Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Kender du symptomerne på stress?

      • Gerda Feldborg
      • 6. oktober, 2020

      Kender du symptomerne på stress?

      Stress er efterhånden et velkendt fænomen, og samtidig er det blevet en del af normalsproget. Det gør sig bl.a. gældende, når der bliver sagt: Jeg bliver stresset, når jeg står nede i brugsen, og ikke kan finde på, hvad vi skal have til aftensmad. 

      Og ja, det er måske i virkeligheden en form for akut stress der opstår i den situation. Nemlig den form for stress som er naturlig, sund og nødvendig. Denne form er grundlaget for, at vi kommer ud af starthullerne og får gjort de ting, som vi beslutter os for eller skal. 

      Den stress forsvinder hurtigt uden at efterlade aftryk i vores organisme – den sunde stress.

      Hvad er stress?

      Ordbogen forklarer stress som en langvarig stærk fysisk eller psykisk belastning, som individet ikke kan tilpasse sig. Så hvad er stress?

      Stress kan opdeles i akut stress, som er en kortvarig påvirkning eller trussel, der kan håndteres eller forsvinder efter forholdsvis kort tid – som det ses i eksemplet ovenfor. Her aktiveres kamp/flugt mekanismen nogle gange, hvilket er en fysiologisk naturlig ting og en sund reaktion, der forsvinder hurtigt.

      Kronisk stress handler derimod om en vedvarende intens påvirkning eller en omstændighed, som personen ikke kan fjerne eller fjerne sig fra. Når kamp/flugt er en umulighed. Vi vil alle jo gerne undgå stress, da det er ret ubehageligt at mærke stress symptomer, som der findes et væld af.

      Ofte handler det om ydre krav, påvirkninger eller udfordringer, der har en styrke og varighed som personen oplever belastende og har svært ved at håndtere og tilpasse sig.

      Den langvarige form for stress efterlader mange aftryk

      Den langvarige stress efterlader mange fysiologiske, biologiske og psykologiske aftryk i mennesket. Rent biologisk medfører stressen forskellige kemiske forandringer i mennesket, herunder fx syrebalancen i mavesækken, træthed, søvnbesvær og en hel række andre stress symptomer. Det kan fx være hovedpine, svimmelhed, forhøjet blodtryk, ondt i maven, hjertebanken, propper i ørerne (kan føre til stress tinnitus) og hormonbalancen forskydes til et usundt niveau, der udskiller en række stoffer, som påvirker både kroppen, nervesystemet og hjernen. 

      Hukommelsen påvirkes, og tænkningen løber måske løbsk. Kort sagt kan man sige, at kroppen tror, at man er i livsfare i meget lang tid.

      Psykisk stress fører en lang række reaktioner med sig

      De psykiske stress-tegn omfatter også en lang liste af reaktioner, som fx en følelse af utryghed, udmattelse, håbløshed, opgivenhed, og at have kronisk travlt uden at være effektiv. 

      Problemer man plejer at kunne klare, virker nu uoverskuelige. Man bliver glemsom, føler sig nyttesløs, får angst, uro, og en oplevelse af at løbe stærkere og stærkere i et hamsterhjul. 

      Rent mentalt kan der opstå tanker om, at man ingenting når, at man ikke orker mere og ingenting nytter noget.

      En sygemelding fra arbejdspladsen

      Hvis man er kommet til det punkt, hvor alt virker uoverskueligt og man generelt har en følelse af nyttesløshed, så bliver man ofte stress-sygemeldt på sin arbejdsplads. I mere alvorlige tilfælde kan man nå til et punkt, hvor man er nødsaget til at sige op på arbejdspladsen grundet stresstilstanden.

      Der er nogle regler for sygemelding pga. stress, der ikke altid tager højde for, at det er en langtidsbehandling, der tales om, hvis det skal føre vedkommende fuldgyldigt tilbage til arbejdet.

      En langvarig stresstilstand kan føre til varige skader på krop og sind

      Hvis denne tilstand fortsætter, opstår der en lang række kroniske stress virkninger, som for nogen bliver varige skader på krop og sind. 

      Den første alvorlige advarsel kan være, at man føler sig totalt udbrændt, man bliver følelsesmæssigt udmattet, hvilket fører til en ufølsomhed overfor andre, man holder op med at lytte til andre, trækker sig måske mere og mere ind i sig selv, bliver depressiv og får angst. Man kan opleve en sær form for sorg, som måske skyldes, at man mister sig selv, man kan ikke kende sig selv, man bliver vred, og en følelse af skyld og skam opstår. 

      Hvis ikke stresstilstanden behandles opstår senfølger af stress, som i mange tilfælde er svære at behandle og ofte bliver mere eller mindre kroniske. 

      De fleste tror symptomerne skyldes noget andet og når omgivelserne giver udtryk for at vedkommende har stress, siger vedkommende undrende ”Har jeg stress?”

      Næste blogindlæg om stress

      Læs mere omkring stress i næste blogindlæg, der handler om behandling af stress.

      Her på Dansk NLP Institut underviser vi løbende i stress under den psykoterapeutstuderendes 4-årige studie, således at de kan hjælpe klienter med forskellige former for stress.

      Hvis du har akut brug for hjælp er du velkommen til at kontakte Instituttet på tlf 70 10 11 70, så bliver du guidet videre til en færdiguddannet Psykoterapeut eller en 4-års studerende, som er blevet undervist i og har træning i stressbehandling.

      I næste blogindlæg tager jeg fat i behandling og giver tips til selvbehandling af stress.

      Grøn omstilling i hjernen - JA TAK
      Den grønne omstilling af hjernen er oppe imod hårde kræfter i form af kampe, vi kæmper i dagligdagen på jobbet og i privaten. Indsatserne handler i bund og grund om overlevelse og belønning. Når vi vinder eller kommer i mål, suser belønning og stresshormoner rundt i organismen og kan let få os ud af balance. I livet, som langt de fleste af os lever i dag, er der en overvægt af stress og belønningshormoner i kroppen og dermed hjernen. Samtidig er der en undervægt at det, som beroliger vores hjerne! Derfor er der god grund til en grøn omstilling i menneskers hjerne, så der kommer mere balance i vores nervesystem.
      Sådan får du kontrol over din coronaangst
      Coronapandemien og frygten for en potentiel dødelig, smitsom sygdom er stadig en ny og fremmed situation for os alle. Tilsyneladende er vi nu i 3. bølge og hos nogle er det med til at få angsten til at blusse op – igen! Hvis du som mange andre mærker stress og angst over coronaen, der endnu engang svinger pisken over os, er der råd at hente. Vi kan give dig gode råd til at få styr på corona-angsten, hvad enten den lige nu banker på døren eller er en gammel kending.
      Hvilken psykoterapeutuddannelse skal du vælge?
      Når du har valgt at tage en uddannelse som psykoterapeut, så skal du foretage et valg om, hvor du gerne vil tage uddannelsen. Læs mere her om, hvilke ting, der kan være nyttige at tage i betragtning inden du vælger, hvilken uddannelse til psykoterapeut du vælger.
      Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?
      Det kan være en svær og hård proces at erkende, at man har behov for hjælp fra en fagperson inden for det psykologiske felt. Ligeså svært kan det være at finde ud af forskellen på en psykolog og en psykoterapeut. Hvornår anvender man den ene frem for den anden? Og hvad er forskellen på det to? Læs mere herunder og forstå forskellen på en psykoterapeut og en psykolog.
      Trykket stiger til psykologhjælp
      I øjeblikket går medierne til stålet vedrørende lange ventetider på psykologbehandling til børn og unge med angst og depression. Og når politikerne faktisk selv kritiserer de lange ventetider, kan man tænke om den nuværende model for behandling af personer med angst og depression overhovedet er den rigtige?
      Hvad er en krise?
      Alle mennesker oplever op- og nedture, og de allerfleste oplever kriser i deres levetid. Det er ganske enkelt et livsvilkår, og kriser er ofte en forudsætning for udvikling, både i mennesker og i organisationer.
      Kriser i parforhold
      Krise i parforhold oplever vi typisk som ubehageligt eller meget ubehagelig! Når det er sagt er det helt normalt med en krise. Det helt afgørende er måden vi håndterer kriser på. Et godt sted at starte er at vide hvad en krise er.
      Skam og vrede i parforhold
      Dette indlæg beskriver nogle symptomer på skam, samt nogle mekanismer, alle mennesker kan risikere at ligge under for, men som er særlig udtalte i parforhold, nemlig skam-vrede-spiraler. Til sidst en kort beskrivelse af hvordan man kan håndtere og behandle fænomenet.
      Sådan opstår stolthed, skam og skyldfølelse
      Vores følelser er komplekse størrelser, der både kan aktiveres uden eller gennem selvbevidsthed. Følelser som glæde, vrede, sorg og forskrækkelse er alle følelser, der kan reguleres, komme og gå, og som aktiveres, uden at man ‘betragter sig selv’.
      Gode råd til dig, der gerne vil hjælpe
      Gode råd er dyre! (Et ordsprog med manglende kilde), fordi hvem siger det? Måske er det omvendt? Gode råd er billige! Eller måske er gode råd dyre, netop fordi rådene ikke altid virker og måske oven i købet kan få os på afveje eller vildveje!