Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

    Hvilken afdeling er nærmest dig?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Hvad er skam?

      • Bente Skov
      • 6. maj, 2021

      Skam og skyld minder om hinanden og omtales tit i sammenhæng, men det er i virkeligheden vidt forskellige selvrefleksive følelser. Hvor skyld binder an til konkrete handlinger, der grundlægges skam i en ganske tidlig alder og knytter sig til et menneskes identitet.

      Hvordan og hvorfor opstår skam?

      Når et barn kommer til verden, fødes det ind i afhængighed af, at der er omsorgspersoner til at sikre dets overlevelse. Det lille barns nervesystem mærker og føler igennem omsorgspersonen, og det absolut værste er at være overladt til sig selv. Hvis genopretningen til omsorgspersonen ikke sker, så indfinder denne ordløse tilstand af skam sig i det lille barn.

      Når barnet bliver lidt ældre, er det stadig afhængig af sine forældres kærlighed og accept, og ved forældrenes første ”nej” til barnet opstår der en følelse af, at ”jeg er forkert.” Hvis ikke forældrene forstår at opmuntre, støtte og trøste barnet efter et nej, vil skammen indfinde sig, og barnet kan se omsorgspersonernes billigelse og konkludere, at ” jeg er forkert.”

      Læs mere om hvorfor vi oplever skam her.

      Symptomer på skam og hvordan det påvirker os

      Skam kan beskrives ved en lang kæde af følelser, som f.eks. forkerthed, utilstrækkelighed, pinlighed og manglende værdi som menneske. Når man oplever skam, er fokus primært på det indre, og man kan få en fornemmelse af at skrumpe eller at ens krop forvrænges.

      Skam dækker som sådan over en dyb følelse af, at omverdenen har afsløret ens anstødelige personlighed og opdaget, hvor ussel man i bund og grund er. Skam er også en følelse, som er tæt knyttet til synssansen – og skam forudsætter, at mennesket mærker, at det er et objekt for et andet menneskes negative blik.

      Vi kan ikke styre hvordan andre mennesker ser på os, og for at føle skam skal mennesket bevæge sig ud af sig selv og over i andres blik og føle deres negative vurdering. Derved mister personen kontrollen over sig selv og kan føle sig som et defekt menneske.

      Og selv om vi ikke ved, hvad andre mennesker tænker om os, og om de overhovedet ser de fejl, vi tror, de ser, så vokser skammen ud af uvisheden og forestillingen om andres mulige negative vurdering.

      Flere former for skam og hvordan man bearbejder det

      Der er mange forskellige grunde til, hvorfor man skammer sig, og der er flere ting i vores liv, som vi kan reagere skamfuldt på. Skam kan f.eks. opstå i forhold til vores forældre, nøgenhed, seksualitet, mobning, psykisk eller fysisk handicap, alderdom, arbejdsløshed, fattigdom, udseende, drilleri, overgreb, alkoholisme, skilsmisse, barnløshed osv. 

      Hvordan man påvirkes af skam er individuelt, men som oftest foregår det ubevidst, og det er en følelse, som næsten ubemærket har sit eget liv. Derfor kan det være svært at vide, hvordan skam påvirker os, og hvilken betydning af skam, vi oplever. 

      Selvom skam ofte opstår ubevidst, så har de fleste mennesker følt skam mere eller mindre bevidst i deres liv. Følelsen er belastende og smertefuld, men ofte forbliver den skjult.

      Hvordan man håndterer sin skam, afhænger af ens bevidsthedsniveau. For først når vi er bevidste om, at noget i os handler om skam, kan vi begynde at være detektiver på os selv og begynde at se på os selv med et kærligt blik. 

      Ved at tale om skam, i hvilke situationer den opstår, og hvordan den påvirker os, kan skammen undgås og forsvinde. Det handler om, at vi forstår hinanden og ser på hinanden, fordi det andet menneske ofte ser noget bedre end det, vi selv forestiller os.

      Forstå skam og lær hvordan det påvirker mennesket

      uddannelsen til NLP Psykoterapeut undervises der om skyld og skam. Vi taler om, hvad det betyder for et menneskes selvværd og livsglæde, når vi nedgør os selv, og lader skam og skyld påvirke og ødelægge lange kapitler af vores liv.