Hverdagsstress i børnefamilier

Hverdagsstress er the new normal i danske børnefamilier. Vi voksne glemmer ofte, at vores frustrationer om at levere toppræstationer, og samtidig mangle tid, påvirker vores børn og stresser dem.
Stressede forældre og frustrerede børn må siges at være en dårlig kombination, og i sådan en situation kan der let blive skabt nogle negative situationer, som er helt unødvendige og som skaber hverdagsstress.

Alle børnefamilier kender til de travle og hårde dage, hvor det ofte føles stressende med alt det, der skal klares på hjemmefronten. Spisetider, sovetider, vuggestue, børnehave, skole, fritidsinteresser, arbejde osv.

Men når det så er sagt, så glemmer vi voksne ofte, at vores frustrationer om at levere toppræstationer, og samtidig mangle tid, påvirker vores børn og stresser dem.

Stressede forældre og frustrerede børn må siges at være en dårlig kombination, og i sådan en situation kan der let blive skabt nogle negative situationer, som er helt unødvendige og som skaber hverdagsstress.

Undersøgelser har vist, at børnefamilierne i dag faktisk har lige så meget fritid, som børnefamilierne havde i 1987, så hvad er det så, der gør, at problemstillingen omkring hverdagsstress i familier stadig er stigende?

Måske der i de senere år er skabt et stadig større krav om at levere maksimalt på alle livets områder: på jobbet, i vennekredsen og i fitnesscentre, hvilket har resulteret i at forældre i stigende grad oplever hverdagsstres, og føler at de aldrig rigtig er til stede sammen med deres børn. Måske er de krav vi stiller til os selv urealistiske og umenneskelige?

Stressede forældre er ikke nærværende og det giver rastløse børn, som ofte finder den negative adfærd frem for at få opmærksomhed. Ligeledes kan stress føre til andre psykiske lidelser som angst hos både de voksne og børnene.

En negativ spiral er sat i gang, og det er som at være i en centrifuge, der kører i stadig større hastighed og hvordan og hvornår kan jeg stige af?

En rigtig god øvelse kan være, at den voksne i nogle minutter sætter sig totalt i barnets sted.

At betragte sig selv udefra og samtidig se igennem en andens blik og fornemme med andre sanser kan være en fremragende læring til f.eks. at skrue lidt ned for tempoet og skrue op for nærværet.

Hvis du er fanget i en negativ spiral af hverdagsstress er der god grund til at kigge lidt nærmere på dine strategier og leveregler.

Dette og meget andet får du rig lejlighed for på en NLP uddannelse, hvor du bliver bevidst om dine strategier og bevæggrunde for dine handlinger. OG ikke mindst hvordan du kan ændre uhensigtsmæssig adfærd og finde frem til, hvordan du hellere vil have en hverdag, uden at du skal miste det, som er vigtigt for dig.

En hverdag fri for stress og fokus på nærvær og gode relationer. Når vi ikke er stressede er vi nemlig bedre i stand til at skabe psykologisk tryghed for os selv og dem omkring os, da vi ikke handler ud fra et ‘fight or flight’ ståsted, men et overvejet ståsted.