Hverdagsstress i børnefamilier

Bente Skov
6. oktober, 2020

Hverdagsstress er the new normal i danske børnefamilier. Vi voksne glemmer ofte, at vores frustrationer om at levere toppræstationer, og samtidig mangle tid, påvirker vores børn og stresser dem.
Stressede forældre og frustrerede børn må siges at være en dårlig kombination, og i sådan en situation kan der let blive skabt nogle negative situationer, som er helt unødvendige og som skaber hverdagsstress.

Hverdagsstress i børnefamilier

Alle børnefamilier kender til de travle og hårde dage, hvor det ofte føles stressende med alt det, der skal klares på hjemmefronten. Spisetider, sovetider, vuggestue, børnehave, skole, fritidsinteresser, arbejde osv.

Men når det så er sagt, så glemmer vi voksne ofte, at vores frustrationer om at levere toppræstationer, og samtidig mangle tid, påvirker vores børn og stresser dem.

Stressede forældre og frustrerede børn må siges at være en dårlig kombination, og i sådan en situation kan der let blive skabt nogle negative situationer, som er helt unødvendige og som skaber hverdagsstress.

Hvordan børnene bliver påvirket af forældrenes stress

Hvorfor føles det mere stressende at være børnefamilie i dag end for 30 år siden?

Undersøgelser har vist, at børnefamilierne i dag faktisk har lige så meget fritid, som børnefamilierne havde i 1987, så hvad er det så, der gør, at problemstillingen omkring hverdagsstress i familier stadig er stigende?

Måske der i de senere år er skabt et stadig større krav om at levere maksimalt på alle livets områder: på jobbet, i vennekredsen og i fitnesscentre, hvilket har resulteret i at forældre i stigende grad oplever hverdagsstres, og føler at de aldrig rigtig er til stede sammen med deres børn. Måske er de krav vi stiller til os selv urealistiske og umenneskelige?

Stressede forældre er ikke nærværende og det giver rastløse børn, som ofte finder den negative adfærd frem for at få opmærksomhed. Ligeledes kan stress føre til andre psykiske lidelser som angst hos både de voksne og børnene.

Håndtering af angst hos børn og unge.

Hverdagsstress går ud over hele familien og påvirker familiens trivsel

En negativ spiral er sat i gang, og det er som at være i en centrifuge, der kører i stadig større hastighed og hvordan og hvornår kan jeg stige af?

En rigtig god øvelse kan være, at den voksne i nogle minutter sætter sig totalt i barnets sted.

Hvordan ville jeg (den voksne) opleve denne situation, hvis jeg er min datter på 4 år?
Hvordan ville denne stressede situation påvirke mig fra den 4 åriges perspektiv?

At betragte sig selv udefra og samtidig se igennem en andens blik og fornemme med andre sanser kan være en fremragende læring til f.eks. at skrue lidt ned for tempoet og skrue op for nærværet.

Bliv mere bevidst om dine handlinger i stresssituationer på NLP uddannelserne

Hvis du er fanget i en negativ spiral af hverdagsstress er der god grund til at kigge lidt nærmere på dine strategier og leveregler.

Dette og meget andet får du rig lejlighed for på en NLP uddannelse, hvor du bliver bevidst om dine strategier og bevæggrunde for dine handlinger. OG ikke mindst hvordan du kan ændre uhensigtsmæssig adfærd og finde frem til, hvordan du hellere vil have en hverdag, uden at du skal miste det, som er vigtigt for dig.

En hverdag fri for stress og fokus på nærvær og gode relationer. Når vi ikke er stressede er vi nemlig bedre i stand til at skabe psykologisk tryghed for os selv og dem omkring os, da vi ikke handler ud fra et ‘fight or flight’ ståsted, men et overvejet ståsted.

Sådan skaber du psykologisk sikkerhed.

Diagnose og identitet – selvopfattelse og udvikling

Menneskets evige spørgsmål "hvem er jeg?" har drevet nysgerrigheden gennem tiderne. Ingen er vokset op i perfekte forhold, og det er derfor værdifuldt at reflektere over, hvordan vores opvækst har formet os. Den personlige udvikling er en investering i at forstå vores egne overbevisninger og værdier, der former vores identitet, færdigheder og adfærd. Denne søgen finder vi også i stigende grad gennem diagnoser som forklaringsramme, for hvorfor vi er som vi er. Selvom diagnoser kan give forklaringsrammer, er det også vigtigt at se bagom til oprindelsen af adfærden. I arbejdet som psykoterapeut fokuserer jeg derfor på at undersøge de vilkår, en person har været under, da adfærden blev formet. Dette omfatter også at adressere livsstilsvaner som motion, skærmtid og frisk luft, da de har indflydelse på mental sundhed. Der arbejdes med hele mennesket, alle ressourcerne, mulighederne og forklaringerne, frem for at arbejde ud fra et sygdomsfokuseret anker.

læs mere

Afhængighed & misbrug - den pårørendes rolle

Det sværeste er følelsen af afmagt. Man har gjort alt, man har været sød, hård, pædagogisk, man har ‘ikke’ gjort noget, og den med afhængighed er stadigvæk afhængig. Det er forbundet med en masse følelser, både afmagt og en vente-sorg. Håbet kan gå over i håbløshed, og man kan som pårørende sidde med mange af de samme følelser som den med afhængighed har - håbløshed, magtesløshed og afmagt.

læs mere

Traume & afhængighed

Afhængighed har en intention, og den er positivt orienteret. Afhængig adfærd kan derfor forstås som menneskes forsøg på at opfylde umødte behov. Så hvad er det så for et rum der bliver skabt for den afhængige og hvordan kan NLP terapeuter hjælpe klienter med afhængig adfærd til at forstå hvilke umødte behov afhængigheden dækker over? Og hvordan går det i praksis til at de samme traumer går i social arv?

læs mere

Voksne børn af misbrugere - utilregnelighedens angst

“Jeg har gennem årene erfaret at alle med misbrug bærer på en form for bagage, typisk en form for forsømmelse eller traume. Mange af dem, der er misbrugere, er vokset op i familier med misbrug enten i form af stoffer eller alkohol. Jeg tror på, at vi kan reducere generationel overførsel af misbrug ved at hjælpe voksne børn af misbrugere til at forstå dynamikkerne af at have opvokset under sådanne vilkår.” - Jane Strandgaard, Socialrådgiver, psykoterapeut og foredragsholder

læs mere

Social angst - fobi for mennesker

Social angst - fobi for mennesker “Hvorfor kigger de sådan på mig? Hun kan sikkert se, at jeg er rød i ansigtet! Jeg har det varmt, nu får jeg det endnu varmere. Jeg føler jeg skal kaste op, alle kan se at jeg ser underlig ud. Jeg vil bare gerne hjem nu.” Lyder det bekendt? De fleste af os kan nok nikke genkendende til at have haft det sådan i løbet af vores liv. Dette betyder ikke nødvendigvis at vi har social angst, da det i afstemte mængder relateret til specifikke scenarier kan være et udtryk for almindelig generthed eller præstationsangst. Så hvad er forskellen på dette og social angst?

læs mere

‘Os’ og ‘dem’ - forståelse af konflikter

Det ligger i vores levende natur at inddele os i grupper – især når magtrelationer ikke er på plads. Når magtrelationer ikke er på plads, er vi mere tilbøjelige til at skabe en ‘os’ og ‘dem’ mentalitet, idet det ligger naturligt for os som mennesker at indtage magtpositioner, der ikke er besatte. På denne måde kommer vi til at gøre os fremmede for hinanden, og konflikter kan opstå. Samtidig, er vi alle som mennesker, drevet af at være en del af et fællesskab; at høre til, og at kunne spejle sig i en gruppe. Især i denne tid er der mange klare eksempler på personer der har inddelt sig efter ‘os’ og ‘dem’, hvilket både synes logisk med afsæt i hvordan magt fordeles og tages, og samtidig uforståeligt, når det, der synes at være allermest brug for, er sammenhold.

læs mere

NLP: autenticitet og inklusion i fællesskaber

Hos NLP medfører en forståelse af vores 'downloads' at vi kan at hvile i vores principper på en måde hvor vi ikke kræver at andre begrænser deres principper for at tilgodese os. Forstår vi hvor vores downloads kommer fra, er vi i stand til både at forstå os selv som mennesker, forstå de mennesker der har været med til at forme vores downloads, og placere gamle downloads på hylder der giver os friheden til at regulere os selv i nuet, med nye ‘uploads’, - så vi kan handle ud fra det menneske vi ønsker at være, overfor de mennesker vi møder i dag.

læs mere

Digital narko: Hvad sker der med os og vores relationer, når smartphones skaber afhængighed?

I øjeblikket er læge og forfatter, Imran Rashid, på en mission, der går under hashtagget #erderenvoksentilstede. En mission, der sætter fokus på implementeringen af smartphones i børns liv og brugen af sociale medier. Noget, der er som at placere et barn på en cykel og sende det ud i trafikken uden cykelhjelm og færdselsregler. Men hvorfor drages vi af telefoner og de sociale medier – og hvorfor taler man om digital narko?

læs mere

Sådan skaber du psykologisk tryghed, som er så vigtigt i alle menneskelige relationer

Psykologisk tryghed på arbejdspladser er blevet et moderne fænomen, særligt på grund af den amerikanske forsker og professor Amy Edmondson. Men uanset om det er i familien, i parforholdet, på arbejdspladsen, i vennegruppen eller i sig selv, er psykologisk tryghed alfa og omega for at skabe psykisk sundhed og velvære.

læs mere

At føle sig god nok som man er

Rationelt kan vi godt blive enige om, at man er god nok, som man er. Følelsesmæssigt kan det virke anderledes. Bliver vi præget eller opdraget i en kultur, der fokuserer på at rose det perfekte, gode og smukke, kan det have en negativ effekt. Tvivlen på sig selv, følelsen af ikke at være okay med den, man er, skammen over at indeholde andet end perfekthed. Hvordan kan man så være god nok?

læs mere

Tilbage til oversigten