Konflikter som livsvilkår og udvikling
- Annegrethe Williams
- 19. maj, 2025
Konflikter som en del af livet, et livsvilkår og en mulighed for udvikling. Spørgsmålet er, hvordan vi kan bruge dem til at vokse. Konflikter er en uundgåelig del af livet, og selvom mange af dem løser sig selv, er det sjældent uden en vis frustration og misforståelser undervejs. Så hvad gør man, når konflikterne bliver fastlåste, og gamle mønstre begynder at gentage sig? Det er her konfliktmægling kommer ind i billedet. I stedet for at lade konflikterne vokse, kan en dygtig konfliktmægler hjælpe med at skabe ro, indsigt og nye løsninger, som gavner begge parter.
I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan vi kan se konflikter som en mulighed for udvikling – både på arbejdspladsen, i skoler og i vores personlige liv. Vi ser på, hvordan man kan bruge metoder som NLP til at forstå og håndtere konflikter på en mere konstruktiv måde. Vi kigger også på, hvordan vi kan hjælpe børn, især dem med særlige behov, med at håndtere konflikter på en måde, der giver dem værktøjer til at forstå deres egne følelser og behov. Konflikter er en chance for at skabe mere forståelse og bedre relationer.
Konflikter som livsvilkår og muligheder for udvikling
Konfliktmæglingens nødvendighed og potentiale
Hvad er dine tanker om konfliktmægling som en metode til at løse konflikter?
Der er jo mange konflikter, der i virkeligheden løser sig selv uden nogen form for indgriben. Spørgsmålet er bare, hvad det efterlader, når man ubevidst er i konflikter, ubevidst løser dem på sin egen måde og ubevidst kommer videre. Derfor er konfliktmægling central, fordi en uvildig tredjepart kan skabe ro i processen samt sikre en struktur og en proces, der giver anledning til både indsigt, erkendelse og nye handlemuligheder.
Den fastlåsthed, som parterne kan opleve – hvor irritation, afstand eller manglende forståelse opstår – kan føre til, at gamle mønstre gentager sig og man bliver mere og mere irriteret og lukket i forhold til hinanden. Konfliktmægling kan åbne op for nye perspektiver, hvilket skaber værdi for begge parter.
At acceptere konflikten som en del af livet
Ligesom for alle mennesker er konflikter et livsvilkår. Vi kan ikke undgå dem, men vi kan lære at håndtere dem. At opfatte konflikter som noget ubehageligt, der skal undgås, er en fejltagelse. Konflikter er kommet for at blive – det afgørende er, hvordan vi håndterer dem.
Min personlige rejse med konflikthåndtering
Jeg stiftede for første gang bekendtskab med konflikthåndtering for mange år siden, da jeg underviste på en erhvervsskole i faget “konflikthåndtering”. Det lærte jeg meget af, men i starten videreformidledede jeg blot undervisningen, som jeg selv havde modtaget. Selvom jeg underviste i det, var jeg faktisk selv konfliktsky på det tidspunkt, hvilket jo er lidt pinligt i virkeligheden. Det var først senere, da jeg dykkede dybere ned i menneskets psykologi og dynamikker, at jeg forstod, hvor lidt jeg egentlig vidste dengang. Jo mere viden og erfaring jeg har fået, jo mere kompetent er jeg blevet til at forstå og håndtere konflikter.
Det vigtigste, jeg har lært, er, hvor værdifuldt det er at have værktøjer til konflikthåndtering – og hvor vigtigt det er at udbrede den viden. Hvis flere mennesker fik indsigt i de psykologiske mekanismer bag konflikter, kunne vi skabe en mere fredelig verden.
Kompetencer, metoder og børneperspektiver i konflikthåndtering
Hvad gør en konfliktmægler effektiv?
Hvad er de vigtigste færdigheder, en konfliktmægler skal have for at være effektiv?
En dygtig konfliktmægler skal have selvindsigt, selverkendelse og rummelighed – både overfor sig selv og over for parterne i konflikten. Det er også afgørende at være upartisk og kunne bevare roen, selv hvis en af parterne reagerer følelsesmæssigt stærkt. En god konfliktmægler bringer ikke sine egne følelser ind i processen, men faciliterer processen for den fælles refleksion og valg af løsninger. .
Metoder og teknikker i praksis
Jeg bruger blandt andet “visual squash” eller “intern konflikt integration” – et grundlæggende værktøj i NLP til at arbejde med dilemmaer. Denne metode er også relevant, når vi arbejder med ydre konflikter. Når jeg arbejder med børn og unge, er det vigtigt at møde dem, hvor de er, tale deres sprog og forstå hvad det vil sige at være barn, og hvad det vil sige at være ung. Jeg bruger kalibrering (et NLP-værktøj) til at observere børnenes reaktioner og korrigere min adfærd, så jeg kan stille de rette spørgsmål og hjælpe dem med at sætte ord på det, de hver især ønsker at opnå. Det handler om at skabe refleksion og åbne op for nye perspektiver.
Arbejdet med børn i konflikt
Hvordan kan konfliktmægling hjælpe børn i konfliktfyldte situationer?
Konfliktmægling kan være en stor hjælp for børn – særligt hvis mægleren er veluddannet og har en solid forståelse af børns psykologi. Gennem enkle spørgsmål kan man hjælpe børn med at sætte ord på deres følelser og forstå deres egne behov. For eksempel:
Når du gør sådan, og den anden bliver ked af det, hvad er det så, du i virkeligheden ønsker?
- Hvad har du brug for i denne situation? og hvad vil du opnå med dette?
- Når den anden reagerer sådan, hvad betyder det for dig?
Ofte viser det sig, at børn i konflikt faktisk ønsker det samme – de har bare forskellige måder at udtrykke det på. Når børn lærer disse teknikker tidligt, får de værdifulde redskaber, som de kan tage med sig videre i livet. Det er vigtigt, at voksne – lærere, pædagoger og socialrådgivere – forstår og anvender konflikthåndtering bevidst. Børn lærer af voksne, og derfor er det afgørende, at de voksne selv har bearbejdet deres egne mønstre og reaktionsmåder, så de kan være gode rollemodeller.
Særlige hensyn til børn med særlige behov
Hvordan tilpasser du konflikthåndtering til børn med særlige behov?
Tilgangen er grundlæggende den samme, men tilpasses barnets individuelle behov. Nogle børn har brug for en mere struktureret tilgang, hvor man adskiller parterne og arbejder med konkrete adfærdsændringer. Andre har brug for hjælp til at oversætte deres følelser – for eksempel hvis et barn siger: “Du er dum”, kan man hjælpe barnet med at formulere: “Jeg føler mig overset” eller “Jeg blev ked af det, da du gjorde sådan”. Da børn ikke er så begrebsbevidste, er det også vigtigt at benytte det sprog de selv bruger for at hjælpe dem med at se og forstå perspektiver. Børn med særlige behov har ofte brug for tydelig kommunikation og en tryg ramme, hvor de kan udtrykke sig uden frygt for at blive misforstået.
Refleksiv konfliktmægling som proces
Refleksiv konfliktmægling handler om at stille simple spørgsmål, på baggrund af grund værktøjet visuel squash – intern konflikt integration, der skaber indsigt og erkendelse hos parterne. Processen er struktureret, så begge parter får plads til at udtrykke sig uden afbrydelse fra den anden. Dette skaber mulighed for refleksion og en dybere forståelse af situationen.
Uddannelse, praksis og professionelle udfordringer
Kursernes værdi og begrænsning
Hvordan vurderer du effekten af konflikthåndteringskurser, især inden for psykiatri og pædagogik?
Jeg har ikke lavet systematiske effektmålinger, men baseret på min erfaring både med kurser og uddannelse er et konflikthåndteringskursus meget bedre end ingenting. På et konflikthåndteringskursus får deltagerne vigtige indsigter og værktøjer. Dog viser forskning, at meget af det, man lærer på et kursus, hurtigt glemmes, hvis det ikke trænes løbende og holdes ved lige. Derfor er det vigtigt, at konflikthåndtering ikke kun læres som teori, men også implementeres i hverdagen gennem gentagen praksis og supervision. Når man anvender værktøjerne i sin daglige kommunikation, kan de blive en naturlig del af daglig praksis.
Rammer og ressourcer i pædagogiske miljøer
Hvad er de største udfordringer ved konflikthåndtering i skoler og pædagogiske miljøer?
De største udfordringer er tid og ressourcer. Lærere og pædagoger har mange opgaver, og det kan være svært at finde tid og ro til at arbejde grundigt med konflikter. Derudover mangler mange fagfolk de nødvendige værktøjer til at håndtere konflikter effektivt. Mange pædagoger og lærere fortæller, at de føler sig magtesløse i visse konfliktsituationer, fordi de mangler konkrete redskaber. Derfor er det vigtigt at give dem den nødvendige viden og træning, så de på en effektiv måde kan hjælpe sig selv og børnene bedst muligt.
Fra teori til praksis – reel læring
Hvordan ser du på forholdet mellem teoretisk viden om konflikt og praktisk anvendelse i konflikthåndtering?
Der er stor forskel på at have teoretisk viden og at kunne anvende den i praksis. At kende teorien er ikke nok – det er nødvendigt at træne færdighederne og anvende dem aktivt. Når teoretisk viden kombineres med praktisk erfaring, skabes reel kompetence. Den vigtigste læring sker, når man afprøver værktøjerne i virkelige situationer og på egen krop mærker, hvordan værktøjerne virker i praksis. Værktøjerne kan ikke stå alene der er også brug for den personlige indsigt, erkendelse og udvikling, så man også kan hvile helt rolig i rollen som konfliktmægler