Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Kender du symptomerne på stress?

      • Gerda Feldborg
      • 6. oktober, 2020

      Kender du symptomerne på stress?

      Stress er efterhånden et velkendt fænomen, og samtidig er det blevet en del af normalsproget. Det gør sig bl.a. gældende, når der bliver sagt: Jeg bliver stresset, når jeg står nede i brugsen, og ikke kan finde på, hvad vi skal have til aftensmad. 

      Og ja, det er måske i virkeligheden en form for akut stress der opstår i den situation. Nemlig den form for stress som er naturlig, sund og nødvendig. Denne form er grundlaget for, at vi kommer ud af starthullerne og får gjort de ting, som vi beslutter os for eller skal. 

      Den stress forsvinder hurtigt uden at efterlade aftryk i vores organisme – den sunde stress.

      Hvad er stress?

      Ordbogen forklarer stress som en langvarig stærk fysisk eller psykisk belastning, som individet ikke kan tilpasse sig. Så hvad er stress?

      Stress kan opdeles i akut stress, som er en kortvarig påvirkning eller trussel, der kan håndteres eller forsvinder efter forholdsvis kort tid – som det ses i eksemplet ovenfor. Her aktiveres kamp/flugt mekanismen nogle gange, hvilket er en fysiologisk naturlig ting og en sund reaktion, der forsvinder hurtigt.

      Kronisk stress handler derimod om en vedvarende intens påvirkning eller en omstændighed, som personen ikke kan fjerne eller fjerne sig fra. Når kamp/flugt er en umulighed. Vi vil alle jo gerne undgå stress, da det er ret ubehageligt at mærke stress symptomer, som der findes et væld af.

      Ofte handler det om ydre krav, påvirkninger eller udfordringer, der har en styrke og varighed som personen oplever belastende og har svært ved at håndtere og tilpasse sig.

      Den langvarige form for stress efterlader mange aftryk

      Den langvarige stress efterlader mange fysiologiske, biologiske og psykologiske aftryk i mennesket. Rent biologisk medfører stressen forskellige kemiske forandringer i mennesket, herunder fx syrebalancen i mavesækken, træthed, søvnbesvær og en hel række andre stress symptomer. Det kan fx være hovedpine, svimmelhed, forhøjet blodtryk, ondt i maven, hjertebanken, propper i ørerne (kan føre til stress tinnitus) og hormonbalancen forskydes til et usundt niveau, der udskiller en række stoffer, som påvirker både kroppen, nervesystemet og hjernen. 

      Hukommelsen påvirkes, og tænkningen løber måske løbsk. Kort sagt kan man sige, at kroppen tror, at man er i livsfare i meget lang tid.

      Psykisk stress fører en lang række reaktioner med sig

      De psykiske stress-tegn omfatter også en lang liste af reaktioner, som fx en følelse af utryghed, udmattelse, håbløshed, opgivenhed, og at have kronisk travlt uden at være effektiv. 

      Problemer man plejer at kunne klare, virker nu uoverskuelige. Man bliver glemsom, føler sig nyttesløs, får angst, uro, og en oplevelse af at løbe stærkere og stærkere i et hamsterhjul. 

      Rent mentalt kan der opstå tanker om, at man ingenting når, at man ikke orker mere og ingenting nytter noget.

      En sygemelding fra arbejdspladsen

      Hvis man er kommet til det punkt, hvor alt virker uoverskueligt og man generelt har en følelse af nyttesløshed, så bliver man ofte stress-sygemeldt på sin arbejdsplads. I mere alvorlige tilfælde kan man nå til et punkt, hvor man er nødsaget til at sige op på arbejdspladsen grundet stresstilstanden.

      Der er nogle regler for sygemelding pga. stress, der ikke altid tager højde for, at det er en langtidsbehandling, der tales om, hvis det skal føre vedkommende fuldgyldigt tilbage til arbejdet.

      En langvarig stresstilstand kan føre til varige skader på krop og sind

      Hvis denne tilstand fortsætter, opstår der en lang række kroniske stress virkninger, som for nogen bliver varige skader på krop og sind. 

      Den første alvorlige advarsel kan være, at man føler sig totalt udbrændt, man bliver følelsesmæssigt udmattet, hvilket fører til en ufølsomhed overfor andre, man holder op med at lytte til andre, trækker sig måske mere og mere ind i sig selv, bliver depressiv og får angst. Man kan opleve en sær form for sorg, som måske skyldes, at man mister sig selv, man kan ikke kende sig selv, man bliver vred, og en følelse af skyld og skam opstår. 

      Hvis ikke stresstilstanden behandles opstår senfølger af stress, som i mange tilfælde er svære at behandle og ofte bliver mere eller mindre kroniske. 

      De fleste tror symptomerne skyldes noget andet og når omgivelserne giver udtryk for at vedkommende har stress, siger vedkommende undrende ”Har jeg stress?”

      Næste blogindlæg om stress

      Læs mere omkring stress i næste blogindlæg, der handler om behandling af stress.

      Her på Dansk NLP Institut underviser vi løbende i stress under den psykoterapeutstuderendes 4-årige studie, således at de kan hjælpe klienter med forskellige former for stress.

      Hvis du har akut brug for hjælp er du velkommen til at kontakte Instituttet på tlf 70 10 11 70, så bliver du guidet videre til en færdiguddannet Psykoterapeut eller en 4-års studerende, som er blevet undervist i og har træning i stressbehandling.

      I næste blogindlæg tager jeg fat i behandling og giver tips til selvbehandling af stress.

      Hvordan går det med at håndtere dig selv?
      Hvad sker der, når vi udtrykker os med irritation, vrede, afmagt, angst eller glæde? Vores følelser er en central del i vores måde at kommunikere på. Derfor er det ret afgørende, hvordan vi har lært at håndtere vores følelser, og hvordan vi har lært at skabe en rolig indre tilstand, når vi kommunikerer med andre på jobbet og i privaten.
      Hverdagsstress i børnefamilier
      Vi voksne glemmer ofte, at vores frustrationer om at levere toppræstationer, og samtidig mangle tid, påvirker vores børn og stresser dem. Stressede forældre og frustrerede børn må siges at være en dårlig kombination, og i sådan en situation kan der let blive skabt nogle negative situationer, som er helt unødvendige.
      Kender du symptomerne på stress?
      Ordbogen forklarer stress som en langvarig stærk fysisk eller psykisk belastning, som individet ikke kan tilpasse sig. Så hvad er stress?
      Forandring fryder! Eller gør den nu også det?
      Vi mennesker er creatures of habit. Det vil sige, at vi trives i kendte rutiner og der må helst ikke ske den store omvæltning. Hjernen skal gerne kunne følge med og genkende det kendte, ik’? Men hvad sker der så lige, når det kendte bliver skiftet ud med det ukendte?
      Traumebevidsthed i psykoterapi/psykiatri
      Med henvisning til artiklen ‘’Psykiatrien svigter mennesker med traumer” skrevet af Psykolog Maria Olsen, trykt i Politiken den 21. august 2020. I den sammenhæng har jeg som psykoterapeut og underviser på en psykoterapeutisk uddannelse lyst til at komme med et par kommentarer.
      Mentor: En vigtig rolle
      En professionel mentors rolle sker gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback. En mentor deler ud af sine erfaringer og kompetencer, hvor formålet med mentorens rolle er at støtte sin mentees udvikling.
      Bæredygtighed og væredygtighed
      Bæredygtighed er et ord, der efterhånden har eksisteret i en del år. Væredygtighed er til gengæld et nyt ord, der helt klart fortjener en plads i ordbogen og vores daglige bevidsthed. Men hvad er væredygtighed, og hvordan bruger vi det i vores liv?
      Uden sårbarhed, ingen empati
      Det er modigt at være sårbar og samtidig at turde vise, at man er sårbar. Det, at kunne udtrykke sine følelser og vise, at man tør lægge sine inderste tanker i hænderne hos en anden, er modigt. Men det er også svært, for hvis et menneske først én gang er blevet mødt uden forståelse og empati, er det svært at åbne op igen. Derfor er det så vigtigt, at vi møder det sårbare menneske lige dér, hvor de har brug for det.
      Se video fra foredrag: Coronakrisen set med helikopterbriller på
      Onsdag den 10. juni 2020 afholdte vi hos Dansk NLP Institut online foredraget 'Helikoptersyn med intensiv sygeplejerske'. Her kunne man opleve intensiv sygeplejerske, tillidsrepræsentant og NLP uddannede Bente Taagholt tage sine helikopterbriller på, zoome ud og give os sit syn på Coronakrisen og hvordan den påvirker os som samfund, som familier og som individer.
      Coronokrisen - set med helikopterbriller på
      Corona krisen, hvad har den gjort ved os som samfund, som familier og som individer? – hvorfor reagerer vi som vi gør? Et oplæg til refleksion og nye indsigter I krisetider opstår nye muligheder, både på godt og ondt. Vi tager en tur op i helikopteren, zoomer ud og ser, hvad vi egentlig har lært af pandemien indtil videre.