Kommunikation: Hvorfor reagerer vi forskelligt?
- Annegrethe Williams
- 25. september, 2022
Kommunikation er meget mere end bare det sagte ord. Faktisk kommunikerer vi hele tiden, og langt det meste sker ubevidst. Når vi modtager kommunikation, opfatter vi den vidt forskelligt, og responsen kan derfor være helt modsat den forventede. Ved at være nysgerrig og bevidst om sin egen kommunikation kan vi forandre den og opnå den ønskede respons hos modtageren.
Hvad er kommunikation?
Hvad er kommunikation egentlig i bund og grund? Helt konkret handler kommunikation om, at afsenderen udtrykker noget, som bliver filtreret hos modtageren, som så udtrykker noget retur. Reaktionen på den sagte kan være forskellig fra person til person, fordi vi opfatter individuelt. Vi ser noget, vi hører noget, vi mærker noget, og vi siger noget til os selv. Alt dette bunder i, hvad vi kommer fra, hvad vi har oplevet, og hvad vores krop husker.
Kommunikation er mange ting og meget mere, end de fleste antager. Og selvom vi tror, vi ikke kommunikerer noget, så kommunikerer vi faktisk alligevel. Vi gør det nemlig ikke kun med vores ord, men også med vores tone og vores krop.
Fordi vi er forskellige, kan reaktionerne på kommunikation betyde hvad som helst. Derfor er det nyttigt at være nysgerrig på kommunikationens egentlige betydning: Når du siger det, du gør. Når du gør det, du gør. Når du ser ud, som du gør. Hvad betyder det så? Det nemmeste – som vi oftest også gør – er at tolke ud fra vores eget perspektiv. Når vi tolker, kan vi let blive fornærmede, kede af det eller sætte en masse tanker i gang.
Kommunikation tolkes forskelligt hos hvert individ
Vi opfatter kommunikation forskelligt, fordi vi gennem hele livet har modtaget en masse sanseindtryk, som gør os til de unikke mennesker, vi er i dag. Det betyder også, at vi meget tidligt lærer nogle værdier, som typisk kommer fra dem, der opdrager os: Hvad du må, og hvad du ikke må. Hvad gør du, og hvad gør du ikke. Hvad er vigtigt, og hvad er ikke vigtigt. Det er vidt forskelligt fra alle familier og opdragsholdere.
Et barn, der er i en skilsmissefamilie, vil for eksempel opleve, at der er nogle regler hos mor, og der er nogle regler hos far. Det fortæller noget om, hvilke regler mor og far hver især har. Dette tager barnet med sig videre resten af livet.
Det samme sker med vores overbevisninger – det, vi har lært at tro på. Er jeg elsket? Bliver jeg anerkendt? Bidrager jeg aktivt og positivt til livet? Er jeg en fejl eller en, som ikke burde være født? Der er kæmpe forskel på, hvad overbevisningerne er, og de er ikke sagt med ord. Mange af dem er sagt med kropssproget af dem, der er sammen med barnet, som giver nogle stemninger. Disse stemninger giver barnet en fornemmelse, der netop danner grundlag for konklusioner. Som sagt: Kommunikation er både ord, tone og krop.
Vi reagerer ubevidst på den kommunikation, vi modtager
Når vi udsættes for kommunikation i form af kropssprog, foregår det ubevidst, men vi lægger alligevel mærke til det. 90 pct. af kommunikationen foregår ubevidst, og derfor kan vi sagtens få en reaktion på noget, der bliver sagt, hvor det faktisk er afsenderens kropssprog, vi reagerer på.
Som menneskelige skabninger er vi skabt til at overleve, så derfor kan det ikke nytte noget, at vi skal reflektere over en helt masse. Noget af det skal vi bare mærke og sanse for at kunne reagere. Hvis der er fare på færde, skal vi kunne flytte os hurtigt. Vi er gearet til at overleve.
Når vi kommunikerer noget på den måde, som vi selv opfatter det, så kan vi være stensikre på, at modtageren vil opfatte det på en anden måde – fordi de er kodet på en anderledes måde, end vi er. Nogle af os reagerer meget på synet; hvordan noget eller nogen ser ud. Andre reagerer mere på lyde eller på en kropsfornemmelse, hvor det er stemning, som modtageren tolker og reagerer på.
Et menneske, der reagerer meget på kropsfornemmelsen, har allerede nogle overlevelsesmekanismer i gang, hvis personen føler, at den anden er fraværende, sur eller vred. Så sætter kroppen ind og gør klar til kamp, flugt eller stagnation for at overleve. Men det er typisk ikke noget, vi selv ved noget om. Når vi er korte på aftrækkeren, er det faktisk også denne overlevelsesmekanisme, der aktiveres: “Nu skal du ikke komme for tæt på” eller “nu skal du ikke komme for godt i gang”.
Forandr din kommunikation og opnå den ønskede respons
Eftersom megen kommunikation sker ubevidst, og mange reaktioner ligger i kroppens mønstre, tænker du måske, hvordan du så bevidst kan forandre din kommunikation for at opnå en anden reaktion hos modtageren.
Det kan du ved at blive klar over mekanismerne. Hvad betyder det, du siger? Hvad betyder det, du gør? Først skal du lære at blive klar over dine egne reaktioner: Hvorfor bliver jeg sur, og hvordan sker det? Når jeg synes, en person er en idiot, hvordan bar jeg med så ad med det? Alt er neutralt, før vi bevidst tillægger det en betydning.
Det er et rigtig godt redskab at være bevidst om dit eget kropssprog og den måde, du udtrykker noget på. Et andet redskab er at være opmærksom på, hvilken feedback modtageren giver dig. Hvilket udtryk har personen i øjnene? Hvad sker der med kroppen? Sker der noget i tonen?
Vi kan afkode rigtig meget i de her mikro-kommunikationer, men det er typisk noget, de fleste ikke skænker en tanke, fordi de faktisk ikke ved, at de er der. Så snart vi bliver bevidste omkring mikro-kommunikationerne, kan vi begynde at lægge mærke til feedbacken og forfine vores kommunikation. Dermed kan vi gå ind og finde ud af, hvis vi er gået for hårdt frem eller ikke har været tydelige nok. Det er der, vi kan tage ansvar for kommunikationen.
I al kommunikation er det her et faktum. Vi kan lige så godt lære det her, så vi får de bedste relationer. Den mest optimale og korrekte kommunikation. Evnen til at afkode og forstå hinanden. Egenskaberne til at løse konflikter. Så når du lærer NLP og måder at kommunikere på, kan du bruge det overalt, fordi det er alment, og fordi kommunikation foregår hele tiden og overalt.