Behandlingsformer – Psykisk sygdom, psykofarmaka og psykoterapi
- Annegrethe Williams
- 21. maj, 2024
Alle behandlingsformer har sine fordele og ulemper. Psykisk sygdom er for mange noget, der kommer i perioder i livet, ofte forårsaget af tidligere oplevelser, traumatiske oplevelser eller en fastlåst livsførelse. Som NLP Psykoterapeut mener jeg derfor ikke at diskussionen kan levere et optimalt nuanceret billede af virkeligheden, hvis debatten vedr. anvendelsen af psykofarmaka tager udgangspunkt i ja/nej holdninger til visse behandlinger. Det kan den til gengæld, hvis debatten centrerer sig rundt om det hele menneske, alle de ressourcer mennesket besidder og forståelsen for fordelene og ulemperne ved de valg, som mennesket træffer, når det kommer til egenbehandling.
Psykisk sygdom: Hvilken behandling til hvem?
Formuleringen af spørgsmålet “hvilken behandling til hvem” indikerer indirekte, at man på baggrund af diagnoser eller andre “labels” kan forudbestemme, hvilken behandling en person vil have gavn af – hvilket står i kontrast til den måde Dansk NLP Institut, og jeg som NLP psykoterapeut, tilgår klienter.
Som psykoterapeut sætter jeg kryds over diagnosen og fokuserer i stedet for på det menneske, der sidder foran mig, og at få foldet dette menneskes ressourcer ud. Jeg interesserer mig for både klientens ressourcer, men også for de ressourcer som klienten har til rådighed omkring sig. Gennem udvikling af forståelsen for hvilke ressourcer vi besidder i vores adfærd, overbevisninger og værdier, bliver det muligt at se sig selv i et mere alsidigt, nuanceret og ressourcestærkt perspektiv. Når vi kan se os selv i det perspektiv, kan vi nemlig forstå at benytte os af vores ressourcer til at hjælpe os med at komme derhen, hvor vi gerne vil være i stedet for at acceptere at blive et uønsket sted for evigt.
‘Det uønskede sted’ kan opstå i forbindelse med en livskrise, der er så voldsom, at psykofarmaka kan være gavnligt i en periode af ens liv – men det er lige så vigtigt, at det ikke står alene, hvilket det kan komme til. Bliver medicinering ikke fulgt op af psykoterapi, kan det nemlig ende med at blive til noget, som fylder resten af livet.
Psykofarmaka som behandlingsform
I vores samfund er psykofarmaka blevet den primære behandlingsform inden for sundhedsvæsenet, hvilket også beror på et økonomisk grundlag. Sundhedssystemet er ikke indrettet til, og kan heller ikke økonomisk bære, at være baseret på samtaleterapi. Samtidig stiger ventetiden hos psykologer og psykiatere fortsat, hvilket betyder, at det ofte er egen læge, der står for her-og-nu behandlingen. Der er ikke meget tid til, at lægen kan vurdere en persons psyke, hvilket også er grunden til, at SSRI bliver den hurtige her-og-nu-løsning på at skabe en forbedring hos patienter med især depression og angst.
Selvom medicinering kan have effekt her-og-nu, er det vigtigt at sætte sig ind i ulemperne ved medicinering. Derfor bør patienten være velinformeret af lægen om det efterfølgende arbejde, der ligger efter den ‘brandslukning’, som medicinering kan ses som. Dertil gælder det med psykofarmaka, som det gælder med terapeutisk behandling, at alle er forskellige og derfor ikke responderer ens på samme præparater.
Virkning af psykofarmaka i tal
Når jeg som psykoterapeut møder klienter, som er blevet medicineret for fx en livskrise typisk, som har aktiveret stress, angst, depression, kan de efterfølgende stå i en ny krise i form af at skulle håndtere at komme ud af en medicinafhængighed. Man kan nemlig, apropos overbevisninger, bilde sig selv ind, at man ikke længere kan sove, hvis man stopper med sovemedicinen – hvilket leder tilbage til vigtigheden i at forstå, hvordan ens overbevisninger former en adfærd, handlemuligheder og værdier i tilværelsen.
Psykoterapi som behandlingsform
Der findes mange forskellige former for terapi, ligesom der findes mange forskellige slags individer. For en person i krise kan det være en stor opgave at skulle navigere i de forskellige terapiformer og danne sig overblik over, hvilken behandlingsform, som vil passe bedst til en selv.
Der gives på nuværende tidspunkt ikke tilskud til psykoterapi gennem sundhedssystemet. Dette begrænser mulighederne for valg af terapiformer, da mange psykologer arbejder med fx kognitiv adfærdsterapi eller meta-kognitiv adfærdsterapi som terapiform. Dette kan virke godt for nogle, og for andre kan det ikke have nogen effekt – ligesom det er tilfældet med medicinering af psykiske lidelser. Terapiformen kan derfor have afgørende betydning for om et behandlingsforløb skaber forandring hos klienten, ligesom matchet mellem klient og terapeut er vigtigt for kvaliteten af behandlingsforløbet.
Hvis du vil vide mere om NLP som psykoterapiform, kan du læse mere her.
Psykoterapi og psykofarmaka som behandlingsform
En vigtig del af arbejdet som psykoterapeut er at indhente oplysninger omkring, hvorvidt klienten tager medicin, og i så fald hvordan sygdomshistorikken og behandlingsforløbet er og har været. Det er vigtigt at vide, at stemningsregulerende medicin, fx antidepressiva, har indflydelse på hele følelsesregistret både i form af at mindske ubehagelige følelser, men også de rare.
Som psykoterapeut kan det derfor være en udfordring at forstærke ressourcen af glæde, hvis den er dæmpet af medicinen. Der arbejdes derfor i stedet med at udvikle fokus på forståelsen af, hvor klienten på nuværende tidspunkt befinder sig i livet og perspektiverer det til, hvor klienten gerne vil hen, hvordan klienten gerne vil have det i stedet for, og hvad der skal til for at det kan blive en realitet.
Med en klient, der har en depression, er det fx essentielt at kigge ind i, hvordan klientens ønskede realitet hænger sammen med en nuværende sygdoms-realitet omkring at være deprimeret. Det er nødvendig for at forstå, hvilke overbevisninger der holder klienten fra at kunne arbejde sig mod sin ønskede realitet, dvs. den tilværelse, som klienten ønsker at have. Med andre ord, så kan det være svært at fastholde en overbevisning om, at man er syg og deprimeret, hvis man samtidig forsøger at arbejde sig hen mod en ressourcestærk livsanskuelse. Klienten har derfor et valg om, hvilke overbevisninger han/hun vil holde fast i.
NLP Psykoterapi som behandlingsform
NLP psykoterapi arbejder meget med tilstande. Vi bruger synet, hørelsen og fornemmelserne for at hjælpe klienten med at forstå, at tilstande er noget, som vi kan ændre på. Det handler om at forstå, at vores sindstilstand er påvirket af vores overbevisninger, og at det påvirker vores handlinger, hvilket bliver en selvforstærkende effekt-cirkel. Sidder man fx hele dagen derhjemme og dyrker en bestemt tilstand, så bliver man og tilstanden kun mere etableret, virkelig og dominerende for ens livssyn og tilværelse.
Går vi tilbage til eksemplet med at være deprimeret, kunne det fx være, at en klient kom ind ad døren med en stærk overbevisning om at være deprimeret. Det kunne være fordi, at klienten voksede op med en deprimeret forælder, eller at klienten tidligere selv har været deprimeret. Derfor venter klienten nu på den næste gang, hvor han/hun ryger ned i depressionen igen. På den måde er der allerede lagt et ‘overbevisningsspor’, hvor det let kan glemmes at kigge på egen adfærd og vurdere, hvad det er man selv gør og ikke gør. Denne adfærd kan fastholde den nedtrykte sindstilstand eller være med til, at man får en anderledes og ændret tilstand.
Det er derfor vigtigt, at hjælpe klienten med at afdække disse mønstre, så klienten kan udvikle nye og mere frugtbare handlingsmuligheder. På denne måde kan det være med til at give klienten en opfattelse af, at når adfærden ændres, så sker der også ændringer i tankemønstre og overbevisninger. Derfor arbejder vi hos NLP med ændring af vaner.
Behandlingsform og det frie valg
Vi har friheden til at vælge, hvad vi har lyst til, også når det kommer til valg af behandling. Det er ikke dårligt givet ud at spørge sig selv om, hvad det er man har lyst til, når man har det psykisk svært. Det kan være meget forskelligt, om man har lyst til at tale med en psykolog, en terapeut, eller noget helt tredje. Hvis jeg personligt har det psykisk dårligt, så har jeg brug for at tale med et voksent modent menneske, der kan møde mig der, hvor jeg er og hjælpe mig med at få øje på mine strategier til at have det skidt. Jeg har brug for hjælp til at få øje på, at der er andre muligheder. Det er dog stadigvæk mig, der vælger, hvad jeg gør derfra, når jeg har fået handlekraften tilbage til mig selv og ikke længere er offer for min situation.
Hvordan du kan føle dig god nok som du er
Det er vigtigt at huske på, at vi alle sammen er unikke, og derfor også opfatter verden forskelligt. Vi kan stort set alle sammen spejle os mere eller mindre i de kriterier, der er for psykiske diagnoser, men der er bare nogle af os, der har lidt mere af det – men vi har alle sammen oplevet livet på godt og ondt. De udfordringer, som det kan give, når vi oplever svære ting i livet, kan også ses som invitationer til at se verden på en anderledes måde. Igennem at lære os selv bedre at kende og forstå vores handlemuligheder, kan vi udvikle et sprog for vores indre verden, der giver folk omkring os bedre chancer for at møde os på den måde, som vi ønsker. Det giver os selv muligheden for at se, hvornår vi handler på måder, som ikke er sunde for os og omvendt. Selvforståelse heler på den måde, at der gennem indsigt skabes plads til selvomsorg og selvkærlighed.
Det er derfor terapien er så vigtig, fordi den skaber et rum, hvor den indsigt kan udvikles.