Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

    Hvilken afdeling er nærmest dig?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Kender du symptomerne på angst?

      • Bente Skov
      • 18. januar, 2021

      Angst er noget alle har hørt om eller kender til. Nogle har angst, så de er sygemeldte. Andre mærker bare lidt krusninger i ny og næ.

      Angsten har mange navne og strækker sig over et stort område. Det vil sige, at nogle får en angstdiagnose, men flere kender også til de helt almindelige dagligdags angstsymptomer, herunder frygt og stress i en eller anden grad.

      Angst har mange ansigter – og ingen reagerer ens

      Symptomerne ved angst kan bl.a. indebære, at jeg bekymrer mig over, hvordan mit barn klarer sig i skolen, og hvordan de har det med skolekammeraterne og vennerne. Det kan være jeg er ængstelig når jeg selv skal ud i trafikken. Måske jeg helst ikke vil køre på motorveje. Jeg er måske nervøs over en fremlæggelse jeg skal klare på arbejde. Eller en eksamen måske.

      Andre igen bekymrer sig om hvad andre mennesker mener om dem eller tænker om dem. 

      Vi kan have bekymringstanker om nye parforhold og afsluttede forhold, skilsmisser, fyringer og omstruktureringer. Rækken af eksempler på angst-, frygts- og bekymringsstress er nærmest uendelig, og måden vi som mennesker reagerer på er forskellig – fordi ingen er helt ens.

      Angst kan også udløses ved at være bange for noget

      Vi mennesker kan have mange tilsyneladende fællestræk men grundlæggende er vi vidt forskellige. Mennesker reagerer ofte bl.a. ofte uhensigtsmæssigt, når de fx er bange. 

      Vi vil gennem livet flere gange komme til at stå i situationer, der gør os usikre og bange, og i disse tider er det et lille virus med en enorm effekt, der har sat sig selv på dagsordenen – desværre med store konsekvenser til følge. 

      Det skaber naturligvis utryghed, og vi kan opleve at føle stor frygt for denne fjende, som ikke kan ses med det blotte øje. Den har nærmest skabt en kollektiv frygt over det meste af verden.

      Angst mod det vi ikke kan flygte fra

      Mennesker har en tænkende hjerne. Det betyder, at vi, i modsætning til dyr, kan bekymre os på forhånd. Dyr kan kun reagere på det, der er lige nu – enten er der en trussel, eller også er der ikke. Mennesker kan reagere på en trussel, der er abstrakt. Vi kan forestille os, at noget sker og være bange for det. Vores hjerner reagerer ens, uanset om der er tale om en forestilling om en trussel, om der er en diffus trussel, vi ikke kan se – som fx en sygdom – eller om der er en reel og synlig trussel. 

      Det, der blandt andet er rigtig mærkeligt ved coronavirus, er, at vi ikke kan kæmpe mod den eller flygte. Vi kan ikke komme væk fra den eller som sådan besejre den ved at gå i krig. Vi risikerer derfor i stedet at gå i en form for “frys”-tilstand. Det vil kunne komme til udtryk ved, at vi har en eller anden form for uro, tankemylder og en slags handlingslammelse i os. Hvis en person er meget ramt vil de måske have svært ved overhovedet at komme ud af sengen. 

      Amygdala – også kaldet vores frygtcenter – i hjernen er hele tiden en lille smule på overarbejde. Når det alarmberedskab kører, så frigives der nogle stresshormoner, som gør, at det er sværere at bruge de højere funktioner i hjernen lige så godt som normalt. Hjernen bliver så at sige oversvømmet af adrenalin og cortisol og kan på sigt tage skade. Vi kan blive ukoncentrerede, irritable og have svært ved at overskue verden.

      Symptomer på angst kommer til udtryk på forskellige måder

      Jo flere ting i vores liv, vi er usikre på, jo værre bliver det selvfølgelig. Vi kan godt føle en masse angst uden, at vi reelt står over for en trussel. Det afgørende er, hvordan vi forstår den situation, vi er i. 

      To mennesker kan være i den samme situation, hvor den ene oplever at føle angst, og den anden ikke gør. Det er afhængig af, hvordan vi er struktureret som personer, samt hvordan vi tænker.

      Vores måde at forholde os til usikre situationer har meget at gøre med, hvordan hjernen fungerer, og det hænger sammen med både arv og miljø. Vi har f.eks. graden af robusthed liggende i vores gener, mens den anden del handler om de livsomstændigheder vi har.

      Vores opvækst, og særligt det der sker i vores tidlige opvækst, spiller en stor rolle. For at vi kan føle tryghed i os selv, er det enormt vigtigt, at vi har oplevet tryghed i starten af livet. Jo mere tryghed vi har oplevet i starten af livet, jo mere trygge er vi i os selv. Vores måde at håndtere usikre og angstfyldte situationer på handler om, hvorvidt vi er blevet udfordret i vores liv på de rette tidspunkter.

      Hvordan afhjælper vi frygten og angsten?

      I en situation, som den vi står i lige nu, hvor størstedelen af verden er ramt af en verdensomspændende pandemi er det naturligvis ikke truslen om at blive ædt, der fylder hos os. Men hjernen vil reagere på samme måde over for det diffuse, som over for det helt konkrete.

      Når vi føler symptomer på angst og stress, så er det klogt, at vi flytter fokus fra det, som gør os bange. Vi skal afkoble os fra det, der sker, og som vi frygter. 

      Vi skal sørge for at gå væk fra det i ny og næ og bruge vores tid på andre ting. Når hjernen er stresset, har den brug for at koncentrere sig om noget andet end det, der stresser den. Og man kan ikke tænke stress eller angst væk.

      Amygdala kan blive ved med at skabe bekymringer, fordi du får information ind, du ikke rigtig kan bearbejde og måske – som det er tilfældet nu i forhold til corona – ikke rigtig kan handle på.

      Flyt fokus til noget andet

      Når vi får symptomer på angst og uro, så er det væsentligst, at vi fordyber os i noget, som er lystbetonet og bringer os glæde – hvad enten det er at strikke, male, bade, eller noget helt fjerde. 

      Det er dog en stor fordel også at fordybe sig i noget, hvor kroppen er i brug. Bevægelse er nemlig kroppens naturlige måde at komme af med stress og frygt, blandt andet fordi det sætter åndedrættet i gang. Jo dybere vi trækker vejret, des mere afspænder vi kroppen og sindet.

      En tredje måde, der kan være med til at minimere angst er at opsøge fællesskabet. Vi ved, at den gode kontakt med andre mennesker har en beroligende effekt på vores nervesystem. Al forskning viser, at vi er dybt afhængige af hinanden. Vi er afhængige af at høre til, og at kunne spejle os i hinanden. Mennesket er det mest udprægede flokdyr, der findes for at overleve.

       

      På Dansk NLP Institut udvides vores viden om angst og du får redskaber både til dig selv og til andre i arbejdet med at forstå det menneskelige sind og viden om hjernens naturlige måder at reagere på.