Specifikke symptomer på angstanfald og angst
- Annegrethe Williams
- 15. juli, 2024
Hvad er et angstanfald, og hvordan adskiller det sig fra almindelig angst?
Hvad er angst? Angst er en grundfølelse og en overlevelsesmekanisme. Vi er født med den, fordi vi er født til at overleve – men det er også en diagnose. I diagnosesystemet ICD-10, nu snart ICD-11, er der forskellige underafdelinger af angst. Når man skal diagnosticere hvilken form for angst, der kan være tale om, gøres det ud fra nogle præ-definerede kategoriseringer som en psykiater. Hos Dansk NLP Institut arbejder vi med angst ud fra fokus på ressourcer frem for fokus på fejl.
I psykoterapi med NLP som metode arbejder vi ikke med behandling ud fra diagnosticerings kriterier. Det gør vi heller ikke med angst eller stress. På den måde bliver hele mennesket proppet i en kasse af ‘angst’. En diagnose kan hjælpe med at skabe egenforståelse, men den gør ikke en rask. Der, hvor vi som psykoterapeuter hjælper, er når vi begynder at arbejde med forståelsen af os selv, får indblik i egne ressourcer og hiver dem frem og ud i lyset. Det handler om at tale med det hele menneske og finde ud af hvilke ressourcer der ligger gemt, som kan støtte personen i at skabe det liv, der drømmes om.
Slave af min uro
Jeg havde på et tidspunkt en klient der kom og sagde til mig “jeg er slave af min uro”, klienten fortsatte og sagde “jeg er generelt ængstelig hele tiden, hver dag”. Det er noget man skal bruge mange kræfter på, man kan blive meget træt og kan næsten ikke få lavet andet end at være ængstelig.
Mit bidrag som psykoterapeut er her at hjælpe klienten med at få konkretiseret hvad det er han godt kunne tænke sig i stedet for uro og erkende hvad der kan ligge til grund for uroen. Opgaven er at finde frem til hvordan de historier, oplevelser og omstændigheder har påvirket klienten og hvordan disse tidligere påvirkninger har betydning og konsekvenser for klienten i dag.
I denne sammenhæng anvendte jeg min evne til kontakt og tillid sammen med NLP metoden ‘healing af indre barn’, en smuk proces, der tager udgangspunkt i at skabe det vi kalder ‘trygheds tanker’ – inden vi går i gang med det bagudrettede arbejde. Klienten bliver guidet til en rolig, næsten meditativ tilstand, foranstaltet af sproglig guidning heraf bevidst brug af min stemme. Klienten udtrykker efterfølgende “roen bor i mig” – med den oplevelse og spontane udtalelse er der sket et overbevisningsskifte og oplevelse på et dybere sansebaseret plan. Klienten beskriver, at det er en ny og behagelig følelse og siger samtidig at roen gerne må være der, at den er velkommen!
Ressourcerne frem i lyset
Dette er et eksempel på at fremhæve ressourcer – i dette tilfælde “ro” som klienten besidder, og at lade roen fylde – lade roen komme frem forrest på scenen og lade angsten tage en birolle. Uroen må stadig gerne være de, for den tjener et formål for uden angsten ville vores evne til at overleve forsvinde – den skal bare ikke fylde det hele.
En proces som denne skaber sansebaseret forandring og ikke kun kognitiv forandring. Det er vigtigt at forandring sker på begge niveauer og på den måde skaber en vedvarende forandring også på den lange bane. Man kan ikke sige til nogen, der oplever angst, at de blot skal tænke på noget andet, det virker ikke – slet ikke hvis man heller ikke har et alternativ! Erfaringer med at opleve en anderledes tilstand end den man er låst fast i, skaber bevægelse og mulighed for at mærke og opleve at tingene faktisk kan være anderledes. Når det sansebaserede kommer med i form af nye billeder, lyde og kropsfornemmelse, bliver det sansebaserede ankret i vores hjerne og på den måde bliver der skabt grundlag for vedvarende forandringer.
Hvordan adskiller angst sig fra sorg og stress?
Både angst, sorg og vrede er grundfølelser – glæde er også en grundfølelse. Stress er et fænomen. Når man oplever stress kan det afføde nogle reaktioner hvor man kommer helt ud af nuet og i stedet bliver overdrevet fokuseret på fremtiden og alle de ting man potentielt ikke kan nå i mål med. Angst er også en diagnose, sorg er ikke en diagnose, men kompliceret sorg kan gå hen og blive en diagnose og har typisk noget at gøre med at man har haft nogle tidlige barndomstraumer. Det er det, der gør, at man, når man oplever en afvisning eller et svigt, får genaktiveret gammelt materiale, der ligger gemt i vores nervesystem (hjerne) fra vi var helt små.
Der er en mening med at materialet bliver genaktiveret, sorgen har nemlig en helende funktion, den skal være med at hele det traume eller tab der har været, får den heling ikke plads hænger man fast i tabet – og dermed tilstanden.
Følelser, også store følelser, er en del af livet
Det er en del af livet at sørge, at kunne få lov til at have mulighed for at være med det, der er. Det er ikke noget der skal sygeliggøres, det er en naturlig proces og en psykisk tilstand, der har sin plads. Når vi er i sorg, kan vi ikke arbejde, ligesom når vi går ned med stress eller mister en kær.
Så sorg er vigtigt, bearbejdning er vigtigt. Når en flok elefanter mister et medlem af flokken, står elefanterne i en nedtrykt position sammen med den, der er gået bort, det er en naturlig del af livet at miste og sørge.Vi kommer alle til at miste, så det handler ikke om at undgå at miste, men som tænkende mennesker: Få viden og sunde strategier til at forstå og håndtere tab og sorg. Sorgen behøver vi ikke være bange for, når vi forstår sorgen og kan håndtere den og måske som psykoterapeut hjælpe andre med at håndtere sorgen, når sorgen tynger i en grad, der forringer vores livskvalitet.
To-spors-modellen
Som NLP Psykoterapeut arbejder jeg med to-spors-modellen, når jeg arbejder med sorg. To-spors-modellen handler om at både kunne være i sorgen og være ked af det, og så også kunne flytte fokus og opleve at himlen er blå, at der er træer med blade på og at solen kommer frem. På den måde kan vi, med god samvittighed, gå ind og ud af sorgen og bearbejde den i bidder. Det er vigtigt at få afmystificeret sorgen eller angsten. En måde at gøre det på, er at tilegne sig viden omkring de forskellige tilstande og erfare gennem afprøvninger at vi mennesker har indflydelse på vores egne tanker, følelser og adfærd fremfor at tro på at vores tanker, følelser og adfærd er noget der automatiske sker for os!
Hvad er forskellen på et panikanfald og et angstanfald?
Et angstanfald er noget som kan opstå på baggrund af påvirkninger af vores syn, vores hørelse og vores fornemmelse eller på baggrund af tanker. Der kommer typisk en fysisk reaktion, når vi snakker om et angstanfald – det kan være hjertebanken, åndenød, rysten osv. I meget sjældne tilfælde kan man besvime af angstanfald som resultat af hyperventilation – også disse reaktioner er relateret til overlevelses reaktionsmønstre. Vores Amygdala er en hjernedel der er en del af vores limbiske system og som er ansvarlig for at aktivere vores frygt og forsvarsreaktioner, der er aktiveret når vi mærker fysiske reaktioner som nævnt ovenfor. Man kan kalde vores Amygdala for vores neurologiske alarmberedskab. Når den del af hjernen vurderer, at der er fare på færde, selvom det ikke nødvendigvis er en reel fare, men blot at vores nervesystem registrerer det som fare, så kan det aktivere fysiske reaktioner.
Et angstanfald kan komme snigende og kan peake som på en opadgående kurve. Et panikanfald derimod er noget der kan komme mere impulsivt og pludseligt, hvor man oplever en intens følelse af fare og kan tro man skal dø.
Panikanfald
Et panikanfald kan komme som en del af et angstanfald, der varer over noget tid. Det kan også stå alene efter en pludselig hændelse, hvor noget uventet er sket. Når man oplever et panikanfald, er det ikke den rationelle del af hjernen, der styrer, men det er det, der er brug for, så man ikke handler i vildrede. Alle symptomer på angst kan være enormt ubehagelige at opleve, da specifikke symptomer på angstanfald kan være åndedrætsbesvær, hjertebanken, rysten i kroppen, angst spændinger i ens hals eller stik i hjertet – faktisk at hele nervesystemet går i gang, hvilket er aldeles ubehageligt at opleve. Et andet tegn på angst er, at man også kan opleve at hele systemet stivner. Det er kroppens måde at sørge for at vi overlever på når vi fx stivner, det er et eksempel på vores kæmp eller flygt system der bliver aktiveret og kan sammenlignes med når et dyr spiller død for at overleve.
Angst – og panikanfald om natten
Angstanfald om natten opstår oftest før REM-fasen af vores søvn, hvilket er der, vi kommer i vores dybe søvn. Angstanfald i søvne kan opleves særdeles ubehagelige fordi vi ikke har nogen advarsel om at de kommer. Ved at forstå hvad der skaber angst og indre uro, kan vi skabe nogle gode og nye vaner for os selv, der kan hjælpe os med at signalere til kroppen at den godt kan slappe af, og at det er trygt at falde i søvn.
Hvor længe varer et angstanfald?
Angstanfald kan være af forskellige længder – det er mig ikke bekendt at der er lavet målinger på hvor lang tid et angstanfald varer, de kan både være korte og lange. Det er også en svær ting at måle, da den, der oplever angsten, skulle kunne monitorere sig selv og registrere når det begynder, hvilket taler imod det som et angstanfald gør ved kroppen, nemlig at centrere al fokus på det, der opleves farligt. Derudover, er det også noget der, som nævnt tidligere, kan udvikle sig og peake. Det kan derfor være svært at identificere hvornår det startede, før at det har ‘peaket’. Efter-reaktionerne kan dog sidde i kroppen nogle gange hele dagen efter et angstanfald.
Hvad kan man så gøre for at lette symptomerne på et angstanfald?
Hvad gør man ved angstanfald? Selv om man kan døje med angst, er det ikke alle, der oplever angstanfald. Nogle kan ‘blot’ mærke symptomer på angst og uro selvom de ‘har’ angst. Nogle kan have oplevet kun ét angstanfald i løbet af et liv, andre oplever det jævnligt og andre er decideret invaliderede af det, hvor ængsteligheden er mere eller mindre permanent. Ved en sådan form for angst ville man være generelt nervøst anlagt, eller det som man i daglig tale ville beskrive som et ‘nervevrag’.
Ro og angst
På den anden side af angst ligger ro. Man kan godt som menneske have en følelse af, at man generelt er mere ængstelig end rolig. Har man haft en tryg og rolig opvækst lige fra man lå inde i ens mors mave, til man kommer ud, og at der, dér har været ro og nærvær, så vil morens rolige nervesystem smitte af på barnets nervesystem. Men har der været komplikationer under fødslen eller graviditeten, og kommer barnet ud til en verden der er uforudsigelig med en mor og måske også en far der har ængstelige tendenser, så lærer barnet gennem interaktionen, at det er sådan, man er i verden.
Det er derfor det er så vigtigt at finde måder at omgås med børn på som er mere rolige – for vi smitter af på dem. Det er automatisk sådan at der skal en ydrestyring til at skabe en indre styring. Med det menes der, at det lille barn ikke selvstændigt kan finde roen i sig selv, det har brug for omsorgspersonens ro udefra, hvilket med tiden bliver en integreret del af barnet. Er man en ængstelig mor, vil ens barn også have den ængstelighed til at løbe i nervesystemet.
Læs mere om håndtering af angstanfald her
Forståelse og regulering af uro og angst niveauer i miljøer
Det første man kan gøre er at blive klogere og lære noget om angst for at kunne regulere det i forskellige miljøer. Nu om dage er angst en psykisk sygdom, og noget, der betegnes som en diagnose og som noget man ‘døjer med’, men jeg synes det er en god idé at betragte angst som en ressource. Angst er en overlevelsesmekanisme og dermed en vigtig ressource. Betragter vi angsten som en ressource, bliver vi i stand til at opleve den som noget værdifuldt og noget vi kan være stolte over at være i besiddelse af.
Vi kan starte med at anerkende, hvad det egentlig er angsten er skabt til – nemlig at hjælpe os med at overleve. Når vi tænker på det, er vi i stand til at møde voksne og børn, der døjer med angst med et åbent sind. I en terapeutisk samtale handler det om at kunne møde mennesker der, hvor de er, og hjælpe dem med indsigt og erkende hvordan livet ville være uden angst – ja paradoksalt nok ville vi nok være døde. Når vi arbejder på denne måde, er det med til at ‘reframe’ vores udsyn, hvor vi flytter fokus fra at være problemorienteret til ressourceorienteret.
Hvad gør det ved klienten at lave en reframing?
Det giver klienten muligheden for at kunne betragte tingene på nye måder, at kunne se det fra nye vinkler og værdsætte værdien i at have angst, at kunne se vigtigheden i det. Hvis det blot anses som værende en diagnose, forbliver det noget ubehageligt, som kun bliver mere ubehageligt i takt med at det dyrkes. Vi kan i stedet takke den angste del for at være der og gøre opmærksom på sig selv, for uden den ville vi dø. Det er vigtigt for os at have kamp, flugt og stagnation mekanismer i sig, og at kunne tilgå dem med et ressourcefokus og forstå at de der der for at hjælpe – det videre terapeutiske arbejde med NLP handler om at afdække strategier og på den baggrund skabe nye strategier til at håndtere angsten i form af tanker, følelser og adfærd, der beroliger vores nervesystem (hjerne) og skabe sundere livskvalitet.
Læs mere om NLP’s syn på social angst her
Hvordan påvirker angst mennesker på en arbejdsplads og hvad kan man gøre for at håndtere det som leder?
Der er ingen af os, der bærer et skilt på ryggen, hvor der står ‘angst’ – men noget vi alle har. Det er en grundfølelse i os alle sammen, der er til for at sikre vores overlevelse. Bare det at vide det, som leder, kollega og medmenneske giver os muligheden for at møde angsten på arbejdet, et mere ærligt sted. Søren Kierkegaard, vores filosof inden for den eksistentielle tankegang, går ind og benævner angst som et vilkår af at være i verden. Ligesom døden, at vi alle skal dø, og meningsløsheden vi mennesker ønsker at få skabt en mening med. Vi kan også være bange for friheden, for hvad sker der, hvis jeg træffer et forkert valg – et fænomen, der kan få mennesker til at virke passive og handlingslammede. Når vi står som leder eller kollega og ser et medmenneske løbe ud på toilettet med et angstanfald, kan vi være bange for at handle på en forkert måde, for tænk nu hvis det jeg vælger at gøre kan gøre det hele meget værre. At det sker kan også aktivere vores egen frygt for at oplever angstanfald og virke “svag” det i sig selv er flovt og skamfuldt. Tanker som “hvad nu hvis jeg ikke kan håndtere det, hvad sker der så?” så mister jeg mit arbejde, og dermed samhørigheden. At kaste lys over skammen er med til at eliminere skammen, at neutralisere at det er menneskeligt at opleve angst, er med til at gøre os alle sammen menneskelige i øjenhøjde og i samme båd, når alt kommer til alt.
Vores følelser er ressourcer
Frygt er som angst en ressourcer, der hjælper os med at overleve, med den vinkel kan vi med ro håndtere frygt, forblive i øjenhøjde med hinanden og rumme den erfaring vi har med os selv til at møde andre i det, de døjer med. Den ro og stolthed, det giver, er med til at skabe en større accept, samt evne til at genkende det hos vores medmennesker.
Det samme gælder med forståelsen af stress. Stress er en ressourcer for uden stress kom vi ingen vegne – langvarig og ubearbejdet stress er til gengæld skadelig. Forestil dig ikke at have stress i livet – så ville du ikke rykke dig nogen steder. Stress kan være sundt når det er kortvarigt stress, det er det der får os ud af starthullet og får os i gang. Der hvor stress er usundt er når det er langvarig stress og det går ind og påvirker dagligdagen som fx ens søvn, koncentrationsevne mv. – den form for stress kan føre til både angst og depression.
Når jeg møder en med angst, er jeg derfor interesseret i at finde ud af hvad der har været sket forud for det, hvornår tilstanden oplevedes første gang, og i hvilken form det blev oplevet. Nogle har oplevet det allerede som børn, andre har først oplevet det sent i voksenlivet – den information giver os som terapeuter muligheden for at spørge ind til omstændighederne på de givne nedslags tidspunkter.
Når vi som samfund og som individer begynder at se angst med et åbent sind, kan vi skabe rum for at møde hinanden med accept og medfølelse. Deri ligger muligheden for vækst og forvandling, både på det personlige plan og på arbejdspladsen. Angst behøver ikke at definere os; den kan være en vej til dybere selvindsigt og til en større forståelse af vores medmennesker.
Ved at anerkende og respektere angstens tilstedeværelse kan vi lære at integrere den som en del af vores menneskelige erfaring og finde vejen til en mere balanceret tilværelse, hvor vi ikke lader os styre af frygt, men i stedet lader den guide os mod større selvforståelse og empowerment.