At føle sig god nok som man er
- Annegrethe Williams
- 30. marts, 2023
Rationelt kan vi godt blive enige om, at man er god nok, som man er. Følelsesmæssigt kan det virke anderledes. Bliver vi præget eller opdraget i en kultur, der fokuserer på at rose det perfekte, gode og smukke, kan det have en negativ effekt. Tvivlen på sig selv, følelsen af ikke at være okay med den, man er, skammen over at indeholde andet end perfekthed. Hvordan kan man så være god nok?
Vores skamfulde sider er også ressourcer
Når vi bliver opdraget, lærer vi måske, at det er bedre at være glad end at være sur. Vi lærer måske også, at det er bedre at være udadvendt end indadvendt. At være positiv end at være negativ. Med NLP brillerne på er du OK som du er, og det du ikke vil være, er du også. Fx den bange del, den vred del eller den skamfulde del.
Mennesker er født med skam som en form for angst. Skammen hjælper os med at undgå at træde udenfor cirklen af, hvad der er acceptabelt – i vores samfund, i parforholdet, i vennegruppen. Når vi kigger på skammen med NLP-briller, ser vi det som en overlevelsesmekanisme; en medfødt angstform, som hjælper os med at være en del af flokken. I NLP har alle de dele, vi indeholder, både fordele og ulemper. Derfor handler det om at blive klar over, at det, som du måske har lært er skamfuldt eller dårligt, faktisk er en ressource. Den dag du lærer at afkode formålet med de skamfulde eller det vi oplever som mindre gode sider, lærer du også at se dem som en ressource – og blive stolt af dem.
Hvad er skam, og hvorfor opstår det?
Vi arbejder også med at tage fat i f.eks. en træls adfærd, som man er træt af. Vi oplever her, at når vi undersøger det nærmere, er det bundet i et dybfølt ønske om ro, at være okay, som den man er eller at være en del af flokken Selvværdet er noget vi i høj grad arbejder med i NLP, både på det rationelle, følelsesmæssige og sansebaserede plan.
Udefrakommende feedback sætter en dagsorden for godt og skidt
På Dansk NLP Institut definerer vi selvværd som en kombination af at være kongruent og med troen på, at man kan opleve og opnå det, man gerne vil. At være kongruent vil sige, at man er i overensstemmelse med den, man er, og at man får et sprog for at udtrykke det, man oplever, tænker, føler og har brug for. Der er mange ting, der præger selvværdet igennem vores opvækst og liv, men heldigvis kan man gennem NLP få nogle effektive værktøjer til at styrke det. Læs mere om vores NLP Practitioner-uddannelse her.
Hvis man som voksen har en følelse af, at man ikke er god nok, kan man lære at opleve sig selv på en anden måde gennem selvindsigt og selverkendelse og forandring. “Det er i disse situationer, jeg har mærket, at jeg ikke var okay.” Når vi får indsigt i, at der tidligere har været ydre påvirkninger og evalueringer, som er gået lige i maven og har landet en overbevisning hos os om, at man ikke er god nok, kan vi stille og roligt lære, at vi alle har forskellige måder at kommunikere, udtrykke os og være i verdenen. Og jo flere der lander i at være okay med den, man er, ved at forene sig med sin fortid, måden man er i verden på og få nogle gode værktøjer til at komme nikere og hvile i sig selv, des bedre fungerer vi også i fællesskaber; vi bliver bedre til at være rummelige både over for os selv og andre mennesker.
Hvis vi gennem livet – lige siden barnsben – har fået masser af ros, kan det faktisk have en negativ påvirkning på os og på at være okay med den, man er. Ros fungerer som udefrakommende feedback, som sætter en dagsorden for, hvad der er godt og skidt. Det, mennesket oplever, er, at når man bliver rost på sin gøren, kan det booste selvtilliden, og man får en opfattelse af, at det f.eks. er godt at få en høj karakter, være smuk, have mange penge, løbe hurtigt på en god tid. Og det ligger helt dybdepsykologisk, at man herved samtidig lærer, at det modsatte er dårligt. Men mennesket er det hele. Det lærer vi at acceptere, når vi går fra ros til anerkendelse.
Lær at hvile i det, der er
Når vi anerkender i stedet for at rose, får man nemmere ved at lære at elske og acceptere sig selv 100% – uanset hvor god man er til bestemte ting, uanset hvordan man ser ud etc. Man kan godt have fået tudet ørene fulde af, at man er smuk, dygtig og god, men indeni have en følelse af det stikmodsatte, og så opstår der en disharmoni.
Når man f.eks. gennem opvæksten har været vant til megen ros, og rosen pludselig udebliver eller ikke længere kommer i samme mængde, vil man have en tendens til at konkludere, at man ikke er god nok, siden det ikke bliver sagt tydeligt. På den måde bliver man faktisk afhængig af udefrakommende ros og feedback.
Derfor er det godt at lære allerede fra barnsben at hvile i det, der er. Vi er hele mennesker, som repræsenterer mange dele, og det skal vi erkende, så vi kan lære børnene at omfavne alle sider. Kunsten er at lære at elske både det perfekte og det uperfekte – som måske i virkeligheden er det perfekte? Det nytter ikke at lege, at vi kun er det smukke, 12-tallet, den gode præstation; vi rummer også alt det andet. Vi kan heller ikke komme udenom livets mørke sider, og når vi udelukkende stræber efter det lyse, bliver vi tilmed lettere skuffet.
Anerkendelse skaber accept
Når man som forælder og omsorgsgiver formår at kommunikere på en voksen, moden måde ved at bruge sanserne, anerkende og observere, giver man det først og fremmest videre til børnene, som derved lærer at kommunikere og udtrykke sig. Samtidig anerkender man tanker, følelser og behov uden at vurdere noget som værende godt eller skidt. “Jeg kan høre at du råber, er du sur eller måske ked af det? Hvordan er du blevet sur eller ked af det?” fungerer bedre end “du skal ikke blive sur over det”. Den første sætning imødekommer, undersøger, italesætter og anerkender følelsen og reaktion; den sidste afviser selvsamme og bruger tilmed negationen “ikke”, som gør, at vi kun hører det andet, der bliver sagt i sætningen.
Børn har nytte af at lære, at der en del af dig, der repræsenterer vrede, glæde, begejstring, ro og alle de andre følelser vi oplever. Vi repræsenterer det hele, og altsammen er vores ressourcer. F.eks. vil man uden vreden mangle drivkraft og konstant overskride sine egne grænser. Jo mere man får lov til at være i flokken som den, man er med sine følelser, tanker og behov, des sundere menneske og sundere flok. Og når man har det godt med sig selv, kender sig selv og har selvindsigt samt selverkendelse, får man også muligheden får at skabe forandring og være fleksibel i forhold til andre. På den måde kan man gå foran som rollemodel og vise andre, at jeg er okay som den, jeg er, og sådan kan man også være i verden.