Frygten for krig – hvordan håndterer jeg det?
- Annegrethe Williams
- 8. marts, 2022
De sidste to år har vi oplevet en verdensomspændende krise i form af coronapandemien. En krise, der for mange har medført ensomhed, angst og utryghed. Nu står vi i en ny krise: Der er krig i Ukraine. Vores krop er allerede i højere alarmberedskab, end den plejer at være, og derfor er det naturligt at få en reaktion. Mange vil opleve en høj grad af bekymringstanker, uro i kroppen og frygt. I dette blogindlæg fortæller vi mere om kroppens reaktionsmønster, og hvordan du kan lære at håndtere frygten.
Hvad sker der i kroppen, når vi oplever frygt for krig?
Når vi oplever en krise, opstår der en uro i kroppen. En krig i Europa er en ekstrem krise, som medfører en uvidenhed, der kan få os til at køre af sporet. Vi ved ikke, hvad der sker, eller hvad der kommer til at ske. Den uvished gør, at angst og frygt tager over, og bekymringstanker stikker af med en. Hvilke konsekvenser får krigen? Får det en betydning for mig, min familie, mine venner? Vi befinder os i et alarmberedskab, som vi selv er ansvarlige for at få sat i bero.
Mennesker reagerer forskelligt på kriser – og på krigen i Ukraine. Det gør vi, fordi nogle har bedre strategier til at håndtere angst, tankemylder og følelser, end andre har. Angsten er en grundfølelse, der sidder i os alle, som har det formål at være ekstra alarmerende over for vores overlevelse. Hvis man som barn ikke har fået indlært evnen til at justere sine følelser, kan angsten stikke af, som var man et barn igen. Og er man ikke i stand til at håndtere angsten og dæmpe den, vil den overtage ens system og starte en lavine. Her er det afgørende at have de nødvendige redskaber og få sat situationen i perspektiv.
Hvad er en krise? Det får du svar på her.
Hvorfor bliver vi påvirket af krig?
Vi bliver allesammen påvirket af en krise, og specielt når der er krig. Det gør vi, fordi vi er mennesker. Mennesker kan ikke lide, når noget ikke er, som det plejer, for det er uvant, ukendt og uforudsigeligt. Husk derfor:
Det er naturligt at være bange for noget, vi ikke ved noget om.
Vi er – desværre – vant til, at der er krig i verden. Langt væk fra Danmark. Nu oplever vi pludselig, at der er krig i Europa i et land, som mange af os har et forhold til. Og jo tættere det er på os, jo mere er der et krav til, at vi forholder os til situationen. Det afføder en masse tanker, som nemt kan løbe løbsk, hvis vi ikke er opmærksomme på det. Derfor er det også vigtigt, at du ikke dyrker tankerne og lader dem overtage: Fjern fokus fra angsten og sæt fokus på noget andet, som giver ro og tryghed.
Alle mennesker har oplevet noget i den tidlige barndom. Oplevelser, vi i mange tilfælde ikke selv kan huske, men det kan kroppen. Den husker blandt andet vores følelser og handlingsmønstre, og det vil den finde frem, hvis vi oplever en situation, hvor vi føler det samme som dengang. Hvis du har oplevet utryghed som barn, og du oplever utryghed igen som voksen, vil din krop reagere på følelsen og aktivere det, du oplevede dengang i din barndom. Det er en naturlig reaktion for kroppen, for det er det, den kender og husker.
Det er også grunden til, at tidligere (krigs)flygtninge – både børn og voksne – reagerer kraftigt, når de ser en situation, der minder om den, de selv stod i engang. Eller grunden til, at du oplever ubehag, når du ser børn blive skilt fra sin familie, hvis du selv har oplevet at blive skilt fra dine forældre.
Empatien i mennesker får os til at føle
Empati er en væsentlig grundsten hos mennesker. Derfor føler vi med andre. Når der er krig, og vi ser andre mennesker, der har det skidt og er voldsomt påvirkede, bliver vi også selv påvirket af det. Vi kan ikke lade være med at sætte os i det andet menneskes sted. Vi tænker på, hvis det var os selv, der stod i den situation. I nogle tilfælde kan vi endda næsten opleve noget nær det samme, fordi vi føler så stor empati, at vi oplever det gennem dem, der rent faktisk gennemlever det.
Samtidig er medierne med til at hælde benzin på bålet, når journalister rapporterer fra det krigsramte land. Vi ser voldsomme billeder, hører lyde og eksponeres for interviews med desperate mennesker på flugt. Det er næsten, som var vi der selv. Og det skal kroppen reagere på.
Faktisk er det en sund og naturlig reaktion, at kroppen reagerer med frygt og angst. Der er fare på færde, og det er uvant. Det bliver vi bange for, og vi vil gerne flygte fra det. Men mennesker har også evnen til at afskærme sig og sige: “Det har ikke noget med mig at gøre, og der er ikke krig i Danmark. Det skal nok gå.” Og det er en god strategi at sætte tingene i perspektiv til virkeligheden og fokusere på noget, der gør dig glad. Brug fakta og meningsskabelse til at få sat situationen i proportioner, lad fornuften vinde over frygten og håndter den med beroligelse.
Nogle mennesker tipper helt over i den modsatte boldgade, hvor de skærmer sig så meget, at de bliver helt upåvirkelige i det hele taget. Det går over grænsen, og man kan ende med at blive empatitræt og følelseskold. Det er ikke en god strategi. Det sunde er, at man kan tappe ind i empatien og have medfølelse – men at man også kan tappe ud af det og skifte fokus over på noget andet som en strategi til at blive mere modstandsdygtig eller resilient, som det også hedder.
Læs mere om, hvorfor empati og sympati er nøglen til at møde et menneske i en krise.
De rette strategier til at håndtere frygten
Hvis du er en sensitiv person, som nemt bliver påvirket, er det noget, du skal være opmærksom på. Du er bestemt ikke alene om det, og du er ikke den eneste, som ikke har fået de rette værktøjer som barn. I det tilfælde har man brug for hjælp til at få nogle andre, nyttige strategier, så tankemylderet og angsten ikke fylder for meget. På den måde lærer du at sætte det i perspektiv til virkeligheden.
Det er blandt andet det, en professionel psykoterapeut kan hjælpe dig med. Du kan også lære dig selv strategierne ved at følge vores uddannelse, som netop giver dig redskaberne til at håndtere uvante situationer og følelser. Disse strategier er uundværlige for mennesker, og de er nyttige at være i besiddelse af både som medmenneske, leder, forælder og fagperson.
Hvis man ikke har opbygget nogle gode strategier til at regulere sit eget nervesystem, så kan man heller ikke give det videre til andre.
En situation som denne, hvor krig præger mediebilledet, dagsordenen, vores tanker og følelser, er også en invitation. En invitation til at være der for hinanden, yde empati og være til rådighed – for sine børn, sin familie, sin omgangskreds. Der er mange ting, vi ikke kan løse, og som vi ikke har indflydelse på i denne krise. Krigen er her, og det skal vi kunne håndtere. Forsøg derfor at fokusere på, hvad du reelt har indflydelse på i stedet for, hvad du har interesse i.
Når tankerne leder dig hen mod det, som du har interesse i, handler det om at komme i sync med virkeligheden og regulere følelserne. Alt dette kan du lære på det første år af NLP Practitioner-uddannelsen.