Hukommelse 3

Gerda Feldborg
7. november, 2018

Som en fortsættelse af hukommelse 1 og 2, beskriver jeg her i meget forkortet form, mekanismerne i den procedurale hukommelses måde at lagre især traumatiske begivenheder.

Vores erindringer er med til at definere, hvem vi er, som menneske. De er det fundament, der gør, at vi kan holde kursen som ”mig” og det kompas vi styrer efter, så vi hele tiden er i overensstemmelse med den identitet vi har. Erindringerne vi henter fra hukommelsen, har flere funktioner. Den er helt nødvendig for at kunne sikre os en fremtid, den udvælger selektivt de elementer fra fortiden, der gør, at vi ved hvad der virker og hvad der ikke virker, eller er skadeligt. Dvs den hukommelse vi kan komme i kontakt med nogle gange bevidst, nogle gange ubevidst (positive erindringer lægger sig også i den procedurale hukommelse). Denne hukommelse skaber en forbindelse mellem nutid og fremtid. De gode minder er vi vilde med – de dårlige får os til at undgå ting. Denne type erindringer kan vi snakke om og reflektere over. I modsætning til de almindelige erindringer – som forandrer sig over tid – har vi de traumatiske erindringer, som er upåvirket af livets gang – de er frosset fast og låste. Det skal siges at nogle gode erindringer også lægger sig låste i den procedurale hukommelse, nemlig fx dem som har at gøre med en hensigtsmæssig måde at indgå i relationer på. De traumatiske er imprints(indtryk) fra overvældende, dybe indtryk som er printet ind i personens hjerne, krop og psyke. Disse bliver stort set ikke opdateret eller tilført nye informationer. Traumatiske erindringer har en tendens til at dukke op pludseligt og fragmenteret – af stivnede sanseindtryk, såsom billeder, lyde, følelser, lugte, smage og kropsfornemmelser. Personen bliver grebet af samme reaktioner, som da begivenheden fandt sted. De vil ofte, hvis man forsøger at slippe dem, komme igen og igen som uhensigtsmæssige reaktioner. De er upåvirkelige af almindelig bearbejdning og vil plage personen, måske mere intenst og i nogle tilfælde brede sig til personens øvrige liv. Det er et mareridt uden ende. Denne type erindringer/traumer lægger sig i den procedurale hukommelse, også kaldet de implicitte erindringer. De forgår langt udenfor vores normal bevidsthed. De etablerer sig som en kombination af følelser og færdigheder – dvs. ting kroppen gør automatisk (fx trækker sig sammen= en procedure). Den følelsesmæssige implicitte del af erindringen fungerer som en form for bogmærke (el flag) mht. at udpege en bestemt prodedural erindring som indeholder data for overlevelse, social funktion, responser o.a. Følelser udløses af elementer i den aktuelle situation, som ligner følelser fra den tidligere oplevelse, der netop førte til dannelsen af en procedural erindring. Når den procedurale erindring fra et traume, også udviklingstraumer, bliver udløst, bliver v i holdt i et jerngreb, som vi ikke umiddelbart kan slippe ud af.

Procedural hukommelse falder i 3 kategorier:

Tillærte motoriske færdigheder/handlinger, der ligger i mønstre. Dvs. fx at kroppen trækker sig sammen, hver gang personen kommer i tæt kontakt med det modsatte køn
Reaktioner på nødsituationen (grundlæggende overlevelse, instinkt, nemlig flugt, kamp, stivnen. Disse spiller en afgørende rolle i traumer)
Organismens tendens til at tiltrække eller frastøde. Dvs. at trække sig væk, er oftest overlevelsesmekanismen ved traumer, sammen med stivnen, der også er en form for at trække sig væk.

Traumatiske, især de tidlige, erindringer lægger sig i alle 3 kategorier, bl.a. på grund af at det handler om det lille barns overlevelse i familien (flugt, kamp, stivnen). Kroppens tendens til frastødning, væk fra noget ubehageligt/farligt, samt at kroppen, i forbindelse med bestemte begivenheder, har lært sig at bestemt handlemønster.

Når vi i terapi skal have kontakt til og behandle disse traumer, er der selvsagt brug for at få kontakt til den procedurale hukommelse. Dette kan kun lade sig gøre ved at kontakte følelsen eller kropsfornemmelsen, og dette foregår inde i kroppen. Det kræver mere end almindelig samtaleterapi med sprog og brug af den logiske del af hjernen. Den moderne hjerneforskning har lagt grunden til at indenfor den neuroaffektive tilgang, kan vi få viden og redskaber til at komme i kontakt til den dybeste og mest ubevidste del af hukommelsen, nemlig den procedurale.

Dermed bliver vi som terapeuter i stand til at hjælpe med selv de allersværeste problematikker og traumer. Jeg gætter på det må være enhver terapeuts drøm. Det er i hvert fald min.

Note: Denne beskrivelse af den procedurale hukommelse, er som skrevet, forkortet temmelig meget af hensyn til pladsen og derfor er kun det allermest nødvendige beskrevet, for at give et lille indblik i hukommelsens fantastiske konstruktion.

Forandringsledelse og fremtidens ledelse

Forandringsledelse og Fremtidens Ledelse: I dette blogindlæg udforskes forandringsledelse og de udfordringer, der følger med at navigere forandringer i organisationer. Vi ser på, hvordan ledere kan agere som rollemodeller og skabe tryghed i forandringsprocessen ved at gå forrest med ro og balance. Forandringsledelse kræver en klar plan og forståelse for modstand, samt en kultur, hvor fejl og læring er en naturlig del af processen. Vi diskuterer også, hvordan NLP og coaching kan støtte ledere og medarbejdere gennem usikkerhed og modstand, samt hvordan bæredygtighed og ansvarlighed spiller en central rolle i fremtidens forandringsledelse.

læs mere

Ledelsesstile, selvledelse og uformel ledelse

Ledelsesstile, selvledelse og uformel ledelse: I dette blogindlæg dykker vi ned i balancen mellem autoritet, støtte og tillid i ledelse, og hvordan du som leder kan skabe et arbejdsmiljø, hvor både individuelle medarbejdere og teams trives og udvikler sig. Vi ser på vigtigheden af en autentisk ledelsesstil, hvor fejl ses som en læringsmulighed, og selvledelse og ansvar er en naturlig del af hverdagen. Gennem konkrete erfaringer og refleksioner bliver det tydeligt, hvordan tilpasning af ledelsesstilen til den enkelte medarbejder kan fremme både engagement og udvikling på arbejdspladsen.

læs mere

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?

Det kan være en svær og hård proces at erkende, at man har behov for hjælp fra en fagperson inden for det psykologiske felt. Ligeså svært kan det være at finde ud af forskellen på en psykolog og en psykoterapeut. Hvornår anvender man den ene frem for den anden? Og hvad er forskellen på det to? Læs mere herunder og forstå forskellen på en psykoterapeut og en psykolog.

læs mere

Forældres alkoholmisbrug har konsekvenser for børn gennem hele livet

læs mere

Sammenhængen mellem trivsel, motivation og præstation

I mange organisationer bliver trivsel, motivation og performance betragtet som adskilte størrelser – noget, der skal balanceres, måles og forbedres. Men måske er det mere frugtbart at se dem som dybt forbundne: når vi trives, præsterer vi bedre, og når vi føler os motiverede, bidrager vi med større nærvær og værdi. Denne sammenhæng har stor betydning for præstation. Hvor ydre pres kan give kortvarige resultater, skaber trivsel og motivation bæredygtige præstationer over tid. Virksomheder, der investerer i medarbejdernes trivsel gennem eksempelvis anerkendelse og medindflydelse, vil ofte opleve, at ansvarlighed og engagement vokser frem naturligt. Trivsel er derfor ikke blot velvære – men en strategisk nøgle til vedvarende succes.

læs mere

Coaching og Konflikthåndtering i arbejdslivet

Coaching og Konflikthåndtering i arbejdslivet: Konflikter er en del af livet – og af arbejdslivet, hvorfor coaching også naturligt finder en plads i den professionelle arena. Spørgsmålet er ikke, om vi støder på dem, men hvordan vi vælger at møde dem. For konflikter kan være frustrerende – men de kan også være afsæt for refleksion, forandring og fælles forståelse. De kan synliggøre blinde vinkler, afdække uforløste spændinger og minde os om, hvor forskelligt vi oplever verden. Derfor er konflikthåndtering ikke bare en kriseløsning, men et redskab til udvikling. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan coaching og værktøjer fra NLP kan styrke vores evne til at håndtere konflikter i arbejdslivet. Vi ser på, hvordan man skaber klarhed i kommunikationen, frisætter bundet energi og bygger bro på tværs af forskellighed.

læs mere

Konflikter som livsvilkår og udvikling

Konflikter som en del af livet, et livsvilkår og en mulighed for udvikling. Spørgsmålet er, hvordan vi kan bruge dem til at vokse. Konflikter er en uundgåelig del af livet, og selvom mange af dem løser sig selv, er det sjældent uden en vis frustration og misforståelser undervejs. Så hvad gør man, når konflikterne bliver fastlåste, og gamle mønstre begynder at gentage sig? Det er her konfliktmægling kommer ind i billedet. I stedet for at lade konflikterne vokse, kan en dygtig konfliktmægler hjælpe med at skabe ro, indsigt og nye løsninger, som gavner begge parter. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan vi kan se konflikter som en mulighed for udvikling – både på arbejdspladsen, i skoler og i vores personlige liv. Vi ser på, hvordan man kan bruge metoder som NLP til at forstå og håndtere konflikter på en mere konstruktiv måde. Vi kigger også på, hvordan vi kan hjælpe børn, især dem med særlige behov, med at håndtere konflikter på en måde, der giver dem værktøjer til at forstå deres egne følelser og behov. Konflikter er en chance for at skabe mere forståelse og bedre relationer.

læs mere

Konflikthåndtering: Hvordan NLP kan hjælpe os gennem uenigheder

Konflikthåndtering: Hvordan NLP Kan hjælpe os gennem uenigheder Konflikter er en uundgåelig del af vores liv, hvad enten det drejer sig om arbejdet, privatlivet eller samfundet. Men hvad forstår vi egentlig ved begrebet konflikt? En konflikt opstår, når mindst to parter ønsker at få del i det samme, eller når deres motiver trækker dem i forskellige retninger. Ofte er konflikter mere konkrete og specifikke, end de er abstrakte eller principielle. De kan være både enkle og komplekse, bevidste eller ubevidste, synlige eller skjulte. I de fleste konflikter er der både intentioner og adfærd involveret.

læs mere

Parforhold, forskelligheder og diagnoser

Parforhold, forskelligheder og diagnoser: I et sundt parforhold er forståelse og respekt for både sig selv og hinanden fundamentalt. Hos Dansk NLP Institut arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at alle gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har. Vi ser disse forudsætninger som de landkort, vi bærer med os, skabt af alle vores oplevelser gennem livet. Når vi bliver bevidste om disse landkort og accepterer alle dele af os selv, også dem vi måske ikke er stolte af, kan vi begynde at opbygge et sundt forhold til os selv og dermed til andre. Et sundt parforhold handler derfor ikke kun om at forstå og rumme den anden, men også om at forstå og rumme sig selv. Gennem denne forståelse kan vi bedre navigere i de udfordringer, vi møder sammen, og skabe et forhold, der er præget af åbenhed, nysgerrighed og støtte. Denne artikel dykker ned i, hvordan vi kan opbygge et sundt parforhold, hvad enten vi står overfor diagnoser, stress, tvivl eller udfordringer med selvværd, og hvordan vi kan bruge vores forskelligheder som en styrke i relationen.

læs mere

Hvad er en psykoterapeut: Alt om uddannelse, metoder og forskelle

Står du med spørgsmål om, hvad en psykoterapeut egentlig er, og hvordan de adskiller sig fra psykologer eller coaches? Eller overvejer du måske at søge hjælp til personlige udfordringer og vil sikre dig, at du vælger den rigtige fagperson? I denne artikel giver vi dig en dybdegående indsigt i psykoterapeutens rolle, uddannelse og arbejdsmetoder.

læs mere

Tilbage til oversigten