Fra dårlige til gode overspringshandlinger
- Annegrethe Williams
- 16. februar, 2021
Hvad er overspringshandlinger?
Forestil dig dette: klokken er 15:30, og din arbejdsdag er ved at være slut. Dog fik du ikke skrevet den rapport, papirbunken har vokset sig stor, og de mange kaffekopper på skrivebordet er beviset på de mange ture til kantinen, der blev foretaget samme dag. Men pyt, det bliver da bare ordnet i morgen… eller på mandag… eller noget…
Virker det bekendt? Det kaldes for overspringshandlinger. Har du en vigtig opgave? Hov, der blev vasketøjet lige pludselig meget mere interessant! Skal du løbe en tur? Sikke dog hvor det trænger til at blive støvsuget!
Overspringshandlinger betyder at udskyde noget vigtigt til fordel for noget mindre vigtigt. Overspringshandlinger på arbejdet, i skolen eller i hjemmet kan ske på alle døgnets tidspunkter og kan involvere mange forskellige scenarier, der virker meget bedre end den egentlige opgave. Mange oplever at få dårlig samvittighed, når de prioriterer en mindre vigtig opgave frem for en vigtigere opgave, men her er det vigtigt at huske på, at man kan træne hjernen til at opleve en positiv overspringshandling, der er sund for sindet.
Hvorfor laver man overspringshandlinger?
Én af vores undervisere på NLP coachuddannelsen, Jan Elfline definerer overspringshandlinger som “caught you in being human!”. Det er en bevidst handling, hvor vi udsætter en stressende opgave, fordi vi ikke kan lide at føle ubehag. Eksempler på overspringshandlinger inkluderer:
- Opgaver uden et klart begyndelsestidspunkt.
- Der er en frygt for at lave en fejl i den pågældende opgave. Derfor vælger man at udskyde den, da man så udskyder den eventuelle fejl.
- Nogle opgaver kræver mindre tid, hvilket tit resulterer i at blive udskudt.
- Impulsive mennesker har en tendens til nemmere at blive distraheret og blive fristet til at lave andre ting.
- Mangel på energi.
- Distraherende miljø, hvor der er nem adgang til telefon, internet og fjernsyn, der bringer pausen tættere på.
Hvilken betydning har ord som “burde” og “skulle”?
Når vi taler om overspringshandlinger og hører sætninger som: ”Jeg burde løbe en tur”, ”Jeg burde få lavet min opgave” og ”Jeg burde se at komme i gang med at rydde op”.
Ordene ”burde” og ”skulle” er modalverber – man kan også kalde dem presseord! ”Burde”, ”skulle”, ”kan/kan ikke” udtrykker begrænsende overbevisninger eller beskriver vaner og regler. Når vi bruger disse ord – som ofte ubevidst – har de stor magt over os.
…og når vi bruger ”burde” og ”skulle” sker der som ofte ingenting! Det som ”burde” og ”skulle” udtrykker er faktisk, at man ikke har taget 100 % ejerskab. Ordene fungerer som en form for kattelem. Når vi ‘burde’ eller ‘skulle’ gøre noget, så kan det være et udtryk for andres dagsorden og ikke nødvendigvis sin egen dagsorden, som du har taget ansvar for.
Prøv at omformulere din motivation:
Til tider bliver det for meget, og dertil har man brug for at undgå sine overspringshandlinger. Der vil et startpunkt være at omformulere sin motivation. I stedet for at sige: “Jeg burde at komme igang med min opgave”, så prøv med: “Jeg vil gerne skrive min opgave, så jeg får det ud af verden”.
At formulere sin sætning noget mere attraktiv kommer det overordnede formål i bevidstheden, og dermed har man nemmere ved at holde fast i det formål, selv når der begynder at regne på løbeturen eller rapporten bliver svær at skrive. På den måde bliver du venner med dine overspringshandlinger, og du vil opleve, at dine overspringshandlinger bliver til dine bedste overspringshandlinger!
Hvad er intentionen med en overspringshandling?
Gad vide, hvad den bagvedliggende drivkraft er, når vi udfører en væsentlig handling for at udsætte eller undgå det man burde eller har sat sig for?
Måske kan Newton hjælpe os med at forstå overspringshandlinger:
Newtons første lov:
“Et legeme, som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter, der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse.”
Sagt med andre ord:
Hvis man ligger stille vil man typisk fortsætte med at ligge stille, og i dette tilfælde surfe videre på nettet indtil en kraft påvirker handlingen. Det kunne være din mor, der med kritisk stemme siger: “Ajjjj sidder du stadig der på mobilen? Du burde lave lektier eller løbe en tur i stedet for!”. Og er det ikke din mor i fysisk form, så kan det være en indre stemme, der repræsenterer en påvirkende kraft. Nogen kalder det den indre kritiker, der ønsker en forandring.
Læs mere om overspringshandler og hvordan du kan arbejde med dem her.
Hvordan håndterer man overspringshandlinger?
- Få øje på overspringshandlingerne hos dig selv og evt. andre.
- Bliv venner med overspringshandlingerne – find ud af hvad formålet er.
- Accepter at overspringshandlinger er en del af at være menneske.
- Udskift “burde” og “skulle” med “jeg har valgt” og “jeg har lyst til”.
- Find ud af, hvornår du arbejder bedst, og hvornår du har brug for pause. Det kan ændre sig fra dag til dag.
- Tag 100 % ansvar for dine mål, delmål og pauser, og find ud af hvordan du bedst lader op.
- Planlæg dine veldefinerede gøremål og pauser.
- Koncentrer dig om én ting af gangen. Også når du holder en velfortjent pause.
At yde omsorg giver bedre mental sundhed
Definitionen på omsorg er kærlig, hensynsfuld og omhyggelig behandling. Det er vigtigt at vise og modtage omsorg, da mangel på omsorg kan bringe mange negative følgekonsekvenser med sig.
Det er sundt at dele ud af sine erfaringer med negative overspringshandlinger med en, hvis selskab man føler sig tryg i. Alle kan relatere til dårlige overspringshandlinger, hvor denne relation resulterer i gen- og anerkendelse. Det er altid godt at blive mindet om, at man er aldrig er alene om at udføre unødvendige overspringshandlinger. Psykisk omsorg er god omsorg!
Foredrag om mental sundhed
Hvad kan man helt konkret gøre for at fremme sin psykisk sundhed og håndtere overspringshandlinger uden at få dårlig samvittighed?
Kom og lad dig inspirere, når NLP Coach og Psykoterapeut, MPF Annegrethe Williams inviterer dig ind i situationer fra dagligdagen, som vi alle kender til med viden, stof til eftertanke og nye handlemuligheder.
Efter foredraget vil der være information om NLP, coach- og psykoterapeutuddannelsen.