Bliv ringet op
Bliv ringet op

Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

Vi er her for at hjælpe dig.
Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

Stress fra en anden vinkel, del 2

  • Gerda Feldborg
  • 23. april, 2019

Fortsat fra Stress fra en anden vinkel, socialpsykologisk.

Vi har lige set lidt på stress fra en ydre vinkel, så her går vi til en anden yderpol, nemlig til nervesystemet, den dybeste og den første påvirkning.

Nervesystemet påvirkes allerede helt grundlæggende i fostertilstanden og især i den allerførste levetid. Videnskaben fastslår at der kan ske skader i udviklingen af nervesystemet og i hjernen allerede her, pga ydre påvirkninger. Når vi kommer til verden, fødes vi med en helt speciel evne til at være opmærksomme på omgivelserne, dette er barnets første og bedste overlevelsesstrategi. Barnet er nemlig indrettet til at tilpasse sig omgivelserne. Enhver reaktion fra barnet, lægger op til en afstemning fra omgivelserne, ofte moderens. Vi oplever alle i større eller mindre grad både positiv afstemning, fejlafstemninger og evt manglende afstemninger. Afstemningerne medvirker til at berolige barnet, samt at barnet udvikler kapacitet til at adskille sig fra andre. Dette forløb lærer barnet at håndtere stressfyldte situationer (fx når barnet er sultent og mor beroliger barnet, indtil det kan få noget at spise). Barnet erfarer at det efterhånden kan berolige sig selv og regulere sig ud af den stressende tilstand. Denne regulering påvirker det autonome nervesystem, som tager sig af kamp/flugt/stivne reaktionen. Derudover kan barnets nervesystem erfare tilstanden i andres nervesystem, ved hjælp af resonansfeltet, specielt forældrenes. Det betyder, at det registrerer hvis forældrene er stressede, angste, utilgængelige eller afvisende. Hvilket starter en stressreaktion hos barnet, især hvis det er en tilbagevendende begivenhed. Stresshormoner i begrænset mængder styrker vores opmærksomhed, indlæring, søvn og koncentration. Ti gengæld kan for store doser i for lang tid begrænse mængden af energi til at klare stressen, især fordi systemet kun har en bestemt mængde energi til at håndtere stress. Vedvarende stress kan således reducere energiniveauet drastisk. Hos barnet er det ensbetydende med, at der ingen energi er til den livsvigtige indlæring af helt basale funktioner. Og hvis barnet ikke har lært at berolige sig selv, vil det have en mere eller mindre konstant fokus på omgivelserne, hvorved barnet mangler sin kontakt til kroppen og kroppens signaler, som er vigtige for at kunne fungere helt grundlæggende. Barnet risikerer et kronisk forhøjet stressniveau, som så bliver dets ”normaltilstand”. Denne tilstand betyder, at der selv ved situationer, der almindeligvis ikke udløser stress, hos denne person udløses en relativ alt for stor mængde stresshormoner. Det tager også tilsvarende længere tid om at lægge sig. Derudover har personen mindre energi til at klare situationer i almindelighed, da en del af energien er bundet af den kroniske stress. En tilstand der bider sig selv i halen hele tiden. Et billede på personens tilstand kunne være, at vedkommende træder hårdt på speederen og samtidig står på bremsen af al kraft.

Forskningen har påvist, at der ved denne kroniske forhøjelse af stressniveauet, sker det, at det får sit eget kredsløb i nervesystemet. Det betyder at kilden til stress nu ligger i personens nervesystem. Derved bliver vi meget sårbare for al senere påvirkning.

Denne type stress er selvsagt sværere tilgængelig at behandle. For det første fordi den er installeret tidligt, og dernæst at den har sit eget kredsløb i selve nervesystemet, som hele tiden genererer en vis mængde stress. Der sker desuden flere ting i kroppen, som både tapper energi og gør at behandlingen kræver mere end vanligt. Pladsen her er begrænset, så beskrivelsen af de andre faktorer, må vente til en anden god gang. Stress af denne karakter behandles mest effektivt ved hjælp af neuroaffektive teknikker, som især Susan Hart har beskrevet i sine bøger. Dog er der en ting man, både som terapeut og som privatperson, kan hjælpe den stressramte med. Det gælder både den stress, der udspringer af indre årsager, som forklaret på denne side og samtidig virker det godt på stress med grund i socialpsykologiske årsager (selvrealiseringens uklare og fordringsfulde karakter). Det vi alle kan gøre med rimelig stor effekt, er omfortolkning (eller reframing). Dvs man kommer med en udtalelse med et nyt perspektiv- helst med retning mod fremtiden, da det virker bedst. Det har nemlig vist sig, at den logiske del af hjernen kan berolige amygdala (som tager sig af alt farligt – og stress opfattes som en trussel). Denne lille ting betyder at den stressede persons amygdala, som er helt oppe i gear ved stress, bliver beroliget af den logiske del af hjernen. Lidt simpelt forklaret, er grunden at udtalelser om fremtiden får den logiske hjerne på arbejde, så den ”overtager” tjansen med stressen fra amygdala.

Her er et par spørgsmål, du kan stille dig selv for at finde på en omfortolkning:

Hvad ville en klog person sige?

Hvad vil meningen være om 10 år-20 år-30 år—100 år?

Hvad nu hvis situationen var en fordel?

Overdriv.

Brug humor (selvfølgelig med respekt).

(øv dig gerne på dig selv – det hjælper også dig, hvis du er irriteret, vred, frustreret, stresset)

God fornøjelse

Stress fra en anden vinkel, del 2
Fortsat fra Stress fra en anden vinkel, socialpsykologisk. Vi har lige set lidt på stress fra en ydre vinkel, så her går vi til en anden yderpol, nemlig til nervesystemet, den dybeste og den første påvirkning.
Stress fra en anden vinkel, del 1
Stress er en almen kendt og udbredt tilstand. Mange får diagnosen Stress. Den mest almindelige måde at anskue denne lidelse, er fra et fysisk eller personligt synspunkt eller det at arbejdspladsen også spiller en rolle. Det er nok naturligt at tage den synsvinkel, da det er der, hvor stress-fænomenerne udspiller sig og hvor virkningen af stress opleves tydeligt.
Livet med dig som udforsker, designer og skuespiller
Over tid konstruerer vi vores egen model af verdenen. Vi navigerer i livet med dette mentale landkort. Vi vedstår landkortets grænser som fortæller os hvad der er muligt i vores liv - selv når realiteterne er mere udvidet end vores mentale landkort tillader.
Skal jeg skilles?
Ifølge Danmarks statistik for 2017 blev 15.265 personer i Danmark skilt. Årsager til skilsmisse er meget forskellige, men oftest  er det pga. negativt samspil og kommunikation parterne imellem.  Der er en slags gentagne mønstre i samspillet, – man ved det sker, men kan ikke ”stoppe det”, og ved oftest ikke hvad der sætter mønstrene ” i gang”. Det kan føre til en slags afmagts og ensomheds følelse. ”Hvorfor er den som jeg har følt mig så tæt forbundet med- pludselig så langt væk? ”
Hukommelse 3
Fortsættelse af hukommelse 1 og 2
Hukommelse 2
Fortsættelse af blogindlæg om hukommelse
Hukommelse 1
Alle mennesker benytter sig af hukommelse
Forhandlingskompetencer
Alternativer til panik og forkerte beslutninger Har du en lederstilling med ansatte under dig, eller har du kollegaer eller familiemedlemmer, der ofte er uenige med dig eller hinanden? Eller har du det svært med dem omkring dig i hverdagen, fordi du ikke føler, du bliver lyttet til og taget seriøst? Det kan være svært at tage aktion på og ændre det, men det er muligt.
Det handler om professionel coaching
Mange af os kender det. Vi vender tilbage fra en måske længere ferie og tager lidt af feriementaliteten med hjem, og med det samme føler vi os lidt uden for… de sædvanlige rammer og skal ‘genopvarme’ relationerne til venner og medarbejdere.
Psykoterapi og personlighed
Kan psykoterapi ændre min personlighed? Hvem er jeg? Hvilken personlighed har jeg? Og er det muligt at ændre min personlighed? Det er alle komplekse spørgsmål, som er svære at besvare, først og fremmest fordi det afhænger af øjnene, der ser.