vi ud fra denne mere kontekstorienterede forståelse af personlighed stille spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er for viden, der produceres i testsituationen. Er det reliable resultater? eller vil den samme person kunne få forskellige resultater over tid? Det er i hvert fald interessant at overveje, hvilken betydning faktorer som søvn, relationer, motiver, behandleren, humør mm. kan gøre ved personlighedstestens resultater og dermed også i hvor høj grad en virksomhed kan regne med testresultaterne.
Svaret er ikke enkelt og afhænger, som allerede nævnt, af øjnene, der ser. Ud fra den kontekstorienterede forståelse af personligheden er vi i stand til at tilpasse os eller over tid ændre vores personlighed. Det kan blandt andet ske gennem psykoterapi, hvor det er muligt at arbejde med dele af personligheden med henblik på udvikling eller ændring til mere hensigtsmæssig adfærd i dagligdagen på arbejdet og privat.
Andre vil sige, at vi med årene udvikler nogle forholdsvis stabile karaktertræk på tværs af kontekster og som kan være mere eller mindre synlige afhængig af konteksten. Derfor vil nogle mene, at en ændring af personligheden vil kræve hårdt arbejde, men at det dog er muligt at udvikle sig gennem et forløb hos en psykoterapeut.
Men hvorfor er vi overhoved optaget af personlighed? Det kan der være flere grunde til, men hvad mange ikke ved, er, at personligheden faktisk hænger sammen med vores psykiske helbred. Forskning peger nemlig på, at mennesker med en sammenhængende og stabil personlighed over tid og sted generelt har et bedre psykisk helbred end andre mennesker, hvis liv og personlighed præges af mange ændringer og uoverensstemmelser over tid og sted. Kroppen og sindet har altså bedst af, at vi mennesker er forholdsvis konsistente i forskellige sammenhænge. Konsistens i form af øget selvværd, klar, tydelig og ærlig kommunikation er blandt andet det en veluddannet psykoterapeut kan hjælpe med.
På vores psykoterapeut uddannelse diskuterer vi emner som personlighed og andre komplekse og flertydige områder inden for menneskets psyke.