Optagelseskrav til Psykoterapeut uddannelsen

Hvordan bliver du optaget og hvad er krav til optagelse på Psykoterapeut uddannelsen

Optagelseskrav

Optagelse til Psykoterapeut, starter i praksis med optagelse på 1. års NLP Practitioner uddannelse som her beskrevet:

Optagelseskrav Kvote 1:
Ansøgere med en relevant lang (5 år) eller mellemlang (3 år) videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter som f.eks. psykolog, læge, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergo- eller fysioterapeut eller pædagog.

Optagelseskrav Kvote 2:
Ansøgere med en videregående uddannelse på bachelorniveau, der ikke umiddelbart er relevant og ikke af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter samt minimum 3 års erhvervserfaring indenfor faget. Optagelsen baseres på en personlig samtale, hvoraf alder, modenhed, motivation og erhvervserfaringer klarlægges med det formål at vurdere tilstrækkeligheden heraf i forhold til optagelseskriterier på den enkelte psykoterapeutiske uddannelse.

Optagelseskrav Kvote 3:
Ansøgere tilhørende andre faggrupper end dem, der er uddannet ved de højere læreranstalter.
Optagelse kan ske såfremt ansøgers uddannelse suppleres med 1-årigt kursus fra en højere læreranstalt eller videregående uddannelse (f.eks. det åbne universitet, de sociale højskoler, sygeplejehøjskole og lignende) inden for psykologi, ledelse, personlig udvikling, terapi, supervision.

Optagelsen baseres tillige på en personlig samtale, hvoraf alder, modenhed, motivation og erhvervserfaringer klarlægges med det formål at vurdere tilstrækkeligheden heraf i forhold til kravene på den enkelte psykoterapeutiske uddannelse.

For samtale kontakt os her og for mere information se psykoterapeut uddannelse.

Hør om psykoterapeut uddannelsen
I den korte video her nedenfor fortæller Annegrethe fra Dansk NLP Institut om psykoterapeut uddannelsen

Book 1:1 samtale

Ønsker du at blive klogere på vores uddannelse? Læs mere på linket og book en aftale til en personlig 1:1-samtale.

Betalingsmuligheder

Du kan betale med faktura, når du tilmelder dig en af vores uddannelser. Fakturaen sendes til din e-mail i forbindelse med tilmeldingen og indeholder alle nødvendige oplysninger om betaling.