Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Sådan opstår stolthed, skam og skyldfølelse

      • Annegrethe Williams
      • 28. maj, 2021
      NLP Psykoterapeut, MPF & NLP Coach, ICF
      Læs mere om Annegrethe Williams

      Vores følelser er komplekse størrelser, der både kan aktiveres uden eller gennem selvbevidsthed. Følelser som glæde, vrede, sorg og forskrækkelse er alle følelser, der kan reguleres, komme og gå, og som aktiveres, uden at man ‘betragter sig selv’. 

      I modsætning hertil står de følelser, der aktiveres selvbevidst, ud fra en bevidst opmærksomhed på en følelse i forhold til ens egen identitet. Disse kan opleves som flovhed, skam, skyld og jalousi, men også som selvforherligelse eller stolthed (Michael Lewis, “The Exposed Self”).

      Både skyldfølelse og skam opstår i forbindelse med forsøg på at reparere brud i personens tilknytningsbånd. Sagt på en anden måde er tilknytning den positive intention med skam og skyld, og i det perspektiv kan man betragte dem som ressourcer, vi kan være stolte af.

      Hvad er forskellen mellem skyld og skam?

      Der er en naturlig forskel på skyld og skam, og måden, man kan kende forskel, er blandt andet ved at spørge: er der fokus på en selv eller på det ydre? 

      Helt basalt er der følgende kendetegn ved skam:

      • Personen oplever en intens lyst til at gemme sig eller forsvinde.
      • Personen oplever et intenst ubehag, smerte, angst eller vrede.
      • Personen oplever en følelsesmæssig selvnedvurdering og føler sig værdiløs, uværdig, utilstrækkelig.
      • Der sker en sammensmeltning af subjekt og objekt; af den, der skammer ud og den, der skammer sig.
      • Personen oplever en handlingslammelse.

      Med andre ord aktiverer skam en indadrettet passivitet og et kollaps, hvor man fortæller sig selv, at “du har gjort noget forkert, så du er ikke noget værd.”

      I modsætning hertil aktiverer skyld et intenst udadrettet forsøg på at reparere ydre skade. Man fortæller altså sig selv, at “du har gjort noget forkert, som du må gøre alt, hvad du kan for at råde bod på.” 

      Skyld kendetegnes ved: 

      • En intens lyst til at ‘gøre det godt igen’ og sikre sig, at der ikke kan ske mere.
      • En kraftig handlingsfokusering.
      • Et intenst ubehag, smerte, angst, vrede.
      • En voldsom vrede eller kritik rettet imod sig selv og sine handlinger.
      • En adskillelse mellem subjekt og objekt; mellem den indre eller ydre skældud, som  jeg burde, jeg skulle, aldrig mere, det er pinligt m.v.
      • En kraftig handlingsfokusering.

      Hvordan håndterer man skam som psykoterapeut?

      Som NLP Psykoterapeut kan man arbejde med skam på flere forskellige måder. Nogle af disse måder kan være:

      • At aktivere tilknytning ved at matche eller spejle, mens klienten ‘gemmer sig’, eller I gemmer jer sammen.
      • At hjælpe klienten til at beskrive vrede, smerte, angst, internaliseret væmmelse eller kropssansninger – gerne med metaforer – og give empatisk, genkendende respons.
      • Hjælpe klienten til at huske en situation med en følelse af stolthed, mens man holder skam og stolthed i bevidstheden samtidig.
      • At adskille delpersonligheder: udskammeren og den skamfulde er to forskellige dele. Find eventuelt bevægelsesimpulser, kropsstillinger eller symboler, der passer til de to dele.
      • At finde en delpersonlighed eller et indre perspektiv, der rummer både udskammeren og den skamfulde.

      Hvordan kan man arbejde med skyldfølelse?

      Som NLP Psykoterapeut kan man arbejde med skyld på flere forskellige måder. Nogle af disse måder kan være:

      • At etablere tilknytning ved at matche eller spejle og være sammen om det dybe følelsesmæssige. Det skete skal kunne repareres og skal sikres fremover.
      • At sætte ord på vrede, smerte, angst og kropssansninger, gerne med metaforer. Giv empatisk og genkendende respons.
      • At finde en delpersonlighed eller et indre perspektiv, der kan rumme både den, der giver skyld og den, der føler det. 
      • At huske situation hvor man havde en følelse af stolthed og selvrespekt ved at foretage en reparation. Hold begge følelser i bevidstheden samtidig.  
      • At adskille den delpersonlighed, der giver skyld og den, der føler skyld. Identificér den skyldgivende stemmes budskab: hvad er det værste ved det skete? Find eventuelt bevægelsesimpulser, kropsstillinger eller symboler, der passer til de to delpersonligheder.
      • At ‘fange’ og bearbejde sproglige udtalelser med NLP-værktøjerne, som burde, skulle, det kan man ikke, hun vil aldrig tilgive, eller udtalelser som: “det har jeg sagt vil ødelægge min karriere” m.m. På den måde kommer flere vinkler og nuancer frem i lyset.
      • At finde og planlægge reparative handlemuligheder.

      Arbejdet med skyld og skam som NLP Practitioner

      Mange NLP-processer, som psykoterapeuten anvender i praksis, handler om at etablere tilknytning, kontakt og tillid for at hjælpe klienten med at bearbejde skyld og skam via selvindsigt, selverkendelse, rummelighed og selvrespekt og derfra finde nye og bedre handlemuligheder.

      Allerede i løbet af det første år som NLP Practitioner får man værktøjer til at arbejde med skyld, skam og stolthed, og i løbet af NLP-psykoterapeutuddannelse lærer man også, hvordan psykiske lidelser som spiseforstyrrelser, skyld og skam hænger sammen.