Sådan lærer du dit barn at håndtere frygten for krig
- Annegrethe Williams
- 19. april, 2022
Vores børn befinder sig lige nu i en hverdag, der er præget af ét stort virvar af krig og frygt, voldsomme billeder, alvorlige miner og bekymrede voksne. Når børn oplever dette, er det en helt naturlig reaktion, at de bliver bange. Frygter, hvad der kommer til at ske. Det afføder bekymrede spørgsmål, vi som voksne skal håndtere, og følelser, vi skal hjælpe børnene til at håndtere.
Naturligt at være bange for det ukendte
Børn bliver bange og bekymrede, når de eksponeres for krig. Der lagrer sig en uro i kroppen hos dem, og bekymringstanker sætter ind: Hvad hvis der bliver krig i Danmark? Dør min mor og far så – og hvem skal tage sig af mig?
Når børn oplever en krise af den kaliber, som krig er, mærker de en dyb frygt for at miste og en dyb frygt for at være helt alene i verden. Børn har nemlig ikke udviklet de samme mentale strategier, som voksne mennesker har, til at håndtere den angst, som de mærker. Det gør dem særdeles modtagelige over for alskens indtryk. Indtryk, de får overalt: i nyhederne, tv-udsendelser, på avisforsider og i særdeleshed på de sociale medier. Derfor er det også en helt normal – og sund – reaktion, at de bliver bange og bekymrede for det ukendte.
I en sådan situation har barnet brug for en voksen, som kan videregive sine tillærte strategier til at håndtere angsten og bekymringerne. Men hvordan håndterer man angst hos et barn? Og hvordan taler man egentlig med et barn, der er bange for krig?
Imødekom barnets frygt, men dyrk den ikke
Børn føler. De lytter, mærker og observerer, og de tager det hele ind. De fleste børn er meget snakkesalige og gode til at fortælle åbent om deres tanker og følelser. Her er den voksnes adfærd af afgørende betydning for barnets egen håndtering af følelser – både nu og resten af livet. Derfor skal du som voksen også være opmærksom på, hvad der er dit ansvar og behov, og hvad der er barnets.
Når barnet udtrykker frygt for krigen, er det vigtigt at imødekomme det i dets øjenhøjde. Vis, at du forstår barnet og de følelser, det oplever, for derved lærer barnet også selv at acceptere følelserne. Det kan være, du selv oplever bekymringstanker og frygter krigens konsekvenser. Det er helt normalt. Vi er mennesker, og det må børn gerne se – de må også gerne se voksne være kede af det eller bange. Det er en del af at give plads til det, der er, for alt har en bagside og en forside i livet. Det skal dit barn også lære. Det væsentlige er, at vi ikke dyrker det negative, det farlige – men at vi tager ansvar. Det er det, vi skal lære vores børn.
Mød derfor barnet i dets følelser, sæt situationen i perspektiv og skab beroligelse ved at være præcis. “Jeg er også bekymret for krigen lige nu. Det tager jeg ansvar for.” På den måde viser vi barnet, hvordan vi håndterer det, når vi bliver ramt, og det kan barnet spejle sig i. Derved opnår barnet strategier til selv at håndtere følelserne.
Lad fornuften vinde over frygten
“Kommer der også krig her?”, spørger dit barn. “Skal vi så dø?”. Det er spørgsmål, som for mange er svære at svare på, og du vil måske opleve, at du føler trang til at trække dig fra samtalen og undvige de mange bekymrede spørgsmål. “Det skal vi ikke snakke om,” har du lyst til at svare.
Men jo, det skal vi. Vi skal snakke med vores børn om livets grimme sider. Spørg ind til barnet, og hvad det oplever. “Er du bange? Er du urolig?”. Hjælp barnet med at sætte ord på de kropslige reaktioner gennem dine spørgsmål. Derved spejler barnet sig og lærer at italesætte, hvad det følelsesmæssige udtryk er et udtryk for.
Når vi spørger ind, føler barnet sig set og hørt – men så skal vi også hjælpe det til igen at fjerne fokus fra emnet, fordi det påvirker barnet negativt. Vi skal udvise forståelse og vejlede barnet i retning mod en mere behagelig følelse. Jo mere detaljerede vi bliver i vores samtale, og jo mere vi dyrker og sætter fokus på en angst, jo mere vil angsten typisk også blive forstærket hos barnet.
Vi vil selvfølgelig gerne undgå at sætte en frygt i livet på barnet. Selvom det virker fristende at undvige en så alvorlig snak af frygt for konsekvenserne, vil det blot forstærke bekymringerne og utrygheden hos barnet. Det vil udvikle sig til et ubehag, som forbliver uforløst i barnet, og det gør barnet mindre modstandsdygtig både i barndommen og senere i voksenlivet. Snak lidt om det og skift fokus eller snak om det og find ud af, hvad I kan gøre ved det. Barnet skal lære, at jo mere det fokuserer på en negativ følelse, jo mere vil den også fylde. Det er en del af barnets tilegnelse af disse håndteringsstrategier, og på den måde lærer barnet at få fornuften til at vinde over frygten.
Hvordan er man pårørende til et menneske med angst?
Vis vejen for barnet i dets frygt
Du kender med al garanti sikkerhedsinformationen fra flyturene: Du skal selv tage iltmasken på, før du sætter den på barnet. Det er faktisk det samme scenarie, når en voksen skal agere rollemodel for et barn i en situation som denne.
Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal – og er i stand til at – håndtere barnets angst. Er du ikke klar over dette, kan du heller ikke hjælpe barnet til at forstå, hvordan det skal håndtere sin frygt og bekymring. Hvis du som voksen selv er ængstelig og angst, vil det typisk også være det, du giver videre til dit barn.
Du kan nemlig ikke lære nogen noget, som du ikke selv kan praktisere.
Barnet vil opleve de samme følelser og reaktionsmønstre, for du er barnets rollemodel og livsguide, og dermed har din adfærd betydning for barnets. Er du derimod i stand til at håndtere din egen frygt, og har du nogle gode værktøjer til at sætte tingene i perspektiv, så vil du også give dette videre til dit barn, og barnet vil tage det med sig resten af livet.
Når du ved, hvordan du selv skal håndtere en situation, en følelse eller tanke, så kan du give redskaberne videre til andre – både som professionel, men også som privat. Hvis du selv tenderer til angst, har svært ved håndteringen eller dine tanker løber løbsk, kan du nogle gange have brug for hjælp til at få de rette værktøjer. Det gavner både dig selv og dine børn. Her kan du få hjælp af en professionel psykoterapeut, som kan guide og vejlede dig i din situation.
Dit barn lærer at hjælpe andre børn i deres frygt
Dit barn tilegner sig strategier til at håndtere og regulere følelser, når du hjælper og guider barnet i dets angst for det ukendte og det farlige. Når barnet får disse værktøjer fra dig, medfølger der en styrke, som barnet vil have hos sig gennem livet. Det gør barnet modstandsdygtig og giver det evnen til at navigere i de udfordringer og kriser, der senere hen måtte møde barnet.
Hvad er en krise egentlig? Det bliver du klogere på her.
Men det er faktisk ikke kun dit eget barn, du hjælper ved at udvise forståelse og udvikle barnets egenskaber i en krise eller en udfordrende tid. Børn, som lærer at håndtere kriser og regulere følelser på egen hånd, vil give redskaberne videre til deres venner. I en skolegård eller på legepladsen vil dit barn formå at hjælpe venner, som er bange eller bekymrede, med at fjerne fokus fra de negative følelser. “Det skal nok gå. Det bliver bedre.” Børn kan i fællesskab hurtigt køre stemningen op, hvis tankemylderet får magten, og derfor er det vigtigt, at der er nogle voksne relationer til at give børnene strategier og viden til at håndtere dette.
Det er dit ansvar som voksen relation til et barn at lære barnet disse strategier. Barnet lytter til dig, stoler på dig og anser din adfærd som den korrekte – og du er dets vigtigste læremester. Formår du at regulere dine egne følelser og fjerne fokus, når det er nødvendigt, så vil dit barn lære det samme i sin spejling af dig. Har du svært ved dette, er det en god idé at få hjælp til selv at lære det. På første år af NLP Practitioner-uddannelsen lærer du – blandt mange ting – netop at regulere dine følelser. Den kan du læse mere om her: https://www.dansknlp.dk/nlp-practitioner/
Gode råd til at tale med dit barn om dets frygt og bekymringer
- Tal med dit barn om dets bekymringer, tanker og følelser
- Vis dit barn forståelse og åbenhed
- Lad dit barn stille spørgsmål
- Tag hånd om den frygt, dit barn oplever
- Vis dit barn, hvordan det håndterer og regulerer sine følelser og tanker
- Hjælp dit barn til at skifte fokus til noget positivt