Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

    Hvilken afdeling er nærmest dig?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Depression

      • Gerda Feldborg
      • 4. maj, 2020

      Depression

      Depression er i dagens Danmark nærmest blevet allemandseje og sågar også en del af hverdagssproget. Sætninger såsom ‘’Jeg er depri’’, ‘’Jeg bliver deprimeret, når jeg læser avis’’, og ‘’Jeg havde en depression på arbejde i dag’’ bliver brugt i flæng. Men disse tilstande har intet med depression at gøre – det er naturlige kortvarige hverdags-tilstande. Vi er altså begyndt at kalde en helt naturlig og meget kortvarig tilstand for depression – også selvom depression i virkeligheden er en sygelig tilstand. 

      Man kan lide af forskellige former for depression: Man skelner typisk mellem en let depression, en middelsvær depression og en svær depression. Derudover lider nogle af en mere kronisk depression, kaldet dystomi, som kan vare flere år. 

      De forskellige former for depression

      Den lette depression kan være vanskelig at skelne fra for eksempel almindelig nedtrykthed, nedsat lys, energi og interesse, eller hvis man bare er mere træt end vanligt og glæden er forsvundet. Derfor er det vigtigt at gå til læge, hvis du har været nedtrykt, haft stor ulyst til at stå op og har haft en trang til at blive under dynen, bare for at nævne nogle få symptomer. 

      Den middelsvære og den svære depression er en del nemmere at diagnosticere. Se evt depressionstest på nettet. Her er der flere og langt alvorligere symptomer, som gør, at den depressionsramte trækker sig fra det sociale liv og ingen glæde har. Man kan føle, at alt er tomt og virker ligegyldigt – måske er man blevet ligeglad med omgivelserne og endda egen nærmeste familie. Det kan også koste tænke- og koncentrationsbesvær og give uro i kroppen og i værste tilfælde tanker/forestillinger om selvmord og død. 

      Hvorfor får man depression? 

      Årsagerne til depression kan være mange, for eksempel stress, angst, biologiske forhold såsom lavt stofskifte, arvelighed, opvækstmiljø samt en del andre forhold. 

      Det ses, at der er mange og vidtspændende faktorer, der ligger til grund for depression. Hvem der får en depression afhænger for mange af ens personlige historie og netop derfor er det vigtigt at konsultere lægen for at få stillet den rigtige diagnose vha ICD 10/11 og få den behandling, der passer til den kategori depression, som man lider af.

      Behandling af depression 

      Depressionsbehandling er afhængig af graden af lidelsen. Der er en vifte af muligheder for behandling af depressioner. Ved den lette depression er en kort sygemelding måske en god idé – måske kombineret med for eksempel udendørs gåture. Man har fundet ud af, at bare dét at være i naturen, har en stor helende virkning vores sindstilstand. Det er også blevet mere almindeligt at anbefale sund kost og motion til den depressionsramte, samt visse former for naturmedicin, som en del af behandlingen. 

      I nogle tilfælde kan depressionsperioden klares uden medicin. Der er også undersøgelser, der viser, at det kan være yderst gavnligt med samtaleterapi. Det kan være uhyre virksomt og kan styrke sindet, så man har lettere ved at tackle næste gang, at man bliver presset voldsomt på sin normaltilstand.

      Ved den middelsvære eller svære depression anbefales mange at starte med antidepressionsmedicin og i nogle tilfælde en kombination af forskellige præparater – især hvis der er tanker om død og selvmord. Når tilstanden er i bedring, kan man gå i gang med de næste tiltag, som for eksempel terapi, motion og sund kost. Der vil dog være en lille del af middelsvære- eller svær depressionsramte, hvor medicinen har en meget lille virkning – især i forhold til bivirkningerne af medicinen. Her er midlet i dag, som en af de sidste løsninger, at tilbyde elektrochok.

      Ved alle former for depression er det vigtigt at inddrage den depressives pårørende, især da der kan være tale om en tilbagevendende depression,

      Mænd og kvinder rammes forskelligt 

      Hvis man ser på hvordan mænd og kvinder håndterer depression, er der en forskel – som i virkeligheden måske skyldes, at kvinderne er forholdsvis hurtige til at gå til læge og få gjort noget ved det. Mændene derimod skal ofte presses til at få stillet en diagnose, hvilket betyder, at de ofte når at komme ubehandlet langt hen i et depressionsforløb, som derfor har fået et alt for fast tag i personen. Jo hurtigere man kommer i behandling, jo kortere tid varer depressionstilstanden.

      Når man tidligere har haft en depression, vil der oftest være en større tendens til at opleve en depressiv tilstand igen. Især ved større belastninger, som for eksempel tab af en nærtstående eller at miste sit arbejde, kan der komme en reaktion. 

      Mange rammes af tilbagevendende vinterdepression

      Til sidst kan nævnes en mildere, men ofte tilbagevendende form for depression – nemlig vinterdepressionen. Her er lysbehandling yderst effektivt, da for lidt ophold i dagslys er en af årsagerne til denne depressionsform. Lysbehandling kan også benyttes med en vis effekt til andre depressionsformer.

      Ubehandlet depression kan føre til andre lidelser 

      Overordnet kan man sige, at diagnosen depression – især ubehandlet – kan medføre andre lidelser. Det kan være svært at komme ud af, selv med behandling for disse. Forskning har fundet, at personer med depression ofte får både stress og angst, når tilstanden står på over længere tid.

      Som terapeut vil jeg selvfølgelig anbefale terapi – helst over længere tid og gerne med pauser ind imellem. Derved kan personen få gavn af de forandringer, som terapien afstedkommer i både sind og krop (her især hjernen og nervesystemet). 

      En terapeut kan også hjælpe med at opdage symptomer på eksempelvis stress eller angst hos den depressionsramte. Min erfaring er, at man så får hjælp til at forebygge disse følgelidelser eller mindske omfanget af disse. I praksis har nogle klienter undgået en decideret depression og har kunnet ‘nøjes’ med en mindre ‘down’- periode – med god støtte fra terapeuten.