Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Hvad er en krise?

      • Bente Skov
      • 25. august, 2021

      Definitionen på en krise

      Begrebet krise kommer fra det græske ord ”krisis” og betyder: afgørende forandring, pludselig ændring eller skæbnesvanger forstyrrelse.

      Alle mennesker oplever op- og nedture, og de allerfleste oplever kriser i deres levetid. Det er ganske enkelt et livsvilkår, og kriser er ofte en forudsætning for udvikling, både i mennesker og i organisationer.

      Og det er helt normalt at reagere med stress og sorg, når vi oplever voldsomme begivenheder og livskriser.

      Typer af kriser

      Man befinder sig i en krise, når ens tidligere erfaringer og strategier samt indlærte reaktionsmåder ikke længere er tilstrækkelige til, at man kan forstå eller beherske den situation, man befinder sig i.

      Kriser kan som udgangspunkt opdeles i to forskellige typer: livsudviklingskriser og traumatiske kriser.

      Traumatiske kriser

      Traume betyder skade eller slag. Ved traumatiske kriser kan vi tale om, at der er sket en skade eller et slag på psyken. Og ligesom et sår eller skade på kroppen har brug for tid til at hele, har de psykiske skader, vi får i livet også brug for tid til at ”komme sig” igen. 

      Når vi befinder os i en traumatisk krise, skal vi forvalte både den voldsomme livsændring og vores indre stressrespons.

      Akut opståede kriser vil dræne personen for energi i en periode. Symptomer på krisen kan være: angstfornemmelser, uro, tristhed, modløshed, kaos, oplevelsen af forladthed og en panisk søgen efter mening over det skete eller over meningen med livet. 

      Udløsende årsag til kriser kan være: dødsfald, sygdom, invaliditet, indlæggelse, anbringelse, isolation, utroskab, skilsmisse, nederlag, opsigelse, ydre katastrofer og meget andet.

      Krisens faser

      Personer med en traumatisk krise vil ofte skulle igennem fire faser. 

        1. Chok. Krisens første fase er ofte chok. Her ses en udafreagerende adfærd fra personen, såsom skrig, gentagelser, forvirring, tavs, forstening, gråd og ubevægelighed.  
        2. Reaktion. I denne fase er personen stadig i akut krise, men begynder at erkende det skete. Hele vores psykiske system gennemgår en voldsom omstilling, og i denne fase stilles der stadig spørgsmål til det sket. Ofte får personen uretfærdighedsfølelser og bliver vred. 
      • Bearbejdning. Her begynder virkeligheden at træde mere ind, og ting som accept, skyld og ansvar begynder at finde sit “rette leje”. Personen genoptager gamle aktiviteter og nye tiltag får plads. Virkelighedsfortrængningen og adfærdsforstyrrelserne aftager gradvist i denne fase. 
      • Nyorientering. Denne fase indtræder, når personen har arbejdet sig gennem krisen. Krisen bliver en del af personens historie og bliver ofte afsæt til en ny begyndelse/udvikling. 

      Chok- og reaktionsfasen er den akutte fase, hvorimod bearbejdnings- og nyorienteringsfasen er hvor virkeligheden træder ind. 

      De fire ovenstående faser er ikke som sådan adskilt fra hinanden. Nogle faser kan sagtens være udeladt, og så kan det også være tilfældet, at man ‘svinger’ lidt frem og tilbage mellem faserne. Processen i kriser kan sagtens foregå i et anderledes forløb.

      Personen kan også sagtens på samme tid have to spor: et kriseorienteret og et restaurerende spor.

      Der er ligeledes også stor forskel på hvor lang tid de enkelte faser strækker sig over. Chokfasen kan gå fra minutter til dage og reaktionsfasen fra dage til måneder. Bearbejdnings- og nyorienteringsfasen kan gå fra måneder til år.

      Livsudviklingskriser

      Alle mennesker gennemgår små som store kriser i livet. Man kan kalde det for små og store personlige kriser. 

      Modning, vækst og udvikling sker i en lang proces livet igennem og den overgang, der er mellem to tilstande, kan udgøre en potentiel grund til krise.

      Man siger at et menneske gennemgår et nyt udviklingstrin med jævne mellemrum, hvert 8-10 år. Altså en cirkulær proces som aldrig afsluttes. F.eks. første dag i skolen, første kæreste, at blive forældre, nyt job, ægteskab, miste forældre, afskedigelse, blive pensionist m.m.

      Livskriser følger nogle af de samme faser som tidligere beskrevet, men ikke nødvendigvis alle faser. Hvordan vi kommer igennem livskriser handler også i høj grad om vores egen robusthed og omgivelsernes støtte og hjælp. De allerfleste oplever at komme styrket igennem kriser og føler sig ofte stærkere på den anden side af krisen.

      Hvordan håndterer jeg kriser?

      Det er vigtigt, at vi drager omsorg for os selv, når vi står i en personlig livskrise. Vi skal være lige så gode ved os selv som ved en god ven, der står i en svær situation. Og så skal vi vide, at vi reagerer helt normalt på “unormale” omstændigheder.

      Det er også vigtigt, at vi rækker hånden frem for at få hjælp. Måske i første omgang til helt almindelige praktiske gøremål.