Bliv ringet op
Bliv ringet op

Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

Vi er her for at hjælpe dig.
Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

Hukommelse 1

  • Gerda Feldborg
  • 10. september, 2018

Alle mennesker benytter sig af hukommelsen, let og ubesværet i det daglige liv. Det er en væsentlig kompetence, der adskiller mennesker fra andre pattedyr. Sædvanligvis tænker vi ikke over, hvordan hukommelsen fungerer, sådan mere i detaljer. Det har vi ingen brug for, da hukommelsen er automatiseret i en grad, så vi sjældent virkelig skal anstrenge os for at huske noget. Og vi har for øvrigt stort set ingen umiddelbar adgang til selve funktionerne i hukommelsen, så for almindelige mennesker, er det ikke så vigtigt at kende den i detaljer – lige som man ikke behøver at kende ret meget til en motors funktion for at kunne køre bil. For personer i erhverv (psykoterapeuter, psykologer oa), hvor vi hjælper mennesker med at huske og at skabe forandringer ift det huskede, kan det være yderst nyttig viden. Forskere har fundet, at hukommelsen er delt i 2 hukommelsessystemer, og hver af disse dele igen er delt i 2 under- kategorier.

De 2 basale eller overordnende hukommelsestyper er den eksplicitte (mest bevidste) og den implicitte ( overvejende ubevidst). Disse2 systemer tjener hver især forskellige funktioner og fodres af forskellige neuroanatomiske strukturer.

Her vil jeg starte med den eksplicitte og i næste blog vende tilbage til den implicitte. Og der vil være dele, jeg slet ikke kommer ind på. Beskrivelsen vil selvfølgelig være temmelig forenklet, da hukommelsen i sagens natur er meget komplicerede mekanismer.

Det kan dog være med til at sætte fokus på og måske vække interessen for et mere grundigt studie af hukommelsen. Et at psykoterapiens måske vigtigste arbejdsredskaber.

DEN EKSPLICITTE HUKOMMELSEs underkategorier betegner den deklarative og den episodiske,

Den deklarative hukommelse indeholder et katalog over detaljerede data – en sags dosmersedler, fx gangetabeller, husets indretning, hvad lavede jeg i går. Vi kan huske ting og fortælle faktuelle historier om dem. Fortællingen indeholder en start, en midte og en slutning. Denne hukommelsesform er den eneste, vi bevidst kan genkalde. Den har betydet, at mennesket har kunnet udvikle alle mulige redskaber, såsom ild, fly og kuglepenne og den civilisation vi eksisterer i i dag. Den deklarative hukommelse er uden følelsesindhold, den er ”kold”.

Den episodiske hukommelse derimod er ”varm”, fordi den indeholder følelsesmæssige toner, uanset om det hentede er positivt eller negativt. Denne hukommelse spiller en vigtig rolle i kodningen af det enkelte menneskes livserfaringer. De hjælper os med at forstå vores liv, knytte historierne sammen og er bindeleddet mellem den eksplicitte og den implicitte hukommelse. Disse erindringer kan ikke fremkaldes bevidst, men dukker op mere eller mindre spontant. De indeholder altid en følelsestone og er af en drømmeagtig karakter, de kan være vage, og upræcise eller livagtige og levende. Desuden er der en større kapacitet for flertydighed end for den deklarative hukommelse. Denne flertydighed kan være af betydning, når terapeuter arbejder med huskede ting  hos klienten, hvilket betyder at den slags erindringer påvirket af flere erindringer, som ikke kommer frem. Den opererer oftest under overfalden, men med stor indflydelse på vores tilværelse. Via denne hukommelse kan vi orientere os i tid, fortid nutid og fremtid.

Den eksplicitte hukommelses opdeling i sine 2 systemer er væsentligt forskellige fra den implicitte hukommelses erindringers 2 dele, den følelsesmæssige og den procedurale kategoris sammensætning og funktionsmåde, som vi skal se i fortsættelsen.

Du vil i næste blogindlæg om en måned kunne læse mere om hukommelse

Hukommelse 3
Fortsættelse af hukommelse 1 og 2
Hukommelse 2
Fortsættelse af blogindlæg om hukommelse
Hukommelse 1
Alle mennesker benytter sig af hukommelse
Forhandlingskompetencer
Alternativer til panik og forkerte beslutninger Har du en lederstilling med ansatte under dig, eller har du kollegaer eller familiemedlemmer, der ofte er uenige med dig eller hinanden? Eller har du det svært med dem omkring dig i hverdagen, fordi du ikke føler, du bliver lyttet til og taget seriøst? Det kan være svært at tage aktion på og ændre det, men det er muligt.
Det handler om professionel coaching
Mange af os kender det. Vi vender tilbage fra en måske længere ferie og tager lidt af feriementaliteten med hjem, og med det samme føler vi os lidt uden for… de sædvanlige rammer og skal ‘genopvarme’ relationerne til venner og medarbejdere.
Psykoterapi og personlighed
Kan psykoterapi ændre min personlighed? Hvem er jeg? Hvilken personlighed har jeg? Og er det muligt at ændre min personlighed? Det er alle komplekse spørgsmål, som er svære at besvare, først og fremmest fordi det afhænger af øjnene, der ser.
Cogito ergo sum
Ved du hvad ”Cogito ergo sum” betyder?
Relationsudfordringer
Værktøjer til relationsudfordringer
Psykologi og moral
Er jeg et godt menneske?
Løsninger på parforholdets konflikter
Et parforhold betragtes som relationen mellem to mennesker, der har hver deres individuelle måde at sanse og opleve verden på