Angst og relaterede tilstande – hvad betyder det egentlig at leve i et ‘diagnose samfund’ i praksis? Hvor meget plads efterlader det til at vi kan føle det, vi føler, under betegnelsen at være menneske, og hvor alsidigt kan det billede få lov at være før vi tyer til kategorisering af vores tilstande med betegnelser som fx angst og ADHD, angst og depression, eller stress? Hvordan hænger disse betegnelser og de underliggende tilstande sammen, og på hvilke måder adskiller de sig fra hinanden?
At forstå forskellen mellem korrelation og kausalitet er afgørende for den terapeutiske og klientens forståelse for tilblivelsen af de fænomener der kan opstå – disse fænomener henvises generelt også til som symptomer eller diagnoser.
Korrelation: I psykologiens paradigme kan korrelation henvise til et fund, hvor to eller flere symptomer eller tegn er sammenhængende eller optræder samtidigt. For eksempel kan angst og søvnproblemer være korrelerede, hvilket betyder, at personer med angst ofte også rapporterer søvnbesvær.
Kausalitet: Kausalitet ville derimod indikere, at en bestemt tilstand eller begivenhed forårsager direkte en anden tilstand eller tilstand. For eksempel, hvis der er en etableret kausal forbindelse mellem traumatisk oplevelse og udviklingen af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), betyder det, at oplevelsen af traume er den primære årsag til PTSD-symptomerne.
I psykologisk praksis er det vigtigt at være opmærksom på, at korrelation ikke altid betyder kausalitet. Der kan være andre faktorer eller variabler, der bidrager til den observerede korrelation. Kausalitets bestemmelse og korrelationsanalyse kan give et ‘cirka’ billede af en årsagsforklaring sammenhængen på et strukturelt plan der giver en indikation af det fænomenologiske landskab klienten bevæger sig i – hvilket er det vi dykker ned i, i terapien. Relaterer vi den viden til angst og relaterede tilstande, ses det at svimmelhed, stress og angst kan optræde samtidigt, ligesom ADD og social angst, depression og angst, depression, angst og stress, samt tinnitus og angst.
Angst i sig selv forårsager ikke direkte tinnitus (øresusen). Dog kan angst og stress forværre eksisterende symptomer på tinnitus eller gøre en mere opmærksom på dem. Når man er angst eller stresset, kan man blive hypersensitiv overfor kropslige fornemmelser, herunder opfattelsen af lyde som tinnitus. Denne øgede opmærksomhed kan få tinnitus til at virke højere eller mere generende. Derudover kan angst og stress bidrage til søvnproblemer eller dårlig søvn, hvilket også kan forværre symptomerne på tinnitus. Det kan dermed være svært at bestemme hvad der er hvad – derudover forårsager afdækning af årsagssammenhænge ikke raskmelding – det er et terapeutisk arbejde der efterfølger. Samme korrelations-forvirring kan ses i sammenhængen mellem ADHD og angst.
Sammenligner man fx angst og ADHD med diagnostiske briller, ses der symptom overlap mellem de to tilstande, hvilket kan gøre det svært at determinere om det er ADHD eller angst der er tale om. Tal viser at op til 30-40% af personer med ADHD også har angstlidelser, hvilket kan skyldes at tilstandene har fælles neurobiologi; begge tilstande viser dysregulering i lignende hjerneregioner og neurotransmittersystemer.
Læs mere om ADHD og angst her.
Angst og autisme kan også optræde samtidigt, da mange børn og unge med autisme oplever angst og belastningsreaktioner hvilket skyldes at en hverdag for en med autisme kan være præget af en følelse af manglende sammenhæng, samt en omverden der ikke altid tager de ønskede eller nødvendige hensyn – gentagne oplevelser af uforståelige hændelser bidrager til et nervesystem der bliver overbelastet, hvilket kan bidrage til udviklingen af angst.
Når det er sagt så er diagnosticering ikke lig med en raskmelding. Hvis vi fortsætter eksemplet med ADHD, så er ADHD ligesom alle mulige andre sygdomme noget fænomenologisk, som kommer til udtryk i forskellige mennesker på forskellige måder. Det handler om at forstå, hvad det vil sige for en selv at være i verden på den måde, man er, for at man kan skabe rammer omkring sig selv, der gør det muligt at være en udgave af sig selv, der trives. Kender man ikke sine trivselsmønstre og begrænsninger kan man komme til at have fokus på for mange ting ad gangen, hvilket kan medføre at man kommer på overarbejde og potentielt ender ud i et kollaps, der gør, at man ikke kan de samme ting man kunne før. Sådan en proces i sig selv kan give anledning til angst. Med denne forståelse for udviklingsforløbet bliver det muligt at se angstens intention, og dermed også arbejde med hvordan den kan fylde på mere balanceret vis.
Hvad er de fysiske symptomer på stress og angst? Det kan være svært at kende forskel på angst og stress, fordi tilstandene ofte kan opstå i relation til hinanden. Angst efter stress kan opstå, da stress og angstanfald hænger sammen i den forstand at et stressnedbrud, der resulterer i at man bliver hjemsendt fra arbejde, kan være angstprovokerende i sig selv. Man kan begynde at have en oplevelse af, at man aldrig kommer tilbage – måske endda en oplevelse af at miste sin identitet og ikke længere kunne genkende sig selv. Måske familien også begynder at synes at man er blevet anderledes – alt dette kan være angstprovokerende og kan lede til en depression hvis ikke det bliver behandlet. Man kan efterlades i denne tilstand af alenehed, der kan blive til ensomhed, hvorpå isolationen kan opstå. Det isolerede sted kan være svært at komme ud fra igen når vi først har vænnet os til at være der, og det kan være svært at huske hvordan vi skal tage kontakt til andre når først vi er der. På den måde kan angsten og depressionen blive flettet sammen for os på en måde hvor afløsning af det ene også kan give afløsning af det andet – når behandlingen skal tilrettelægges arbejder vi ud fra hvilken diagnose der ‘ligger højst’ i diagnosesystemet og behandler den først. Hos en klient, der både lider af angst og depression, og der dermed er tale om komorbiditet – altså flere diagnoser samtidigt, ville det være depression, man først behandler. Som psykoterapeut ville jeg kunne gøre dette fx gennem miljøterapi.
Der findes både antidepressiver og angstdæmpende medicin. Erfaringen er dog at medicin helst ikke skal stå alene, selvom det kan være nødvendigt i perioder for at tage toppen af det ubehag, man mærker. Det er i det terapeutiske arbejde, at der er mulighed for at undersøge nogle af de bagvedliggende faktorer, der er med til at give udslag. Det kan være en udfordring at vide, om det er det ene eller det andet der virker, især hvis klienten er så hårdt ramt, at det kan være svært at føre en samtale. Det kræver en parathed at begynde det terapeutiske arbejde på en anden måde end det medicinske, fordi det terapeutiske arbejde er baseret på evnen til at forholde sig til, og arbejde med, sig selv.
Stress er en belastningsreaktion, der opstår på baggrund af for høj belastning i forhold til evnerne til at håndtere belastningen. Det kan både opstå psykisk og fysisk. Stress er et stressforløb, hvilket man kan betragte som en krise. Først opleves chokfasen, hvor man fx opdager, at man pludselig ikke kan huske, har en underlig uro i kroppen eller lign. – derefter kommer der en reaktionsfase. I reaktionsfasen kommer de store følelser, der lige pludselig har vist sig at være der, og mange beskriver en oplevelse ikke at kunne genkende mig selv. Det kan afføde en voldsom frygt for fremtiden.
Det er i reaktionsfasen, når de store følelser kommer til, at vi har brug for redskaber til at håndtere dem – ellers kan det virke ekstremt overvældende og som noget der sker for en, som man ikke er herre over. Det handler derfor om at lære og forstå at det er noget inde i os, og for at være i balance med det skal vi finde ud af hvad der sker inde i os og udvikle nogle nye strategier til at håndtere det således at vi ikke ender med at have ubehandlede tilstande som manifesterer sig yderligere i vores system i form af fx angstanfald og depression.
I stedet for at have fokus på fremtiden så kan du øve dig i at have fokus på nuet. Det er en af strategierne til at håndtere sådanne situationer, det samme med åndedrætsøvelser, kropsscanninger og nærværsøvelser. At kunne have fokus på nuet, frem for fremtiden eller fortiden – hvilket ofte er tilfældet fx med depression, at det har et fortidsorientret perspektiv.
Det kan fx komme til udtryk hos en forælder, der sidder fast i et savn til en tid hvor børnene var små og forældrerollen fyldte mere i børnenes liv. Dette kan stå i kontrast til nutiden hvor børnene er store, og skabe store følelser af forskellig art. Her ville jeg i terapien gå ind og kigge på hvor klienten lægger sit fokus, da det kun skaber mere ubehag end behag i ens system når man fokuserer på det man ikke har frem for det man har.
I terapien kan der skiftes fokus fra de ting vi faktisk har indflydelse på i stedet for de ting vi ikke har indflydelse på, for vi kan komme til at bruge al vores energi på at tænke på alle de ting vi ville ønske der ikke var sket, eller havde sagt ja til. “Hvis bare … så var jeg ikke gået ned med stress”. Det er sådan nogle tanker der kan skabe ubehag og være med til at man går ud af en tangent, der kan udløse et angstanfald hvis det hele ramler en dag. Vi arbejder med det sansebaserede på Dansk NLP Institut hvilket betyder, at vi også tillægger det stor værdi hvad det er for nogle ‘film’ vi sætter på overfor os selv – hvis klienten har sat en ‘horror film’ på, så er det klart at der ikke er den samme modstandsdygtighed til rådighed hvis tingene en dag går skævt. Vi arbejder derfor med at få dissocieret det indre ubehag gennem de ‘film’, der giver anledning til ubehag. På den måde bliver der dannet et overblik og dermed en erkendelse af strategien, der giver anledning til ubehag! Med den erkendelse kan der i samarbejde med klienten blive skabt sansebaserede ændringer så det fremadrettet bliver en ‘film’ der giver anledning til behag og en ‘film’ man gerne vil have hovedrollen i. Den sansebaserede ændring som nu er skabt, er den nye strategi vi kan betjene os af fremadrettet.
Når vi kommer ind i nutiden og danner os et overblik over vores tilstand bliver det muligt for os også at få øje på det der er værdifuldt – og om det er noget der er kommet for langt væk fra os, i så fald handler det om at få de ting tættere på igen så de kan fylde mere i det liv vi gerne vil skabe for os selv.
Når vi beskæftiger os med symptomer, handler det om at få intentionen bag symptomet frem i lyset. Derudfra afdækker vi følelser af fx tunghed, fastlåsthed, sortnen, tomhed o.lign. tilstande. Undersøgelse af symptomet eller tilstanden er med til at konkretisere hvad symptomet eller tilstanden består af – en måde at folde det ud, så det netop bliver konkret og sansebaseret og dermed noget vi konkret kan opleve og ændre, såfremt det giver mening. Typisk vil det være noget mørkt, tungt, langsomt og stillestående, hvis det er følelse af nedtrykthed som kan diagnosticeres som depression. Hvis man går ind og spørger til følelsen af angst og undersøger oplevelsen af det, vil det typisk være urolig, høj intensitet og højt tempo. Kobler man tidsorientering på tilstandene, så vil nedtrykthed typisk have et bagudrettet fokus, og tankerne vil have med fortiden at gøre, hvor angsten typisk har et fremadrettet fokus.
Som NLP psykoterapeut står jeg til rådighed for mine klienter ved at lede processen der er undersøgende spørgsmål er med til at undersøge de fænomener, der viser sig. Vi arbejder i nuet med opmærksomhed og trækker fortiden og fremtiden ind i nuet for at undersøge, bearbejde og udvikle det som klienten har fået indsigt og erkendelse af. Det gælder både for uro som kan diagnosticeres som angst og nedtrykthed som kan diagnosticeres som depression, og øvrige tilstande. Når vi er i nuet sammen, kan vi med ro og tryghed opleve de sanser, der er forbundet med det, vi sammen undersøger. Når vi erfarer at der er god grund til at opleve det, som vi gør – fordi der skete noget tidligere i livet, som jeg reagerer sundt i forhold til, kan jeg nu slippe de gamle mønstre og tilegne mig nye strategier, nye måder at tænke, føle og handle. Netop fordi det er vores tanker, følelser og adfærd der skaber vores virkelighed, har vi adgang til at arbejde med at forandre de gamle ubehagelige tilstande til nye mere behagelige tilstande. En måde at vokse op i livet og blive mere moden, sagt med andre ord.
At have en depression omfatter selvfølgelig neurokemiske komponenter, idet der mangler serotonin i hjernen – en tilstand som medicinsk kan genoprettes i en periode, indtil produktionen stabiliserer sig i hjernen igen selv. Her går jeg som terapeut ind og hjælper klienten med at få øje på, hvad det er for nogle ting, der er røget for meget i baggrunden, og som skal tættere på igen. Det kan være at man mangler mening med livet, har mistet forbindelsen til sig selv eller mistet forbindelsen til naturen og det man kan lide at gøre, det som skaber værdi og glæde i livet fx at være noget for andre. Her vil man terapeutisk gå ind og kigge på at sætte fokus på de tilstande, man ønsker. Sætte endnu mere fokus på det som skaber sundt behag ved bevidst at se, høre, mærke, dufte og smage – sanser er aktiveret i nuet men kan genskabes via vores bevidste tanker, følelser og adfærd og på den måde komme tættere på det man før havde mistet kontakten til.
Når jeg arbejder med behandling af angst, arbejder jeg med at afdække angstens intention og strategien til at opleve den uhensigtsmæssige tilstand netop ved at tænke, føle og handle på en bestemt måde. Det handler om, sammen med klienten, at kortlægge og betragte den film, der er sat på, som skaber ubehag. Med indsigt og erkendelse af tanker, følelser og adfærd der baner vejen til alt det, der kan gå galt, kan man på den baggrund skabe en ny film der fokuserer på alt det, der kan risikere at gå godt – her kommer sanse arbejdet ind. Med sanse arbejde menes highlight af det vi gerne vil se, høre, mærke, dufte og smage og på den måde lægge nye stier i vores nervesystem (hjerne) så vi fremadrettet kan gå og betræde disse stier til vores nye selvvalgte vej at gå på til glæde for os selv og andre omkring os.
Er angst et handicap? Visse tilstande påvirker os i hverdagen på måder hvor det kan være til gavn at italesætte behov og hensyn over for omverdenen, så dem omkring os bedre kan møde os der, hvor vi er. Hvor en diagnose kan give os en ro i at forstå nogle af de reaktioner vi har, så er det arbejdet med en selv og læren om hvem man er, der giver en indsigt i hvordan det kommer til udtryk, og hvornår. Det er den viden vi skal bruge når vi skal udvikle copingstrategier til vores specifikke hverdag. Med den viden kan vi nemlig kommunikere til omverdenen, hvad vores behov er. Vi kan bryde skam når vi tør stå ved at sige de ting højt, vi har brug for, på den måde anerkender vi os selv og står op for egne behov i stedet for at være ‘fanget’ i et hjulspind centreret omkring hvad andre mon tænker hvis vi sagde vores behov og tanker højt. At være fanget i et sådant spind kan være enormt psykisk drænende til et punkt hvor fysiske reaktioner også manifesterer sig. På den måde kan det i sig selv blive til en form for socialt handicap ikke at udtrykke sig i overensstemmelse med ens egen integritet.
De historier vi fortæller os selv er vigtige, de former vores virkelighed. Så når vi fortæller historien om at det kan være nyttigt at have angst, er det med til at sikre at vi overlever. Så når jeg ved det, er angsten en reminder til mig selv om at det er vigtigt at overleve, og måske det, der er endnu vigtigere – at huske at leve. Det kan etablere en form for håb om, at det skal nok gå alt sammen, når vi betragter angsten som et grundvilkår for os alle sammen.