Du kan søge ind uddannelsen til psykoterapeut gennem enten kvote 1, kvote 2 eller kvote 3.
Du kan læse mere om optagelseskrav til psykoterapeut uddannelsen her. Optagelseskrav findes på side 10 i studiebeskrivelsen
Psykoterapi uddannelsen udgør tilsammen 110 undervisningsdage og 954 træningstimer +selvstudie og opgaveskrivning, fordelt over 4 år.
På 1. år har du 5 moduler af 5 dages varighed. Modulerne ligger altid fra onsdag til søndag fra kl. 9.30 til 16.15.
Man tilmelder sig for et år af gangen
Der er indlagt fleksibilitet i uddannelsen og man tilmelder sig for et år af gangen.
Er man forhindret i at deltage én eller flere dage, er det muligt at deltage på en gæsteplads på et andet hold i København eller Aarhus.
Holdundervisning
Undervisningen vil først og fremmest foregå som holdundervisning, hvor underviseren er ansvarlig for personlige processer og teoretiske oplæg. Der vil indgå øvelser, som giver praktisk erfaring med terapeutrollen under direkte supervision og skiftevis arbejdes der med personlige temaer og teoretisk forståelse af disse.
Udover holdundervisningen skal du som studerende være del af en procesgruppe. Disse grupper danner grobund for sparring om både teoretiske og personlige temaer. Procesgrupperne mødes mellem modulerne og det er op til gruppen, hvor dette finder sted.
Vores uddannelse er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.
Det tager 4 år at blive psykoterapeut, også hos Dansk NLP Institut i København. For at blive optaget på studiet skal du være fyldt 25 år og have erfaring med at arbejde med mennesker.
Afhængig af din erhvervserfaring og din faglige profil vil det blive vurderet, om du kan optages på kvote 1, 2 eller 3. Du kan læse mere om kravene til de forskellige kvoter her.
Prisen for en 4 årig psykoterapeut uddannelse varierer meget fra institut til institut. Hos Dansk NLP Institut koster psykoterapeutuddannelsen 154.000 kr.- for alle 4 år, alt inklusivt. Det offentlige yder på nuværende tidspunkt endnu ikke tilskud til uddannelsen.
Visse arbejdspladser vælger dog at give uddannelsen til medarbejdere som del af et kompetenceløft, eller tilbyder en bruttolønsordning der har skattemæssige fordele. Du kan læse mere om bruttolønsordningen her.