I øjeblikket går medierne til stålet vedrørende lange ventetider på psykologbehandling til børn og unge med angst og depression.
Og når politikerne faktisk selv kritiserer de lange ventetider, kan man tænke om den nuværende model for behandling af personer med angst og depression overhovedet er den rigtige?
Logisk nok er det alt for dyrt, både samfundsøkonomisk, men også rent menneskeligt, at unge skal vente så længe på at få lov til at komme i behandling.
Regionerne er politisk bundet til at anvende psykologer, hvilket på sin vis er fint, men når en person skal vente helt op til 5 måneder for at komme til, så giver det ikke mening kun at tilbyde psykologbehandling!
Også set i lyset af, at der typisk er gået lidt tid, før man selv og lægen er nået til den konklusion, at der er behov for psykologisk hjælp.
Som dr.dk skriver i flere artikler i denne uge: Ventetiden gør dig bare mere syg!
I Danmark er der mange certificerede Psykoterapeutuddannelser, heriblandt Dansk NLP Institut. Som ét af de mange institutter, der længst har været godkendt og evalueret af Dansk Psykoterapeut Forening, har vi længe ønsket, for klienternes skyld, at kunne bidrage i større omfang med at hjælpe.
De klienter, som psykoterapeuterne hjælper i dag, er primært de ressourcestærke med stor opbakning fra eget netværk og med god økonomi.
Men hvorfor indgår man ikke et samarbejde med Dansk Psykoterapeut Forening om en overgangsløsning, hvor psykoterapi også kan anvendes som behandlingsform?
Det giver ingen mening, at psykoterapi ikke også kan danne grobund for fremtidens psykiatri!
“Psykoterapeuter … tager udgangspunkt i samtalen og fokuserer på at identificere og bearbejde de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der er et problem for klienten.”
“Psykologer … tager også udgangspunkt i samtalen, men er uddannet til at vurdere og stille en diagnose på psykiske sygdomme.”
(Kilde: Dansk Psykoterapeut Forening)
Når vi uddanner psykoterapeuter på Dansk NLP Institut arbejder vi i høj grad med sproget og de sanseindtryk, som giver anledning til både ubehag og behag.
Vi ved, at sproget har ufattelig meget magt! Vi ved også, at små justeringer i det sproglige og sansebaserede kan ændre på opfattelsen og dermed følelsen af det, som før var ubehageligt fx angst, så det ikke længere skaber så høj grad af uro og smerte.
I Danmark har vi en flaskehals rent sprogligt. Ordet ‘psykolog’ bliver alment brugt om alle ting inden for psykiatrien. Vi hører udtryk som “gratis psykologhjælp”, “tal med en psykolog” eller “jeg går til psykolog”. Men i bund og grund er der faktisk ingen, der ønsker at tale med en psykolog. Vi ønsker at tale med et modent menneske, der forstår og møder én, hvor vi er, og som tilbyder os positiv forandring.
Tankevækkende er det, når vi taler om sprogets magt: i England går man ikke til psykolog. Her går man i stedet i terapi.
I England tager psykologerne sig kun af helt specifikke specialopgaver. I stedet for psykologhjælp anvender de i stedet et koncept, der hedder “Let’s talk”, som er tilgængeligt for alle.
Når unge rammes af depression, angst eller lignende, så har de brug for hjælp fra et menneske, de har tillid til. Et menneske, som de kan betro sig til, især når det handler om de svære ting i livet, som mange unge i det vestlige samfund i dag døjer med.
Og det kan ligeså godt være en psykoterapeut, som en psykolog, der kan hjælpe med dette.
Som samfund kan vi gøre det meget bedre end vi gør i dag!