Stress er efterhånden et velkendt fænomen, og samtidig er det blevet en del af normalsproget. Det gør sig bl.a. gældende, når der bliver sagt: Jeg bliver stresset, når jeg står nede i brugsen, og ikke kan finde på, hvad vi skal have til aftensmad.
Og ja, det er måske i virkeligheden en form for akut stress der opstår i den situation. Nemlig den form for stress som er naturlig, sund og nødvendig. Denne form er grundlaget for, at vi kommer ud af starthullerne og får gjort de ting, som vi beslutter os for eller skal.
Den stress forsvinder hurtigt uden at efterlade aftryk i vores organisme – den sunde stress.
Ordbogen forklarer stress som en langvarig stærk fysisk eller psykisk belastning, som individet ikke kan tilpasse sig. Så hvad er stress?
Stress kan opdeles i akut stress, som er en kortvarig påvirkning eller trussel, der kan håndteres eller forsvinder efter forholdsvis kort tid – som det ses i eksemplet ovenfor. Her aktiveres kamp/flugt mekanismen nogle gange, hvilket er en fysiologisk naturlig ting og en sund reaktion, der forsvinder hurtigt.
Kronisk stress handler derimod om en vedvarende intens påvirkning eller en omstændighed, som personen ikke kan fjerne eller fjerne sig fra. Når kamp/flugt er en umulighed. Vi vil alle jo gerne undgå stress, da det er ret ubehageligt at mærke stress symptomer, som der findes et væld af.
Ofte handler det om ydre krav, påvirkninger eller udfordringer, der har en styrke og varighed som personen oplever belastende og har svært ved at håndtere og tilpasse sig.
Den langvarige stress efterlader mange fysiologiske, biologiske og psykologiske aftryk i mennesket. Rent biologisk medfører stressen forskellige kemiske forandringer i mennesket, herunder fx syrebalancen i mavesækken, træthed, søvnbesvær og en hel række andre stress symptomer. Det kan fx være hovedpine, svimmelhed, forhøjet blodtryk, ondt i maven, hjertebanken, propper i ørerne (kan føre til stress tinnitus) og hormonbalancen forskydes til et usundt niveau, der udskiller en række stoffer, som påvirker både kroppen, nervesystemet og hjernen.
Hukommelsen påvirkes, og tænkningen løber måske løbsk. Kort sagt kan man sige, at kroppen tror, at man er i livsfare i meget lang tid.
De psykiske stress-tegn omfatter også en lang liste af reaktioner, som fx en følelse af utryghed, udmattelse, håbløshed, opgivenhed, og at have kronisk travlt uden at være effektiv.
Problemer man plejer at kunne klare, virker nu uoverskuelige. Man bliver glemsom, føler sig nyttesløs, får angst, uro, og en oplevelse af at løbe stærkere og stærkere i et hamsterhjul.
Rent mentalt kan der opstå tanker om, at man ingenting når, at man ikke orker mere og ingenting nytter noget.
Hvis man er kommet til det punkt, hvor alt virker uoverskueligt og man generelt har en følelse af nyttesløshed, så bliver man ofte stress-sygemeldt på sin arbejdsplads. I mere alvorlige tilfælde kan man nå til et punkt, hvor man er nødsaget til at sige op på arbejdspladsen grundet stresstilstanden.
Der er nogle regler for sygemelding pga. stress, der ikke altid tager højde for, at det er en langtidsbehandling, der tales om, hvis det skal føre vedkommende fuldgyldigt tilbage til arbejdet.
Hvis denne tilstand fortsætter, opstår der en lang række kroniske stress virkninger, som for nogen bliver varige skader på krop og sind.
Den første alvorlige advarsel kan være, at man føler sig totalt udbrændt, man bliver følelsesmæssigt udmattet, hvilket fører til en ufølsomhed overfor andre, man holder op med at lytte til andre, trækker sig måske mere og mere ind i sig selv, bliver depressiv og får angst. Man kan opleve en sær form for sorg, som måske skyldes, at man mister sig selv, man kan ikke kende sig selv, man bliver vred, og en følelse af skyld og skam opstår.
Hvis ikke stresstilstanden behandles opstår senfølger af stress, som i mange tilfælde er svære at behandle og ofte bliver mere eller mindre kroniske.
De fleste tror symptomerne skyldes noget andet og når omgivelserne giver udtryk for at vedkommende har stress, siger vedkommende undrende ”Har jeg stress?”
Læs mere omkring stress i næste blogindlæg, der handler om behandling af stress.
Her på Dansk NLP Institut underviser vi løbende i stress under den psykoterapeutstuderendes 4-årige studie, således at de kan hjælpe klienter med forskellige former for stress.
Hvis du har akut brug for hjælp er du velkommen til at kontakte Instituttet på tlf 70 10 11 70, så bliver du guidet videre til en færdiguddannet Psykoterapeut eller en 4-års studerende, som er blevet undervist i og har træning i stressbehandling.
I næste blogindlæg tager jeg fat i behandling og giver tips til selvbehandling af stress.