Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Hvordan går det med at håndtere dig selv?

      • Annegrethe Williams
      • 19. oktober, 2020
      NLP Psykoterapeut, MPF & NLP Coach, ICF
      Læs mere om Annegrethe Williams

      Hvordan går det med at håndtere dig selv?

      Hvad sker der, når vi udtrykker os med irritation, vrede, afmagt, angst eller glæde?

      Der sker noget, som ikke altid er godt. 

      Faktum er, at vores følelser er en central del i vores måde at kommunikere på. Derfor er det ret afgørende, hvordan vi har lært at håndtere vores følelser, og hvordan vi har lært at skabe en rolig indre tilstand, når vi kommunikerer med andre på jobbet og i privaten. 

      Når vi hører udbrud som:

      • “Hold kæft”
      • “Ad, hvor er du ulækker”
      • “Stop dig selv”

       

      Så er det et udtryk for en primitiv måde at kommunikere på – fagfolk vil endda sige: en umoden måde at kommunikere på.

      At lære at kommunikere på en konstruktiv måde, der gavner begge parter i en samtale, er noget alle kan lære, og det er bl.a. noget man kan lære på NLP Practitioner uddannelsen på Dansk NLP Institut.

      Lær at kommunikere på en sund måde

      Det optimale vil være, at vi lærer sunde måder at kommunikere på (lærer at sætte sunde grænser) fra vi er helt små. Sagen er dog den, at det er de færreste børn, der lærer det  hjemmefra eller i skolen.

      Det er netop de voksne, som skal lære børnene at kommunikere sundt, og det gør de i høj grad ved at være rollemodeller. Hvis de voksne viser, at der er plads til at udtrykke egne tanker, egne følelser og egne behov, samt lærer at forstå, hvordan andre udtrykker sig, så er man en god rollemodel.

      Der, hvor det bliver lidt mere tricky, er der hvor voksne selv udtrykker sig på en umoden, barnlig, egoistisk, grænseoverskridende og usund måde. 

      Hvornår sker det? 

      Jo det kan ske op til flere gange om dagen og særligt, der hvor vi er presset eller stresset. Det er også én af forklaringerne på, hvorfor der kan komme en hård tone og et dårligt arbejdsmiljø i klassen eller på jobbet. 

      Det kan være rigtig svært at være i, og det kan ende i mobning!

      I hvilke situationer har vi svært ved at styre os selv?

      Der hvor vi har svært ved at styre os selv, og der hvor vi reagerer i stedet for at agere kan ses i disse eksempler:

      • Jeg er presset på jobbet og har svært ved at nå det jeg skal!
      • Jeg kommer tit for sent ud af døren og kommer for sent i skole!
      • Mit barn gider ikke lave lave lektier. Hvad gør jeg?
      • Computeren er gået død?
      • Der er én procent tilbage på mobilen og opladeren er væk?
      • GPS’en stener og jeg kan ikke finde vej!
      • Hvordan skal jeg løse denne opgave?
      • Hvad gør jeg, når samarbejdet i gruppen ikke virker?

       

      Når vi har svært ved at styre os, handler det om at vi reagerer i stedet for at agere!

      Hvad er forskellen på at reagere og agere?

      Forskellen på at reagere og agere handler om bevidsthed og kommunikationsværktøjer. Når vi reagerer, behøver vi slet ikke at tænke, at det sker helt af sig selv – nærmest automatisk!

      Når vi agerer handler vi bevidst med nyttig viden, og anvender værktøjer, der giver overblik, ro og handlekraft i en hvilken som helst situation.
      At agere med ro er der brug for. Især når vi er sammen med andre mennesker, netop for at værne om de sunde grænser, føle sig ok, og at være en del af de sunde fællesskaber.

      Når vi reagerer på autopiloten, får et flip, flipper ud, kommer helt op i det røde felt, siger grimme ting eller skriver grimme ting fx i en tråd på de sociale medier med diverse emojis, der understreger en stemning, så kan vi hurtigt få diskvalificeret os selv og ryge ud af fællesskabet. Og hvem har i virkeligheden lyst til det?

      Hvorfor reagerer mennesker umodent, barnligt og pinligt?

      Når mennesker reagerer umodent, barnligt eller pinligt, så er det fordi der er flere grunde til det. Ofte handler det om manglende viden, og at personen mangler værktøjer til at søge nye kommunikationsmuligheder.

      Mennesker er født som følsomme væsner. De som er blevet til en såkaldt “hård banan”, som virker “ufølsomme” eller “følelseskolde”, kan udtrykke sig med stilhed, og at råbe grimt, hårdt og højt. Måske i sådan en grad at andre bliver bange. Det kan medføre at vedkommende måske føjer sig, gør sig følelseskold eller trækker sig fra personen på anden vis for at beskytte sig selv.

      Og det kan blive en ond cirkel!

      Det er aldrig for sent at lære at kommunikere på en voksen og moden måde

      Uanset hvordan vi reagerer har vi alle lige netop vores grunde til at reagere netop på den måde, som vi gør. Uanset om adfærden er barnlig primitiv eller umoden, så har adfærden hjulpet personen med at overleve og håndtere lignende situationer.

      Den gode nyhed: 

      Det er aldrig for sent at lære at kommunikere på en voksen og moden måde. Særligt vigtigt er det for forældre, bedsteforældre og alle de voksne der arbejder professionelt med børn og unge. Det vil sige lærere og pædagoger, så de er gode rollemodeller for dem de er sammen med, og inspirerer mange timer om dagen. 

      “Effekten af din kommunikation er den respons du får”

      – Én af NLPs forudsætninger; forudsætninger vi arbejder med allerede fra dag 1 på NLP uddannelsen. Helt enkelt betyder det, at den feedback vi får fra andre afspejler de signaler vi sender ud til børn, unge og voksne uanset om det du sendte ud var sendt ud i den bedste mening.

      Har du lyst til at vide mere og har du lyst til at kommunikere på en mere effektiv og sund måde, så tag første skridt på vores NLP uddannelser: NLP Practitioner uddannelsen.

      Hvad ønsker du dig?
      Sindsro giver hjertero. De to ting følges ad. I en verden ramt af usikkerhed og pandemi er de to ting blevet vigtigere end nogensinde før. Er du klar over, hvilken smittende effekt din ro har på dine omgivelser? En betydelig effekt, kan vi afsløre. For effekten af din kommunikation er den respons du får.
      Hvordan går det med at håndtere dig selv?
      Hvad sker der, når vi udtrykker os med irritation, vrede, afmagt, angst eller glæde? Vores følelser er en central del i vores måde at kommunikere på. Derfor er det ret afgørende, hvordan vi har lært at håndtere vores følelser, og hvordan vi har lært at skabe en rolig indre tilstand, når vi kommunikerer med andre på jobbet og i privaten.
      Hverdagsstress i børnefamilier
      Vi voksne glemmer ofte, at vores frustrationer om at levere toppræstationer, og samtidig mangle tid, påvirker vores børn og stresser dem. Stressede forældre og frustrerede børn må siges at være en dårlig kombination, og i sådan en situation kan der let blive skabt nogle negative situationer, som er helt unødvendige.
      Kender du symptomerne på stress?
      Ordbogen forklarer stress som en langvarig stærk fysisk eller psykisk belastning, som individet ikke kan tilpasse sig. Så hvad er stress?
      Forandring fryder! Eller gør den nu også det?
      Vi mennesker er creatures of habit. Det vil sige, at vi trives i kendte rutiner og der må helst ikke ske den store omvæltning. Hjernen skal gerne kunne følge med og genkende det kendte, ik’? Men hvad sker der så lige, når det kendte bliver skiftet ud med det ukendte?
      Traumebevidsthed i psykoterapi/psykiatri
      Med henvisning til artiklen ‘’Psykiatrien svigter mennesker med traumer” skrevet af Psykolog Maria Olsen, trykt i Politiken den 21. august 2020. I den sammenhæng har jeg som psykoterapeut og underviser på en psykoterapeutisk uddannelse lyst til at komme med et par kommentarer.
      Mentor: En vigtig rolle
      En professionel mentors rolle sker gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback. En mentor deler ud af sine erfaringer og kompetencer, hvor formålet med mentorens rolle er at støtte sin mentees udvikling.
      Bæredygtighed og væredygtighed
      Bæredygtighed er et ord, der efterhånden har eksisteret i en del år. Væredygtighed er til gengæld et nyt ord, der helt klart fortjener en plads i ordbogen og vores daglige bevidsthed. Men hvad er væredygtighed, og hvordan bruger vi det i vores liv?
      Uden sårbarhed, ingen empati
      Det er modigt at være sårbar og samtidig at turde vise, at man er sårbar. Det, at kunne udtrykke sine følelser og vise, at man tør lægge sine inderste tanker i hænderne hos en anden, er modigt. Men det er også svært, for hvis et menneske først én gang er blevet mødt uden forståelse og empati, er det svært at åbne op igen. Derfor er det så vigtigt, at vi møder det sårbare menneske lige dér, hvor de har brug for det.
      Se video fra foredrag: Coronakrisen set med helikopterbriller på
      Onsdag den 10. juni 2020 afholdte vi hos Dansk NLP Institut online foredraget 'Helikoptersyn med intensiv sygeplejerske'. Her kunne man opleve intensiv sygeplejerske, tillidsrepræsentant og NLP uddannede Bente Taagholt tage sine helikopterbriller på, zoome ud og give os sit syn på Coronakrisen og hvordan den påvirker os som samfund, som familier og som individer.