Psykologi og moral

De fleste af os ønsker at være et godt menneske i andres øjne. Nogle af os er konstant optaget af det og tænker over at handle i overensstemmelse med andres forventninger, mens det for andre har en mindre og måske mere skjult betydning. Dette blogindlæg handler om psykologien bag ønsket om at være et godt menneske – psykologien bag moral.

Moral kan forstås på mange måder. Én definition er, at moral handler om den normative del af livet, altså hvad mennesker bør og ikke bør. Moral er ikke nedskrevne love, men er derimod en usynlig grænse for, hvad der er alment accepteret, et gældende normsæt, som varierer fra samfund til samfund, fra person til person.

Filosofien har gennem mange århundreder været optaget af moral og moralske diskussioner, men for psykologien har det været noget, man har taget afstand fra. Man mente ikke, at moral harmonerede med ideen om en neutral videnskab om menneskets psyke. Freuds begreb om overjeget var det tætteste, psykologien kom på moral, men blev ikke beskrevet som moral. De seneste årtier har forskere i psykologi i langt højere grad end tidligere været optaget af at forstå moral som fænomen, der har betydning for menneskets psyke. En af dem er professor i psykologi, Svend Brinkmann, som blandt andet er kendt for bøgerne Stå fast og Ståsteder.

For at forstå moralens psykologi i dag, skal vi spole tiden flere millioner år tilbage til urtiden. En teori er, at mennesker i urtiden har handlet moralsk og uselvisk for at sikre deres barns overlevelse og dermed slægtens videreførelse. De uselviske handlinger har desuden sikret menneskets overlevelse ved, at man via moralske handlinger blev socialt accepteret og dermed forblev en del af flokken. Teorien siger videre, at dette moralske instinkt, i kraft af evolutionens udvikling, sidder i os endnu. Nu er moralens funktion at sikre overlevelse alene i den forstand, at vi er sociale væsener og har brug for, at andre kan lide os for at blive socialt accepteret i de grupper, vi indgår i. Moral har derfor i dag stor betydning for vores psykiske velbefindende og livskvalitet.

Når moral nu har vundet indpas i psykologen er det, fordi den tilføjer noget ekstra, noget mere end psykologien selv har teori og ord for. Dette ekstra er noget, som ligger uden for menneskets personlighed og det, vi er født med. Moral bidrager til, at psykologien kan udvide sin forståelsen for, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør i en social kontekst. Omvendt kan moral også bidrage til at forstå, hvordan samfundets forventning til, hvordan en borger bør og ikke bør opføre sig, kan hænge sammen med det stigende antal af mennesker, som får det psykisk dårligt.

I dag søger flere og flere mennesker nemlig hjælp hos en psykoterapeut eller psykolog på grund af moralske problemer. Det er problemer, som handler om, at man ikke føler sig god nok og ikke føler, at man kan leve op til samfundets forventninger til, hvordan man bør handle og prioritere i sit liv. Med en øget efterspørgsel til hjælp af moralske problemer stiller det naturligvis også krav til, at behandlerne tænker moral og etik ind i deres profession.
Derfor er moral også i stigende grad interessant og relevant for vores psykoterapeutuddannelse, hvorfor det er et område, som vil indgå i uddannelsen. Hvis du har yderligere spørgsmål herom, er du velkommen til at kontakte os via telefon eller mail.