Bliv ringet op
Bliv ringet op

Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

Vi er her for at hjælpe dig.
Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

Hvad hjertet begærer

  • Annegrethe Williams
  • 8. november, 2019
NLP Psykoterapeut, MPF & NLP Coach, ICF
Læs mere om Annegrethe Williams

”Julen er hjerternes fest” er der nogen, der siger!

”Skal vi klippe vores julehjerter sammen” er der andre, der synger!

”Far, hvad ønsker du dig til jul?” spurgte jeg, da jeg var en lille. Min far sagde ”FRED og RO” og for en lille pige var det vanskeligt at opfylde lige netop det ønske, som jeg af hjertet ønskede at opfylde. Som lille pige vidste jeg, at ’FRED og RO’ ikke sådan lige kunne pakkes ind og lægges under juletræet!

Jeg møder mange mennesker i mit liv, som ønsker et godt fysisk og psykisk helbred og det er i bund og grund lige præcis dét, som hjertet begærer! Et godt fysisk og psykisk helbred kan – som RO og FRED – ej heller pakkes ind og lægges under juletræet!

Vores psykiske helbred har – ligesom vores fysiske helbred – stor betydning for vores hjerte. Lægerne anbefaler sund kost, motion, rygestop, god nattesøvn som beskyttelsesfaktorer. Men hvad med risikofaktorer såsom angst, depression, ensomhed og stress? Hva’ nu hvis ’livet stinker’? Hva’ nu hvis man bekymrer sig? Hva’ nu hvis man har bundet energi i grundkonflikter, der er skabt tidligt i livet eller er energibundet i hverdagskonflikter? Hva’ nu hvis man føler sig overbebyrdet og har bøvl med relationerne eller føler sig anderledes og udenfor?

Når ’livet stinker’ på en ene eller anden måde, binder vi psykisk energi i det. Derfor er vil der ikke være det store overskud til at gennemføre nye sunde kost- og motionsvaner, vægttab, rygestop, eller sove godt, som lægerne anbefaler som værende godt for hjertet! Man kan, oven i hatten, få dårlig samvittighed over, at man ikke spiser sundt, motionerer nok, holder op med at ryge og så bliver der bundet yderligere psykisk energi i den dårlige samvittighed, skylden og skammen.

Et sundt fysisk og psykisk helbred er det hjertet begærer!

Det handler ikke om at være perfekt – det handler om at være sig selv bekendt! Det handler om at lære effektive kommunikations- og forandringsværktøjer, som man kan anvende i dagligdagen på arbejdet og i privaten. Effektive kommunikations- og forandringsværktøjer, som man kan anvende i en travl hverdag, hvor enderne skal nå sammen, eller i hverdagen, hvor man måske føler sig anderledes og ensom. Det handler om at være i stand til at ændre situationen! Og kan man ikke ændre situationen, som man er havnet i, kan man lære at ændre betydningen af situationen og dermed få frigivet energi.

Kommunikation, der forbedrer hjertelige relationer

Det handler om at rumme den man er, både med alle styrkerne og alle svaghederne. Det handler om at lære at kommunikere på en direkte, sund og omsorgsfuld måde, både når man kommunikerer med sig selv og når man kommunikerer med andre. Rummelighed og effektive kommunikationsværktøjer er det, der forbedrer relationen til dig selv og relationerne på jobbet og i privaten.

Når man rummer sig selv, bliver det lettere at rumme andre. ’At rumme’ betyder ikke, at man skal finde sig i hvad som helst – det betyder, at man er i stand til at se situationen fra andre perspektiver end sin egen næsetip. Man skal selvfølgelig ikke finde sig i alt – evnen til at sætte grænser er vigtigt, når man er i sunde relationer. Den dag man lærer at sætte grænser, kvalificerer det yderligere også til det at kunne håndtere svære følelser. I det hele taget bliver det lettere at navigere i livet og hjælpe andre med at navigere i deres liv, når man er sig selv bekendt og ved hvad man kan gøre – også når det ind i mellem er ’op ad bakke’.

Når man stille og roligt bliver sig selv bekendt, netop fordi man lærer at rumme både stærke og svage sider, handler det om at anvende den frigjorte energi. At frigøre energi, som før var bundet i grundkonflikter og hverdagskonflikter, gamle mønster og vaner, så vi bliver i stand til at følge lægernes råd! Spis sundt, motioner, stop rygning, drik ikke for meget og sov godt.

Langtidssyg er et fænomen! Men hvad med de langtidsraske? Det er interessant!

Der er steder i verden, som er udnævnt ’Bluezone’. Det, der en kendetegner en ’Bluezone’ er: At befolkningen lever i ekstra lang tid – måske det hjertet begærer! Det, som forskerne har fundet frem til er: Spis fornuftigt, motioner naturligt, vær tilfreds og optimistisk, ha´ sunde sociale relationer og social støtte. Metoden NLP er skabt ved at undersøge hvad dygtige familieterapeuter og psykoterapeuter helt konkret gør for at opnå gode resultater med deres klienter. Metoden hedder ’modelling’. Modelling handler om – gennem avancerede spørgeteknikker og afdækningsværktøjer – at få undersøgt hvordan dygtige mennesker opnår resultater med for eksempel at være langtidsrask! Det kunne også være værd at undersøge hvordan ledere i virksomheder opnår gode resultater eller hvordan mennesker holder hjertet varmt og åbent, så det kan slå i mange mange år. Det er hvad hjertet begærer!

En NLP practitioner uddannelse er hvad hjertet begærer! Det handler om viden, stof til eftertanke og nye handlemuligheder – altså en god investering! Allerede fra 1. dag får du effektive kommunikations- og forandringsværktøjer, der forbedrer din måde at kommunikere på, hvilket vil forbedre dine relationer og understøtte et sundt fysisk og psykisk helbred. I løbet af uddannelsen får man kommunikationsværktøjer og bliver sig selv endnu bedre bekendt. Man lærer også, hvordan andre mennesker har strategier til at opnå det de gerne vil eller undgå det, som er ubehageligt. De effektive værktøjer på 1. året NLP Practitioner-uddannelsen, styrker din evne til at skabe kontakt og tillid til mennesker på jobbet, i privaten og andre steder. Øvelser i at fokusere på egne ressourcer og andres ressourcer frem for fejl og mangler. Allerede fra 1. modul får du nye perspektiver og nyttige værktøjer til at opfatte dig selv og andre i et andet og mere ressourcefuldt perspektiv. Man lærer at kommunikere på en endnu bedre måde, så du bliver endnu bedre til at indgå i relationer på jobbet og i privaten. Du bliver også endnu bedre til at ændre på situationer eller få en anden måde at opfatte forskellige situationer på, således at det vil fylde dig med energi og give det overskud, som hjertet begærer.

En NLP Practitioner uddannelse baner vejen til endnu mere opmærksomhed, kontakt/tillid og fokus på menneskers ressourcer frem for fejl og mangler. Det handler om effektive kommunikations- og forandringsprocesser, så man bliver endnu bedre til at kommunikere og få endnu mere succes med alt det, som hjertet begærer.