Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

    Hvilken afdeling er nærmest dig?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Forandring fryder! Eller gør den nu også det?

      • Annegrethe Williams
      • 1. oktober, 2020
      NLP Psykoterapeut, MPF & NLP Coach, ICF
      Læs mere om Annegrethe Williams

      Forandring fryder! Eller gør den nu også det? 

      Vi mennesker er creatures of habit. Det vil sige, at vi trives i kendte rutiner, og der må helst ikke ske den store omvæltning. Hjernen skal gerne kunne følge med og genkende det kendte, ik’?

      Men hvad sker der så lige, når det kendte bliver skiftet ud med det ukendte

      Brug din hjerne til en forandring

      En lille, men personlig og positiv forandring kan være forandring af tøj. Påklædning ses som et image; man har festtøj, arbejdstøj, nattøj og træningstøj for at nævne nogle stykker. Forandring af tøj kan betyde forandring af sit image, for en ny kjole eller skjorte kan få personen til at føle sig fuldstændig forandret! 

      Går vi tilbage til mennesket som vanedyr, så vil man nok ikke kalde en forandring for en forandring, men en udvikling, for alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring.

      Så måske burde det hedde “udvikling fryder!” for udvikling og forandring er jo egentlig det samme, men udvikling tiltrækker flere interesserede og nysgerrige læsere. 

      Europa i forandring

      Coronavirus, Covid-19, corona? Kært barn har mange navne. Dog er dette barn ikke særlig kært og må egentlig gerne gå sin vej. 

      Tilbage i marts 2020 lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned. Her blev den danske befolkning præsenteret for, hvad man kan kalde den moderne tids største forandring: En pandemi; synonym med arbejdsløshed, høje dødstal, usikkerhed, panik… listen er lang. Folk mistede kontakt til omverdenen, og for at være ærlig, så lyder alt dette som opskriften på den næste post apokalyptiske film med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen. 

      Mette Frederiksen stod i front som forandringsleder i Danmark. Sammen med regeringen blev der sat en dagsorden; der blev givet konkrete anvisninger til en anderledes og mere hensigtsmæssig adfærd i befolkningen. 

      Efterfølgende har befolkningens adfærd reguleret sig, og samfundssind blevet en topprioritet. Covid-19 er en krise, som vi aldrig kommer til at glemme, og som også gav os et eksemplarisk eksempel på, hvad forandringsledelse er. 

      Ledelse i forandring

      Covid-19 skabte modstand mod forandring. Det er et velkendt fænomen. Vi skaber modstand imod det, som vi ikke kender til. Psykologisk set er det ukendte farligt og når noget er farligt, så aktiveres vores reptilhjerne, så vi enten kæmper, flygter eller spiller død. 

      Forandringer kræver ekstra energi både psykisk og måske også fysisk. Når vi gør som vi plejer, bruger vi mindre energi. Meget af det vi gør og siger, vores evner og færdigheder, vores overbevisninger og værdier er ubevidste og kører pr. automatik.

      Nøglen til ledelse af forandring hos Dansk NLP Institut

      Forandringsledelsens definition er en person, som bl.a. er i stand til at:

      • Være empatisk, troværdig og autentisk.
      • Være i stand til at skabe overblik og ro.
      • Samle flokken og få følgeskab. 
      • At italesætte formål. 
      • At turde være modig og begive sig ud på ukendt grund.


      Forandringsledelse er en kunst og et håndværk, som alle kan lære.

      Foruden vores mentorkursus og coaching kursus, så tilbyder Dansk NLP Institut blandt andet også forandringsledelses foredrag. En veluddannet NLP Coach kan være behjælpelige med at lede forandringer, uanset om det er forandringer hos den enkelte eller forandringer i en stor organisation.

      En kompetent forandringsleder fra Dansk NLP Institut har en solid praktisk og teoretisk baggrund fra kursus i coaching. En forandringsleder kan selv benytte sig af kompetencerne allerede fra dag et, og stille sig til rådighed for chefer, ledere, medarbejdere og medmennesker.

      Deltag i foredrag om forandringsledelse

      Har dette blogindlæg vakt din interesse og nysgerrighed?

      Tilmeld dig foredraget om samme emne og bliv endnu klogere på, hvor vigtig det er, at have mennesker, der har uddannelsen og kompetencerne til at være forandringsledere. 

      Vi kan ikke love, at du kan blive den næste statsminister, men vi kan love er, at du kan se frem til en spændende aften i informationens tegn, hvor vi serverer viden på et sølvfad.

      Afhængighed & misbrug - den pårørendes rolle
      Det sværeste er følelsen af afmagt. Man har gjort alt, man har været sød, hård, pædagogisk, man har ‘ikke’ gjort noget, og den med afhængighed er stadigvæk afhængig. Det er forbundet med en masse følelser, både afmagt og en vente-sorg. Håbet kan gå over i håbløshed, og man kan som pårørende sidde med mange af de samme følelser som den med afhængighed har - håbløshed, magtesløshed og afmagt.
      Traume & afhængighed
      Afhængighed har en intention, og den er positivt orienteret. Afhængig adfærd kan derfor forstås som menneskes forsøg på at opfylde umødte behov. Så hvad er det så for et rum der bliver skabt for den afhængige og hvordan kan NLP terapeuter hjælpe klienter med afhængig adfærd til at forstå hvilke umødte behov afhængigheden dækker over? Og hvordan går det i praksis til at de samme traumer går i social arv?
      Voksne børn af misbrugere - utilregnelighedens angst
      “Jeg har gennem årene erfaret at alle med misbrug bærer på en form for bagage, typisk en form for forsømmelse eller traume. Mange af dem, der er misbrugere, er vokset op i familier med misbrug enten i form af stoffer eller alkohol. Jeg tror på, at vi kan reducere generationel overførsel af misbrug ved at hjælpe voksne børn af misbrugere til at forstå dynamikkerne af at have opvokset under sådanne vilkår.” - Jane Strandgaard, Socialrådgiver, psykoterapeut og foredragsholder
      Social angst - fobi for mennesker
      Social angst - fobi for mennesker “Hvorfor kigger de sådan på mig? Hun kan sikkert se, at jeg er rød i ansigtet! Jeg har det varmt, nu får jeg det endnu varmere. Jeg føler jeg skal kaste op, alle kan se at jeg ser underlig ud. Jeg vil bare gerne hjem nu.” Lyder det bekendt? De fleste af os kan nok nikke genkendende til at have haft det sådan i løbet af vores liv. Dette betyder ikke nødvendigvis at vi har social angst, da det i afstemte mængder relateret til specifikke scenarier kan være et udtryk for almindelig generthed eller præstationsangst. Så hvad er forskellen på dette og social angst?
      ‘Os’ og ‘dem’ - forståelse af konflikter
      Det ligger i vores levende natur at inddele os i grupper – især når magtrelationer ikke er på plads. Når magtrelationer ikke er på plads, er vi mere tilbøjelige til at skabe en ‘os’ og ‘dem’ mentalitet, idet det ligger naturligt for os som mennesker at indtage magtpositioner, der ikke er besatte. På denne måde kommer vi til at gøre os fremmede for hinanden, og konflikter kan opstå. Samtidig, er vi alle som mennesker, drevet af at være en del af et fællesskab; at høre til, og at kunne spejle sig i en gruppe. Især i denne tid er der mange klare eksempler på personer der har inddelt sig efter ‘os’ og ‘dem’, hvilket både synes logisk med afsæt i hvordan magt fordeles og tages, og samtidig uforståeligt, når det, der synes at være allermest brug for, er sammenhold.
      NLP: autenticitet og inklusion i fællesskaber
      Hos NLP medfører en forståelse af vores 'downloads' at vi kan at hvile i vores principper på en måde hvor vi ikke kræver at andre begrænser deres principper for at tilgodese os. Forstår vi hvor vores downloads kommer fra, er vi i stand til både at forstå os selv som mennesker, forstå de mennesker der har været med til at forme vores downloads, og placere gamle downloads på hylder der giver os friheden til at regulere os selv i nuet, med nye ‘uploads’, - så vi kan handle ud fra det menneske vi ønsker at være, overfor de mennesker vi møder i dag.
      Digital narko: Hvad sker der med os og vores relationer, når smartphones skaber afhængighed?
      I øjeblikket er læge og forfatter, Imran Rashid, på en mission, der går under hashtagget #erderenvoksentilstede. En mission, der sætter fokus på implementeringen af smartphones i børns liv og brugen af sociale medier. Noget, der er som at placere et barn på en cykel og sende det ud i trafikken uden cykelhjelm og færdselsregler. Men hvorfor drages vi af telefoner og de sociale medier – og hvorfor taler man om digital narko?
      Sådan skaber du psykologisk tryghed, som er så vigtigt i alle menneskelige relationer
      Psykologisk tryghed på arbejdspladser er blevet et moderne fænomen, særligt på grund af den amerikanske forsker og professor Amy Edmondson. Men uanset om det er i familien, i parforholdet, på arbejdspladsen, i vennegruppen eller i sig selv, er psykologisk tryghed alfa og omega for at skabe psykisk sundhed og velvære.
      At føle sig god nok som man er
      Rationelt kan vi godt blive enige om, at man er god nok, som man er. Følelsesmæssigt kan det virke anderledes. Bliver vi præget eller opdraget i en kultur, der fokuserer på at rose det perfekte, gode og smukke, kan det have en negativ effekt. Tvivlen på sig selv, følelsen af ikke at være okay med den, man er, skammen over at indeholde andet end perfekthed. Hvordan kan man så være god nok?
      Udvikling af egentillid - det skal nok gå altsammen
      Egentillid er evnen til at turde at træffe de autentiske vælg. Der er så meget, vi kan bekymre os om. Vi kan også vælge at sætte fokus på det, som fungerer og det, som gør os glade. Der er så meget, vi kan tilstræbe og leve op til. Der er så meget, vi kan præstere; præstere til tider i en sådan grad, at vi bliver stressede, bekymrede, angste, deprimerede, tilbagetrukne og ensomme. At vælge ud fra ting vi 'bør' gøre, kan være et sikkerhedsnet der sikrer os mod ikke at 'vælge forkert', der er dog bare ikke sikkert at det er det der gør os glade. Udvikling af egentillid kan give os trygheden til at træffe autentiske og egenrådige valg, og give os autonomien tilbage til at vælge til og fra i vores eget liv.