Hukommelse 2

Gerda Feldborg
7. oktober, 2018

Som afsluttende bemærkning i sidste blog om hukommelses eksplicitte del, er der stor forskel på den eksplicitte og den implicitte hukommelse. Her beskriver jeg – og lad det være sagt tydeligt – meget kort og forenklet – den implicitte hukommelse.

DEN IMPLICITTE HUKOMMELSE.

Samlet fremtræder denne hukommelse, trods sin 2-deling, som en samlet kollage af sansning, følelser og adfærd. De bygger begge på følelser, sansninger og procedurer (færdigheder), som kroppen automatisk gør. De ligger langt under det bevidste niveau. Og selv om de 2 typers funktionsmåde er forskellig, opleves det i praksis blandet sammen. Her vil vi for klarhedens skyld, se på hver del for sig.

Den implicitte hukommelse er delt i den følelsesmæssige erindring og den procedurale erindring.

DEN FØLELSESMÆSSIGE ERINDRING.

Den følelsesmæssige erindring har stor indvirkning på vores adfærd. Det følelsesmæssige (udviklingen af det limbiske område i hjernen) har vi til fælles med alle andre pattedyr. Vi mennesker har, som et særkende, oveni fået evnen til at bearbejde og regulere nogle af hukommelsens frembringelser med den logiske hjerne. Følelserne omfatter de basale følelser: glæde, frygt, vrede, afsky og overraskelse. Hvis vi inddrager nysgerrighed, begejstring, tilfredshed og triumf, beskriver det mere præcist definitionen af de basale følelser eller den følte fornemmelse.

Selve funktionen af den følelsesmæssige hukommelse er at kode, sætte flag ved væsentlige oplevelser og erfaringer, en slags bogmærke. Disse markeringer (følelser) udvælger bestemte procedurale (kropslige) erindringer. De er med til at markere temaer som organiserer vores adfærd. Kodningerne eller flagene har noget at gøre med vores overlevelse, vores sociale interaktioner i en given situation. Disse reaktioner er lynhurtige og automatiske (det ville tage for lang tid logisk at skulle regne ud om man skal kæmpe eller flygte fra den angribende løve). Disse følelsesmæssige erindringer opleves som fysiske fornemmelser i kroppen – hvor hver har sin egen signatur i kroppen – fx mærkes kærlighed som noget varmt, dejligt i næsten hele kroppen – depression som en kold nedlukning af kroppen. Følelsesmæssig hukommelse udløses af aspekter i en aktuel situation. De følelsesmæssige markeringer spiller en vigtig rolle i de sociale sammenhænge vi færdes i. Det har at gøre med signaler (udefra og indefra) til os selv, om hvad vi føler og har brug for og måske vigtigst, hvad den anden føler og har brug for. Dvs vi ”deler” hinandens følelser, som igen betyder vi kan agere og reagere hensigtsmæssigt i fællesskaber. Lige fra starten af livet grundlægges og udvikles det komplicerede system, som foregår langt under vores bevidste radar, der gør at vi kan være sociale. Så vores følelser på dette niveau sætter os i stand til at komme i forbindelse med det allerdybeste lag, nemlig

DEN PROCEDURALE ERINDRING.

Denne del har at gøre med motoriske tillærte handlinger (fx at cykle eller reagere med at værge for sig, når far slår), medfødte reaktioner (kæmp, flygt, stivne og forsvare sit territorie) samt en fundamental tilbøjelighed til at nærme sig noget eller undgå det. Dvs. vi ubevidst bliver tiltrukket af kilder til næring og vækst og frastødes noget fysisk farligt og giftigt. Det betyder at kroppen hh rækker ud efter og udvider sig eller trækker sig sammen. Dette forgår helt ned på celleplan. Simpelt sagt, er det de handleskabeloner alle dyr (inkl. mennesker) besidder. De er kompasset i livet, der hjælper os til at overleve bedst muligt. Selv om nogle af disse undertiden bliver uhensigtsmæssige, når vores livsbetingelser ændrer sig.

Desuden er det på dette niveau, at vores mere alvorlige og plagsomme traumer og chock installeres og ligeledes her, vi, som psykoterapeuter, med størst succes, kan hjælpe vores klient med at opløse dem og introducere en mulig forandring i den retning klienten ønsker. Dvs. at vi i terapien skal i kontakt,med de kropslige fornemmelser og reaktioner, hvis vi virkelig skal have alle aspekter af traumet behandlet. Her er den moderne forskning kommet med en indgangsvinkel til at tage kroppen med på en hensigtsmæssig måde. På en måde som giver adgang til den procedurale hukommelse så vi kan arbejde mere direkte og påvirke denne hukommelse til at være mere funktionel for klienten.

Det skulle ikke undre, hvis der kommer en blog om det også på et tidspunkt.

Du vil i næste blogindlæg om en måned kunne læse sidste del om hukommelse

Forandringsledelse og fremtidens ledelse

Forandringsledelse og Fremtidens Ledelse: I dette blogindlæg udforskes forandringsledelse og de udfordringer, der følger med at navigere forandringer i organisationer. Vi ser på, hvordan ledere kan agere som rollemodeller og skabe tryghed i forandringsprocessen ved at gå forrest med ro og balance. Forandringsledelse kræver en klar plan og forståelse for modstand, samt en kultur, hvor fejl og læring er en naturlig del af processen. Vi diskuterer også, hvordan NLP og coaching kan støtte ledere og medarbejdere gennem usikkerhed og modstand, samt hvordan bæredygtighed og ansvarlighed spiller en central rolle i fremtidens forandringsledelse.

læs mere

Ledelsesstile, selvledelse og uformel ledelse

Ledelsesstile, selvledelse og uformel ledelse: I dette blogindlæg dykker vi ned i balancen mellem autoritet, støtte og tillid i ledelse, og hvordan du som leder kan skabe et arbejdsmiljø, hvor både individuelle medarbejdere og teams trives og udvikler sig. Vi ser på vigtigheden af en autentisk ledelsesstil, hvor fejl ses som en læringsmulighed, og selvledelse og ansvar er en naturlig del af hverdagen. Gennem konkrete erfaringer og refleksioner bliver det tydeligt, hvordan tilpasning af ledelsesstilen til den enkelte medarbejder kan fremme både engagement og udvikling på arbejdspladsen.

læs mere

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?

Det kan være en svær og hård proces at erkende, at man har behov for hjælp fra en fagperson inden for det psykologiske felt. Ligeså svært kan det være at finde ud af forskellen på en psykolog og en psykoterapeut. Hvornår anvender man den ene frem for den anden? Og hvad er forskellen på det to? Læs mere herunder og forstå forskellen på en psykoterapeut og en psykolog.

læs mere

Forældres alkoholmisbrug har konsekvenser for børn gennem hele livet

læs mere

Sammenhængen mellem trivsel, motivation og præstation

I mange organisationer bliver trivsel, motivation og performance betragtet som adskilte størrelser – noget, der skal balanceres, måles og forbedres. Men måske er det mere frugtbart at se dem som dybt forbundne: når vi trives, præsterer vi bedre, og når vi føler os motiverede, bidrager vi med større nærvær og værdi. Denne sammenhæng har stor betydning for præstation. Hvor ydre pres kan give kortvarige resultater, skaber trivsel og motivation bæredygtige præstationer over tid. Virksomheder, der investerer i medarbejdernes trivsel gennem eksempelvis anerkendelse og medindflydelse, vil ofte opleve, at ansvarlighed og engagement vokser frem naturligt. Trivsel er derfor ikke blot velvære – men en strategisk nøgle til vedvarende succes.

læs mere

Coaching og Konflikthåndtering i arbejdslivet

Coaching og Konflikthåndtering i arbejdslivet: Konflikter er en del af livet – og af arbejdslivet, hvorfor coaching også naturligt finder en plads i den professionelle arena. Spørgsmålet er ikke, om vi støder på dem, men hvordan vi vælger at møde dem. For konflikter kan være frustrerende – men de kan også være afsæt for refleksion, forandring og fælles forståelse. De kan synliggøre blinde vinkler, afdække uforløste spændinger og minde os om, hvor forskelligt vi oplever verden. Derfor er konflikthåndtering ikke bare en kriseløsning, men et redskab til udvikling. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan coaching og værktøjer fra NLP kan styrke vores evne til at håndtere konflikter i arbejdslivet. Vi ser på, hvordan man skaber klarhed i kommunikationen, frisætter bundet energi og bygger bro på tværs af forskellighed.

læs mere

Konflikter som livsvilkår og udvikling

Konflikter som en del af livet, et livsvilkår og en mulighed for udvikling. Spørgsmålet er, hvordan vi kan bruge dem til at vokse. Konflikter er en uundgåelig del af livet, og selvom mange af dem løser sig selv, er det sjældent uden en vis frustration og misforståelser undervejs. Så hvad gør man, når konflikterne bliver fastlåste, og gamle mønstre begynder at gentage sig? Det er her konfliktmægling kommer ind i billedet. I stedet for at lade konflikterne vokse, kan en dygtig konfliktmægler hjælpe med at skabe ro, indsigt og nye løsninger, som gavner begge parter. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan vi kan se konflikter som en mulighed for udvikling – både på arbejdspladsen, i skoler og i vores personlige liv. Vi ser på, hvordan man kan bruge metoder som NLP til at forstå og håndtere konflikter på en mere konstruktiv måde. Vi kigger også på, hvordan vi kan hjælpe børn, især dem med særlige behov, med at håndtere konflikter på en måde, der giver dem værktøjer til at forstå deres egne følelser og behov. Konflikter er en chance for at skabe mere forståelse og bedre relationer.

læs mere

Konflikthåndtering: Hvordan NLP kan hjælpe os gennem uenigheder

Konflikthåndtering: Hvordan NLP Kan hjælpe os gennem uenigheder Konflikter er en uundgåelig del af vores liv, hvad enten det drejer sig om arbejdet, privatlivet eller samfundet. Men hvad forstår vi egentlig ved begrebet konflikt? En konflikt opstår, når mindst to parter ønsker at få del i det samme, eller når deres motiver trækker dem i forskellige retninger. Ofte er konflikter mere konkrete og specifikke, end de er abstrakte eller principielle. De kan være både enkle og komplekse, bevidste eller ubevidste, synlige eller skjulte. I de fleste konflikter er der både intentioner og adfærd involveret.

læs mere

Parforhold, forskelligheder og diagnoser

Parforhold, forskelligheder og diagnoser: I et sundt parforhold er forståelse og respekt for både sig selv og hinanden fundamentalt. Hos Dansk NLP Institut arbejder vi ud fra en grundlæggende tro på, at alle gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har. Vi ser disse forudsætninger som de landkort, vi bærer med os, skabt af alle vores oplevelser gennem livet. Når vi bliver bevidste om disse landkort og accepterer alle dele af os selv, også dem vi måske ikke er stolte af, kan vi begynde at opbygge et sundt forhold til os selv og dermed til andre. Et sundt parforhold handler derfor ikke kun om at forstå og rumme den anden, men også om at forstå og rumme sig selv. Gennem denne forståelse kan vi bedre navigere i de udfordringer, vi møder sammen, og skabe et forhold, der er præget af åbenhed, nysgerrighed og støtte. Denne artikel dykker ned i, hvordan vi kan opbygge et sundt parforhold, hvad enten vi står overfor diagnoser, stress, tvivl eller udfordringer med selvværd, og hvordan vi kan bruge vores forskelligheder som en styrke i relationen.

læs mere

Hvad er en psykoterapeut: Alt om uddannelse, metoder og forskelle

Står du med spørgsmål om, hvad en psykoterapeut egentlig er, og hvordan de adskiller sig fra psykologer eller coaches? Eller overvejer du måske at søge hjælp til personlige udfordringer og vil sikre dig, at du vælger den rigtige fagperson? I denne artikel giver vi dig en dybdegående indsigt i psykoterapeutens rolle, uddannelse og arbejdsmetoder.

læs mere

Tilbage til oversigten